Beskyttelse af Dragør mod havstigninger

Med knap 14.000 indbyggere er Dragør en af landets mindste kommuner. Kommunen ligger på sydspidsen af Amager kun 12 kilometer fra Rådhuspladsen i København. En større projektplan har i de senere år været på tegnebrættet for at klimasikre området yderligere.

Klimatilpasning kom for alvor på dagsordenen i Dragør, da kommunen i forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog plankompetencen for det åbne land. På samme tid var der planer om at forhøje diget omkring Vestamager, hvilket også ville få indflydelse på den fremtidige digestruktur i Dragør. Derfor var klimatilpasningen tænkt ind i planstrategien allerede fra 2007.

En anden central problemstilling i Dragør Kommune har været, når vandløbet Hovedgrøften, der afvander de relativt lavtliggende marker, er gået over sine bredder i forbindelse med ekstreme nedbørshændelser.

- Vi har undersøgt flere forskellige muligheder for at forbedre lodsejernes forhold. Vi har blandt andet set på, om man kan udvide grøften, men det kan ikke rigtig lade sig gøre. Vi har også set på, om man kunne lave et stemmeværk ved enden af Hovedgrøften og på den måde pumpe vandet ud, men vandet kan simpelthen ikke nå at løbe ned for at blive pumpet ud. Åen ville gå over sine breder inden da, fortæller Jesper Horn Larsen fra Dragør Kommune.

Den løsning, som i øjeblikket er bedst, er, at den enkelte lodsejer etablerer lukker på egne drænudløb og eventuelt hæver brinken langs vandløbet. Hermed mindskes risiko for oversvømmelse af de laveste marker”, udtaler Jesper Horn Larsen.

Vestamager Pumpedigelag forstærkede i perioden 2007-2012 det eksisterende 7 kilometer lange kystdige, Kalveboddiget, fra Kalveboden til Kongelunden på Vestamager. Det betyder, at Øresundsmotorvejen, Øresundsbanen, Metroen samt beboelsesområder i Ørestaden og Tårnby nu er mindre sårbare over for storme og vandstandsstigninger i Køge Bugt.

Der arbejdes med et hierarki af løsninger i stedet for kun at tænke i én teknisk løsning. Flere delløsninger øger muligheden for at tilpasse løsningen i landskabet.

I Dragør Kommunes klimatilpasningsplan er der opstillet fire forskellige dige-scenarier for den sydvestlige del af kommunen, der senere skal prioriteres imellem. I Dragør har man hele tiden arbejdet ud fra et princip om, at klimatilpasningsløsninger skal tænkes så naturligt ind i landskabet som muligt.

Scenarie 1: Kongelundsdiget kombineres med et kystdige langs strandengene.

Scenarie 2: Kongelundsdiget kombineres med et sammenhængende tilbagerykket kystdige, der følger bebyggelserne og skovbrynet.

Scenarie 3: En kombination af Kongelundsdiget og flere lokale 'ringdiger' omkring områdets bebyggelser.

Scenarie 4: Et kystdige placeret i overgangen mellem det dyrkede landskab og strandengene.

Beslutningen om hvilket scenarie, der skal arbejdes videre med, forventes besluttet i løbet af 2016. Samtidig er kyststrækningen langs Køge Bugt og Sydamager blevet udpeget som et af ti risikoområder i Danmark i henhold til EUs oversvømmelsesdirektiv.

Den kommunale risikostyringsplan vil indgå som en del af beslutningsgrundlaget for valg af løsning.

Et landdige bliver ikke særlig højt, fordi det er trukket væk fra kysten. Diget skal op i cirka 3,5 meters højde, men da terrænet ligger i kote cirka 2,3, vil der være tale om en jordvold eller plateau på mellem 80 centimeter og 1,5 meters højde.

Kongelundsdiget er bare et af initiativerne. Diget igennem Kongelunden er tænkt som et oplevelsesforløb gennem skoven til glæde for besøgene.

En gevinst ved det klimastrategiske arbejde og forstærkningen af Kalveboddiget 2007-2012 var, at Dragør Kommune på forhånd var godt rustet, da regeringen og KL i 2012 pålagde kommunen at udarbejde klimatilpasningsplaner.

De planlagte tilpasninger blev endnu mere relevante, da Sydamagers kyststrækning også blev udpeget som risikoområde i henhold til EUs oversvømmelsesdirektiv.

Projekt klimasikring af Amager har været længe undervejs. I 2009 kom kommunens klimastrategi, og i maj 2010 blev kommuneplanen vedtaget med en grøn/blå plan indarbejdet. Dragør Kommune var således godt rustet, da regeringen og KL i 2012 pålagde kommunerne at udarbejde klimatilpasningsplaner.

En projektgruppe blev nedsat med repræsentanter fra Dragør Kommune, Tårnby Kommune og Vestamager Pumpedigelag, som blandt andet består af Naturstyrelsen, Metroselskabet, Ørestaden, By & Havn og Øresundsforbindelsen. Opgaven bestod i at lave et beslutningsgrundlag for en løsning, som tilgodeser beskyttelsen i Dragør og kommer Tårnby Kommune og de andre parter til gode.

Den fælles rådgivning og de mange møder har betydet, at de forskellige parter blev gode til at tale sammen om klimatilpasning, og at alle var klar over, hvor problemerne lå. Det betød også, at målet om at lave en fælles løsning for Amager blev konsolideret.

Vestamagers Pumpedigelags oprindelige plan var at etablere yderligere et landdige fra Kongelunden til Ullerup for at beskytte bebyggede arealer samt Sund & Bælts anlæg under jordoverfladen.

Naturstyrelsen pegede i 2011 imidlertid på en alternativ linjeføring af landdiget, kaldet Kongelundsdiget, igennem Kongelunden. For den løsning taler blandt andet, at skovarealet er statsejet, så man helt kan undgå at involvere privat ejendom. Samtidig kan man lave en helhedsplan for det sydlige og vestlige Amager.

Beslutningen om landdigets placering har haft stor betydning for udformningen af Dragør Kommunes klimatilpasningsplan, som blev vedtaget i juni 2014. Det samme har det faktum, at kyststrækningen langs Køge Bugt og Sydamager af EU blevet udpeget som et af ti risikoområder i Danmark i henhold til oversvømmelsesdirektivet.

2007: Forstærkning af Kalveboddiget påbegyndt.
2009: Kommunens klimastrategi udarbejdes.
2010: Kommuneplanen vedtaget med en grøn/blå plan indarbejdet.
2012: Dragør Kommune godt rustet, da regeringen og KL pålægger kommunen at udarbejde klimatilpasningsplaner.
2015: Projektrapport med mulige løsninger i efteråret.

Dragør Kommune er udfordret både i forhold til havspejlsstigninger og ekstreme nedbørshændelser.

- Alle er enige om, at det er en god idé at tænke det her sammen. Udfordringen er, at de forventninger, der er til beskyttelse af Øresundsforbindelsen, Ørestaden og Metroen, ligger på en klimafaktor på en 10.000 års hændelse, hvor vi hernede i kommunen snakker om et meget lavere niveau, siger Jørgen Jensen, der er afdelingschef for Plan og Byg i Dragør Kommune.