Ofte stillede spørgsmål angående klimatilpasning

På private ejendomme er det den enkelte lodsejer, der har ansvaret. Kommunen har ansvaret på offentlige arealer, hvor kommunen skal sikre, at kloaknettet kan klare de mest voldsomme skybrud.
I de fleste kommuner har spildevandsforsyningerne ansvar for at lede regnvand væk fra områder omkring huse og villaer, men for eksempel ikke fra dit kælderniveau. Det gælder såvel spildevand som regnvand. Alle kommuner har fastsat et såkaldt serviceniveau, som viser, hvor meget regn forsyningsselskabet skal håndtere. Det er forskelligt fra kommune til kommune. Men ingen kommuner lover at sikre borgerne mod de mest ekstreme skybrud. Så hvis du som borger vil undgå vand i kælderen, skal du selv tage affære.

Varslingssystemer varetages af spildevandsforsyningerne, mens beredskabsplaner primært udarbejdes af kommunerne. I nogle tilfælde udarbejder spildevandsforsyningerne også beredskabsplaner for kloakkerne. Mange spildevandsforsyninger har allerede indført eller arbejder på at indføre varslingssystemer, når der opstår situationer med ekstrem regn.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension har etableret en gratis app, hvor du kan få varsel om skybrudsvejr time for time, og hvor du finder gode råd til, hvordan du bedst sikrer sig mod skybrudsskader. Hent den gratis app her.

Det er kommunerne, der vurderer, hvor voldsomme regnmængder der skal til, før forsyningen skal tage sig af afledning af vand fra din grund. Du skal selv sørge for at klimasikre din ejendom, og det er en god idé at kigge på de oversvømmelseskort, som alle kommuner har. På den måde kan du som borger få en fornemmelse af, om din grund er særligt truet af oversvømmelse ved skybrud.

Kommuner og spildevandsforsyninger samarbejder ofte om at udarbejde klimatilpasningsplaner, da kommunen er ansvarlig for strategi, mens spildevandsforsyningen udfører det praktiske arbejde.
Kommunen vil i nogle tilfælde inddrage borgerne og organisationer, hvor borgerne er repræsenteret. Det kan for eksempel være grundejerforeninger, boligforeninger, landboforeninger, pumpe- og digelag og Danmarks Naturfredningsforening med flere.

Det er hele Danmark, der er med til at betale for klimasikring af den offentlige infrastruktur. Men hvem der betaler for hvad, afhænger af den gældende lovgivning.
Spildevandsforsyningerne ejer de offentlige spildevandsanlæg og er ansvarlige for deres drift. Forsyningerne skal derfor også finansiere en eventuel klimatilpasning af spildevandsanlæg. Spildevandsanlæg finansieres over spildevandstaksten, som betales af brugerne.

Nogle kommuner giver dig mulighed for at få dit tilslutningsbidrag for regnvand tilbage, hvis du afkobler afstrømningen af regnvand til kloakken. Tilbagebetaling sker dog først efter en vurdering af, om der er en økonomisk gevinst for spildevandsforsyningen, og hvis der er enighed mellem partnerne. Samtidig skal de fysiske betingelser som for eksempel jordtype og afstrømningsforhold også være til stede.

Så længe indsatsen for grundvandsbeskyttelse prioriteres, så vil der være frisk drikkevand.

I forbindelse med skybrud kan man forvente flere forureningshændelser (jordbakterier i vandet), men forureningshændelserne kan minimeres gennem systematisk arbejde med oversvømmelsessikring af boringer og arbejde med dokumenteret drikkevandssikkerhed. Der vil sandsynligvis også blive indført flere perioder med vandingsforbud af private haver om sommeren.

Med et varmere klima og forøget CO2-indhold i atmosfæren vil udbyttet af jordbruget formentlig stige og afgrøder, som ellers karakteriserede det danske marklandskab, vil sandsynligvis blive erstattet af nye afgrødetyper, som er tilpasset et varmere klima. Vi ser allerede flere majsmarker i Danmark, og der er potentiale for at dyrke druer til vin. I landbruget vil nogle afgrøder kunne høstes to gange om året. Samtidig vil der ske en forandring af landskabet i takt med, at nye planter indvandrer. For eksempel vil de fleste træarter i de danske skove være sårbare over for temperaturstigninger, tørkeperioder eller storm. Nåletræer er de mest udsatte.

Følgerne af klimaforandringerne skal tænkes ind i planlægning af såvel renoveringsprojekter som nybyggeri af veje og jernbaner. Men når vandet samler sig på vejene eller medfører jordskred, vil vi nok komme til at opleve "hyppigere" nedbrud i systemerne, indtil klimasikring af infrastrukturen slår igennem.

Vi ser forskellige løsninger for forskellige geografiske og fysiske placeringer, da det er vigtigt, at vi gennemfører detaljerede undersøgelser af de lokale forhold, inden vi vælger en klimatilpasningsløsning. I nogle tilfælde er det rigtigt at holde vand tilbage og lade det nedsive, for eksempel i husstandsområder. I andre tilfælde skal der etableres større kloakrør, så vand kan slippe hurtigt væk, eller der kan etableres afstrømning i områder omkring husstanden, som sikrer imod oversvømmelser. Løsningerne er helt afhængige af de lokale forhold, og det betyder, at du som privat borger ikke bør gå i gang med lokale nedsivningsløsninger uden at have taget kommunen med på råd.

LAR betyder Lokal Afledning (og Anvendelse) af Regnvand. LAR dækker over forskellige løsninger, hvor regnvandet håndteres i lokalområder. Det betyder, at du for eksempel kan vælge tilbageholdelse af regnvand på egen grund i faskiner, i grønne tage, ved anvendelse i husholdningen og decentrale private eller offentlige fællesløsninger som for eksempel til rekreative formål i parker eller beboelsesområder.

LAR er en god idé i forbindelse med moderat regn, som forekommer 95 % af tiden i Danmark. Når dette sker nedsiver regnvand til grundvandszonen, hvor det med tiden bliver til drikkevand. I forbindelse med ekstrem regn vil tilbageholdelsen af en del af regnvandet lokalt medvirke til at reducere presset på kloakkerne og vandløbene. LAR-løsninger kan dog sjældent etableres som eneste løsning, da gentagne regnvejrshændelser, som er set de sidste somre, fylder de lokale anlæg op. Der er derfor brug for, at LAR-anlæg suppleres med afstrømningssystemer, der i højere grad kan lede vandet væk. Og LAR kan ikke anlægges alle steder, da nogle jordtyper er uegnede til nedsivning af vandet. Regnvandets kvalitet er også afgørende for, om det kan nedsives af hensyn til sikring af grundvandets kvalitet.

En del af klimatilpasningen kan ske ved at genåbne vandløb gennem byerne eller ved at etablere større LAR-løsninger kombineret med et rekreativt islæt.

For eksempel kan regnvand afkobles og føres i åbne render til regnbed/faskine i større karrébebyggelser. Flere boligforeninger i København arbejder med sådanne projekter (AAB, KAB med flere). En anden mulighed er at lave befæstede arealer (såsom parkeringspladser) om, sådan at der kommer andre belægninger, som vandet kan sive ned igennem.
En tredje mulighed er at etablere "lommeparker." En lommepark er typisk mindre end en halv fodboldbane. Det er ofte et grønt byrum, som er et område mellem en plads og en park. De små grønne byrum vil være til gavn for klimatilpasningen, idet de køler byen på varme dage og optager regnvand på våde dage.

Det vil ikke være muligt at sikre alle arealer, men ved frivillige opkøb kan områderne friholdes til et vådere klima. Der kan for eksempel være situationer, hvor der er brug for at friholde oversvømmelsestruede arealer for ny bebyggelse. Og der kan være situationer, hvor det vil være nødvendigt at opkøbe et område til kontrolleret oversvømmelse i forbindelse med skybrud. Løsningerne vil være lokalt betinget.