Danskproduceret vin har gode fremtidsudsigter

Det ændrede klima har forbedret betingelserne for vindyrkning i Danmark. I det seneste årti er arealet med vindruer i Danmark fordoblet som følge af de stigende temperaturer. (Opdateret)

• Danmark som vinproducerende land

  Nye vinsorter og de senere års klimaændringer har flyttet grænsen for, hvor der kan dyrkes vin fra et sted i Tyskland til Danmark og højere op i Skandinavien. Danmark fik i år 2000 status som vinproducerende land i EU-regi. Efter nogle gode år med relativt varme sommermåneder har perioden 2010-1012 været problematisk for de danske vinavlere: Frost i 2011, lave sommertemperaturer i 2010 og 2012 og meget regn i 2011 og 2012. I 2013 var betingelserne til gengæld optimale med kun få nætter med frost og en lang og varm sommer.

• Klimatiske forudsætninger

  En forudsætning for vindyrkning er, at der kan produceres vin i både tilstrækkelig mængde og kvalitet. Kvaliteten af vin bestemmes af en lang række forhold: Druesort, grundstamme, jordtype, klima og dyrkningsteknik. Kombinationen af jordbund og klima har traditionelt været bestemmende for dyrkning af vin i Europa, og tilsammen danner det grundlag for begrebet "ter-roir", der betegner potentialet for vindyrkning på et givet sted. Den samme druesort, kan dyrket i forskellige regioner, frembringe meget forskellige vine. Mens jord giver en konstant baggrund for vindyrkning, så varierer vejret fra år til år. Det fører til variation i mængden og kvaliteten af de producerede vine.

  Der er tre primære klimatiske betingelser for produktion af vin af høj kvalitet:
  
  • lav risiko for frostskader
  • ophobning af tilstrækkelig varme om sommeren
  • fravær af ekstrem varme

  
  Vinstokke er resistente over for sommertørke, forudsat at jorden giver mulighed for at rødderne kan udvikle sig i tilstrækkelig dybde, og tørt vejr under høsten er en fordel for at sikre en tilpas sukkerkoncentration og undgå sygdomme i planterne. Da kun meget få svampedræbende midler er godkendt i Danmark, er vinavlerne afhængige af druesorter, der ikke er så sårbare over for sygdomme.

• Tidligt forår giver højere kvalitet

  Den globale temperaturstigning har i løbet af de seneste årtier generelt ført til en højere kvalitet af europæiske vine. I foråret starter væksten i druerne, når temperaturen i en periode har været over 10° celsius. Jo tidligere foråret sætter ind, og jo varmere det er, des længere bliver druernes vækstperiode. Dermed øges mængden og kvaliteten af vinen.

  
  I modningsperioden fører høj temperatur til dannelse af tanniner, sukker og smagsstoffer i druerne, som også forbedrer vinens kvalitet i kølige klimaområder.

• Udvikling i det danske areal med vindruer 2005-2010

  I Danmark dyrkes kun druesorter, der kan tåle kolde vintre, og som kan klare sig med en forholdsvis kort og kølig sommer. De øgede temperaturer har dog gjort det muligt også at dyrke vindruer med rimeligt udbytte og kvalitet. Derfor er arealet med vindruer steget med godt 5 hektar om året i perioden fra 2005 til 2010. Arealet er dermed mere end fordoblet i løbet af perioden (Figur 1). Som det fremgår af figuren er antallet af bedrifter, der dyrker vin, også fordoblet.

   

  

  Figur 1. Udvikling i arealet med vindruer 2005-2010.

   

  Temperaturstigningen er også tydelig, når vi ser på den regionale udvikling af vindruearealer i Danmark. I 2005 var 88 % af arealet med vindruer placeret i de tre sydligste regioner (Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland) med hovedvægten på Sjælland (Figur 2). Midtjylland og Nordjylland udgjorde kun 12 % af arealet. I 2010 var denne andel steget til 28 %. Stigningen er primært sket i Midtjylland. Men også de regioner, som før havde vindyrkning, som for eksempel Sjælland viser en kraftig fremgang i arealet med vin, jf. figur 2.

   

  

  Figur 2. Areal i hektar med vindruer i 2005 og 2010, fordelt på regioner.

• Chardonnay du Næstved i fremtiden?

  Ved Aarhus Universitet er det undersøgt, hvordan dyrkningsforholdene for Chardonnay-druer vil udvikle sig i Europa frem til 2040. De klimatiske krav til dyrkning af afgrøder sammenfattes i temperaturindeks i form af et antal varmeenheder, som dyrkningssæsonen skal opnå, for at afgrøden kan nå at modnes.
  Det såkaldte Huglin-temperaturindeks bruges til at angive dyrkningsegnetheden for vin. Beregningerne bygger på fremskrivninger af klimaet, gældende for år 2020 og 2040, foretaget med seks forskellige klimamodeller.

   

  Dyrkningsområdet for Chardonnay-druen rykker nordpå i Europa, men ifølge beregningerne vil disse druer ikke være dyrkningsegnede i Danmark i 2040. Der er her valgt at fokusere på Chardonnay-druer, som har et relativt lavt varmekrav (1700 Huglin-enheder). En vindrue som Syrah har et højere varmekrav på 2100 varmeenheder og vil derfor være vanskeligere at dyrke. Det skal dog understreges, at alle beregningerne er foretaget ved hjælp af et gennemsnitklima for forholdsvis store områder. Det betyder, at der for alle afgrøder kan være mange lokalområder inden for kvadraterne (sydvendte skråninger og lignende lune hjørner), hvor vindruerne med fordel kan dyrkes.

• Vindyrkningens udvikling i Europa

  I Alsace har de varmere temperaturer i løbet af de senere år har ført til højere sukkerindhold i druerne, hvilket resulterer i et højere alkoholindhold. Alkoholindholdet i vin fra Riesling-druer i Alsace er steget fra omkring 9 vol. % i 1970 til 11 vol. % i 2005. Der er imidlertid også negative virkninger af højere temperaturer. Således kan ekstrem varme under blomstring og under væksten af druerne forårsage tab af druer, manglende smag og dårlig eller for tidlig modning.

  
  Forskellige druesorter har forskellige optimale temperaturer. I det kølige klima i Alsace-regionen fås den bedste kvalitet generelt i hvide druesorter. Det skyldes, at klima i vækstsæsonen generelt ligger med gennemsnitstemperaturer omkring 14° celsius.

  I varmere områder som for eksempel i Barolo-regionen i Italien dyrkes røde druer, der kræver gennemsnitlige temperaturer på omkring 18,5° celsius. Et varmere klima vil derfor flytte de optimale områder for dyrkning af bestemte druesorter nordpå i Europa. En af virkningerne ville være, at det i de nuværende vindyrkningsområder vil være vanskeligt at opretholde kvaliteten af de traditionelle druer, hvilket har store konsekvenser for de nuværende regionale regler i Europa, som er opbygget for at sikre vinens kvalitet.