Del artikel Print
Majs flytter ind på markerne

Majs flytter ind på markerne

Dyrkningsarealet for fodermajs er mangedoblet på få årtier. Majs giver, med de rette temperaturforhold, større udbytte end korn. Majs har tilmed potentiale som afgrøde til bioenergi.

Store dele af Europa, herunder Danmark, har i det 20. århundrede oplevet en stigning i middeltemperaturen på op til 0,8°C. En væsentlig del af denne stigning er sket inden for de sidste årtier. Klimamodeller forudsiger, at opvarmningen vil fortsætte med en stigning på mellem 0,1°C og 0,4°C for hvert 10. år.

Inden for landbruget har det varmere klima affødt en kraftig forøgelse af det dyrkede areal med fodermajs i Danmark gennem de seneste årtier. Det danske areal med fodermajs er således steget fra ca. 11.000 ha i 1980 til ca. 180.000 ha i 2010, hvilket fremgår af figur 1.


Figur 1: Areal med henholdsvis fodermajs, kernemajs og sukkermajs(1982-2010). Areal i 1000 ha (Kilde: Danmarks Statistik)

 

Hovedparten af majsen bliver anvendt som foder til malkekøer i form af ensilage, men de seneste par år er der også sket en lille stigning i majs høstet ved modenhed (kernemajs), se figur 1. Majs har i perioden langsomt erstattet foderroer og kornafgrøder (helsædensilage) og til dels græs som det vigtigste kvægfoder om vinteren, og er endvidere et vigtigt tilskudsfoder om sommeren.

Majs er et attraktivt foder til kvæg, da det er let at håndtere og besidder et højere udbyttepotentiale end kornafgrøderne og har færre år med misvækst. Derfor er det naturligt, at majs har vundet stadig større indpas på de danske marker. Udvidelsen af majsarealet skyldes dog hverken tidligere tiders tilskudsmuligheder, den tekniske udvikling eller nye sorter, men først og fremmest et varmere klima. Især i de nordlige egne af Danmark, hvor dyrkningsbetingelserne for majs er blevet mere favorable med den stigende temperatur, er arealet med fodermajs øget betydeligt de seneste 10 år.

Majsdyrkningen er stærkt korreleret med intensivt kvæghold. Hvor majs tidligere i særlig grad blev dyrket i de varme, sydlige egne og på sandjorde, der lettere opvarmes end lerede jorde, dyrkes majs i dag i betydeligt omfang i alle egne med kvæg. Succesfuld majsdyrkning er derfor over de sidste 10 år blevet mindre afhængig af dyrkning på jorder, der let varmes op. Majs til ensilage til kvæg forventes at have nået et mætningspunkt i Danmark, idet stort set alle konventionelle og visse økologiske kvægbrug er skiftet til en foderration baseret på græs og majs.

Klimatilpasningspotentiale - kernemajs i fremtiden
Majs dyrket til modenhed (kernemajs) kræver endnu højere temperaturer end majs til foder (ensilage). Det kræver nemlig at kolber og kerne modner af, så kernerne kan høstes separat og bruges til f.eks. svinefoder.

Med udgangspunkt i normalklimaet for 1961-90 lå dyrkningsgrænsen for kernemajs i Nordtyskland, omkring Hamborg, men den stigende opvarmning (og forædling) har flyttet dyrkningsgrænsen nordpå, således at den nu ligger omkring den dansk-tyske grænse. Klimamodeller forudsiger en yderligere stigning i middeltemperaturen på mellem 0,1 og 0,4°C for hvert tiende år.

Da majs under passende temperaturforhold har et højere udbytte end kornarterne, må det forventes, at en del af kornarealet under højere temperaturer i fremtiden vil blive anvendt til kernemajs. Derfor kan der være basis for yderligere arealforøgelse med majs i takt med de stigende temperaturer i fremtiden. Gennem de seneste fem år kan der således også observeres en stigning i kernemajs arealet i Danmark, se figur 2.


Figur 2: Majs til modenhed (kernemajs og sukkermajs) 2005-2010. Areal i 1000 ha (Kilde: Danmarks Statistik)

I lande som for eksempel Belgien og Frankrig udgør arealet med kernemajs ca. 20 % af kornarealet, så det må forventes, at arealet med kernemajs i Danmark i løbet af en periode på 30-40 år, med den forventede opvarmning, vil kunne udgøre 10-20 % af kornarealet i Danmark. Kernemajsen vil i første omgang erstatte vårbyg på de lettere jorde, og først senere vinterhvede på lerjordene. Væksten i arealet med kernemajs vil formentlig ske gradvist og tidligst i de sydlige dele af landet, således som det også skete med væksten i arealet med fodermajs (ensilage).

Majs til bioenergi
Majs har ofte været nævnt som en interessant afgrøde til bioenergi på grund af dens høje udbyttepotentiale og nemme omsættelighed i en biologisk proces. Der er da også i Tyskland et stort forbrug af majs til biogas, primært opstået som følge af meget favorable afregningsvilkår for biogasstrøm i Tyskland. I Danmark skønnes der at blive brugt majs fra 1-2.000 ha til biogasproduktion på danske anlæg, hvortil kommer en eksport af majsensilage fra i omegnen af 10.000 ha til biogasproduktion i Tyskland.

Omkostninger og bivirkninger
Når majsen på trods af det højere udbytte ikke helt vil udkonkurrere andre afgrøder, skyldes det, at der også er større omkostninger knyttet til dyrkning af majs end til dyrkning af hvede og byg. Desuden vil der med højere temperaturer også begynde at optræde nye sygdomme og skadedyr på majsen, som også vil være omkostningskrævende at bekæmpe.

Kilder:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - NaturErhvervsstyrelsen
Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet