Klimatilpasning i de danske kommuner – et overblik
Indsatsen med at udarbejde og implementere klimatilpasningsplanerne i de danske kommuner er løbende blevet evalueret og erfaringerne er blevet samlet i en række rapporter, der kan findes her på siden. Rapporterne kan fungere som inspiration og hjælp til andre kommuner med at komme i mål med deres klimatilpasningsprojekter.
I den nyeste rapport fra 2016, udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, samles op på erfaringerne med at implementere klimatilpasningsplanerne i ti danske kommuner. En række personer, der arbejder med implementeringen i deres hverdag, er blevet interviewet, og rapporten sætter fokus på de mange aktuelle og relevante spørgsmål, udfordringer og fordele ved klimatilpasning, set fra både et kommunalt og et forsyningsperspektiv.
Tidligere har Skov & Landskab på Københavns Universitet afdækket klimatilpasningsindsatsen i en række kommuner. Resultaterne fra projektet 'Klimatilpasning i de danske kommuner - et overblik’ er blevet samlet i fem rapporter. Som det første afdækkede projektet fire vigtige hovedområder i arbejdet med klimatilpasning. Dernæst blev ti udvalgte kommuner undersøgt i forhold til de fire hovedområder. Efterfølgende beskrev projektet kommunalpolitikeres og forsyningsselskabers roller. Borgernes holdninger og praksisser blev kortlagt, og projektet sluttede i november 2013 med en evaluering af ti kommuners proces frem mod endelige klimatilpasningsplaner.
Alle seks rapporter er beskrevet yderligere herunder og kan hentes under ’læs mere’ i menuen til højre.
Implementering af 10 klimatilpasningsplaner – aktiviteter, udfordringer og gode oplevelser
Rapporten er finansieret af Danske Anlægsentreprenører og er en opfølgning på en evaluering af 10 kommuners klimatilpasningsplaner fra 2013, der kan læses herunder. De 10 kommuner er: Frederiksberg, Gladsaxe, Kolding, Middelfart, Morsø, Næstved, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Aalborg og Aarhus.
Læs rapporten (pdf)
Læs mereLuk
Klimatilpasning i de danske kommuner -
et overblikRapporten 'Klimatilpasning i de danske
kommuner - et overblik' fra 2010 analyserer de danske kommuners
indsats over for klimaændringer i den enkelte kommune. Rapporten
bygger på dansk og international litteratur og drøftelser med
forskere og forvaltere inden for klimatilpasning, en
spørgeskemaundersøgelse i 2010 vedrørende kommunernes
klimatilpasningsindsats gennemført af det daværende Videncenter for
Klimatilpasning, en analyse af ti udvalgte kommuners
klimatilpasningsstrategier samt interviews med de klimaansvarlige
fra fem kommuner. Rapporten peger på fire vigtige hovedområder for
kommunernes indsats for klimatilpasning, nemlig kortlægning og
analyser, strategier og planlægning, implementering af tiltag og
tværgående initiativer.
Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners
klimatilpasningsstrategierTi udvalgte kommuners
klimatilpasningsstrategier er blevet analyseret i
baggrundsrapporten 'Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners
klimatilpasningsstrategier' fra 2010. De ti kommuner er Esbjerg,
Dragør, Greve, Hedensted, Hvidovre, København, Lolland, Odense,
Silkeborg og Svendsborg kommuner. Analysen skaber overblik over,
hvilken betydning klimaændringerne forventes at få i de ti kommuner
og hvilke handlemuligheder kommunerne har identificeret,
prioriteret og besluttet. Derudover viser analysen blandt andet
hvor meget og med hvem, de ti kommuner har samarbejdet, og hvordan
ansvaret for klimatilpasning er fordelt mellem aktører.
Klimatilpasning i de danske kommuner -
det siger politikerneOpfølgningsprojektet
'Klimatilpasning i de danske kommuner - det siger politikerne' fra
2012 har til formål at undersøge politikernes holdninger til
klimatilpasning og deres roller i kommunernes og vandselskabernes
indsats. Undersøgelsens konklusioner er baseret på interviews med
nøglepolitikere inden for klimatilpasning i otte udvalgte kommuner
og deres vandselskaber. De otte er Aarhus, Hedensted, Aalborg,
Dragør, Kalundborg, Greve, Hørsholm og Odense.
Klimatilpasning i de danske kommuner -
grundejernes holdninger og praksisserGrundejernes
rolle i klimatilpasningsprocessen er undersøgt i rapporten
'Klimatilpasning i de danske kommuner - grundejernes holdninger og
praksisser' fra 2012. Undersøgelsens analyser og konklusioner
bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som er sendt
til 6000 grundejere fordelt over hele Danmark samt et
litteraturstudie af grundejeres holdninger og praksisser i Danmark
og internationalt.
Ti klimatilpasningsplaner: Hvad gør
kommunerne?Rapporten fra november 2013 giver den
første evaluering af resultater, planer og processer, der førte til
skabelsen af ti kommuners klimatilpasningsplaner. De ti kommuner er
Frederiksberg, Gladsaxe, Kolding, Middelfart, Morsø, Næstved,
Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Aalborg og Aarhus kommuner.
Evalueringen blev foretaget i efteråret 2013, før kommunerne skulle
have afsluttet og vedtaget de nye klimatilpasningsplaner.
Senest redigeret:
04-02-2014