Del artikel Print
Biologisk tidsmaskine udsætter økosystem for fremtidens klima

Biologisk tidsmaskine udsætter økosystem for fremtidens klima

Resultatet af det storstilede 'CLIMAITE'-eksperiment nord for Jægerspris er på én gang beroligende og foruroligende.

DTU-forskere etablerede i 2005 et omfattende klimalaboratorium i et øde eng- og hedelandskab i Hornsherred nord for Jægerspris. Her har man udsat felter med jordbund og vegetation for en-to grader højere temperaturer, en fire-fem uger lang sommertørke samt en atmosfære med forhøjet CO2-koncentration på 515 ppm (parts pr. million) i forhold til de omtrent 400 ppm der findes i dag. Disse forhold svarer til det forventede klima i Danmark om 60 år.

 

Resultatet af det knap 10-år lange forsøg tyder på, at økosystemet er ret robust over for klimaforandringer.


”Vi kunne godt have frygtet, at to plus to blev 35 - altså, at den samlede effekt af flere samtidige faktorer ville forstærke påvirkningen af økosystemet. Men det var ikke tilfældet. Faktisk ser det ud til, at summen af effekterne i nogen grad virker afdæmpende. Og det er godt nyt,” udtaler Claus Beier, forskningsdirektør på Norsk Institut for Vannforskning og koordinator på CLIMAITE-projektet.


”Hvis vi går op og kigger på de felter, som er nutiden, og sammenligner med dem, som er fremtiden, kan du ikke med det blotte øje se forskel” siger han.


Han advarer dog imod på den baggrund at slå armene ud i begejstring og forvente, at danske afgrøder og skove vil modstå klimaforandringerne helt uden negative konsekvenser.


For det første kunne det rent teknisk ikke lade sig gøre at hæve temperaturen med to grader, kun med ca. én grad. Dertil kommer, at klimaet i Danmark om 60 år udmærket kan være mere ekstremt, end det man har simuleret. Måske kan vi få tre måneders sommertørke, og måske kan temperaturen under hedebølger stige helt katastrofalt.


”Så når vi siger, at systemet er robust, kan vi ikke afvise, at det har noget at gøre med, at vores forandringer har været relativt moderate,” siger Claus Beier.


Endelig bød eksperimentet på et noget dystert forskningsresultat. Det viste sig, at den høje CO2-koncentration ikke bare fik planterne til at optage mere kulstof fra atmosfæren, hvilket i øvrigt stort set udelukkende stimulerede deres rodvækst. Det viste sig også, at kulstofoptaget stimulerede mikroorganismer i jorden til i højere grad at nedbryde organisk materiale, hvilket sendte overraskende store mængder drivhusgasser tilbage til atmosfæren.


”Faktisk ser det ud til, at der bliver bundet mindre kulstof i fremtidens end i nutidens økosystem, hvilket er en dårlig nyhed for klimaet” siger Claus Beier.


Det enestående CLIMAITE-projekt, der må betegnes som verdens største biologiske tidsmaskine, har kostet ca. 100 mio. kr. Heraf har Villum Fonden støttet med 53 mio. kr.

 

 

Kilde: Berlingske