Del artikel Print
Nyt klima ændrer livet under havoverfladen

Nyt klima ændrer livet under havoverfladen

Stigende temperaturer i de danske farvande får torsk og andre fiskearter til at vandre nordpå. Samtidig kommer nye arter til fra syd. Ny rapport bidrager til at kortlægge vandringen.

Allerede i 2008 stødte man på sværdfisk både i Roskilde Fjord og ved Bornholm, og det er langtfra den eneste nye art, som vil vandre herop som følge af de højere temperaturer under overfladen.
Faktisk får Danmark i øjeblikket en ny fiskeart om året, skriver professor i marinbiologi Katherine Richardson fra Københavns Universitet og lektor Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum i en ny rapport Earth Hour 2013.
De to forskere peger på, at det er i havet, at man vil se den primære effekt af CO2-udledningerne, og de fremhæver, at temperaturen i Aarhus Bugt steg med hele 1,8 grader i perioden 1992-2008.

Det lokker også andre, mere eksotiske, nye arter som leopardkutling, guldbras og stjernehaj. Hertil kommer fisk, der tidligere var sjældne, men som er blevet langt mere talrige. De mest markante er ifølge Richardson og Møller stribet mulle, havbars og tyklæbet multe. Især multen er nu så almindelig, at den kan fiskes kommercielt. 

 

"Den er et eksempel på en art, vi er glade for, er kommet. Den er stor og velsmagende, og da den primært spiser planter, er den ikke i nævneværdig konkurrence med andre arter", skriver de to forskere.

 

Der kommer imidlertid også arter, vi ikke er glade for: Det gælder ikke mindst dræbergoplen, der spiser både torskeæg og de vandlopper, torskelarverne ellers skulle leve af.

I dele af Nordsøen og Kattegat er torsken tillige overfisket, og i Østersøen er den ifølge DTU Aqua ekstra presset, fordi havets saltindhold falder - en tendens, der vil fortsætte med det varmere klimas øgede nedbør.

 

Det lavere indhold af salt vil også betyde fremgang for andre arter, der er bedre til at tåle brakvand, for eksempel aborre, skalle og trepigget hundestejle. Allerede nu er skrubben mere almindelig i Kattegat end den tidligere så dominerende rødspætte. Meldinger fra de danske fiskere om et stigende antal rødspætter i Østersøen kan dog tyde på, at også fiskearter i et eller omfang kan tilpasse sig klimaændringer.

 

Torsken er efter alt at dømme ikke så tilpasningsdygtig. I 1930'erne og 1940'erne påviste den danske zoolog Adolf Jensen, at Danmark havde små torskeårgange i relativt varme år - fordi fiskene vandrede nordpå, ofte helt til Grønland.
Det sker nu igen og vil blive mere permanent i takt med opvarmningen. Torsken vil sammen med blandt andre havtaske, hvilling og makrel søge mod grønlandske farvande - i 2012 var der så mange makreller ved Grønland, at man chartrede to kæmpestore kinesiske makrelfiskerfartøjer til at fiske dem op.

Ingen kan sige med sikkerhed, om de øgede kommercielle muligheder i torsk og makrel vil kompensere for den nedgang i rejefiskeriet, der formentlig vil komme som følge af sultne torsk. Samme usikkerhed er der for det danske fiskeri, påpeger Katherine Richardson og Peter Rask Møller.

 

"De nye økosystemer vil muligvis være lige så ønskelige set med samfundets øjne som dem, vi har i dag, men faktum er, at vi ikke kan få nogen garantier. Gennem de menneskeskabte klimaforandringer spiller vi således en slags russisk roulette med de marine økosystemer, der omringer os", skriver de to forskere.

 

Kilde Politiken