Klimatilpasning i byer virker. En nyetableret park ved Hjørring, som har til formål at opsamle regnvand, har afledt en stor mængde nedbør. Dermed kunne en række kældre forblive tørre under sidste uges skybrud.
Den nyetablerede park er en del af Hjørring Kommunes
klimatilpasningsplan. Formålet med parken er at opsamle
regnvand fra Hjørring by og dermed undgå oversvømmede
kældre ved voldsom regn.
Nordjylland fik i sidste uge 148 millimeter regn på to døgn,
hvor der normalt falder 83 millimeter regn i Nordjylland i hele
oktober.
Mens veje i området sejlede og byområder og huse blev
oversvømmede, holdt en del af Hjørrings kældre tørre.
Alle kommuner skal kortlægge for den lokale risiko for
oversvømmelse og på den baggrund udarbejde klimatilpasninger,
som gør kommunen i stand til at håndtere et forandret
klimas stigende og voldsommere regnmængder.
Løsningen som den i Hjørring er en såkaldt LAR-løsning (Lokal
Afledning af Regnvand), hvor vandet afledes og
forsinkes lokalt.
Kilde dr.dk og dmi.dk