Del artikel Print
Ny klimamodel skal forberede Danmark til skybrud

Ny klimamodel skal forberede Danmark til skybrud

Ødelæggelser efter voldsomme regnskyl koster milliarder, for danske byer er generelt stadigt dårligt tilpasset ekstreme nedbørsepisoder. Ny dansk forskning viser måske vejen frem.


En oversvømmet landsby, en spærret motorvej, kloakvand i gaderne og over 100 kældre fyldt med vand. Sådan så det ud, da voldsom regn for nylig skyllede ned over Østjylland. Sidste år fik København et endnu større regnskyl, og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forventer flere lignende episoder i fremtiden.

"Det har enorme konsekvenser. En ting er, at kældre bliver oversvømmet, men der er også uerstattelige værdier, der kan blive ødelagt. Historiske genstande eller børn der risikerer at blive dødeligt syge af det beskidte vand, der kommer op af kloakkerne" siger Kirsten Halsnæs, programleder på Danmarks Tekniske Universitets (DTU's) Klima Center i Risø og adjungeret professor ved Aarhus Universitets Klima-strategicenter NORD-STAR i Herning.

Kirsten Halsnæs og hendes kolleger fra DTU's Klima Center er i fuld gang med at forske i, hvordan Danmark på lokalt plan kan tilpasse sig det voldsomme vejr, der følger med, når klimaet forandrer sig.
Blandt andet er forskerne ved at udvikle en matematisk klimamodel, der ikke kun beregner, hvilke økonomiske konsekvenser klimaforandringerne får for samfundet, men også giver svar på, hvordan befolkningens livskvalitet og leveforhold bliver påvirket af de hyppigere skybrud og storme. Det er første gang, en klimamodel omfatter samfundet som helhed.

Modellen kan bruges til at lave beregninger, som kan hjælpe kommunalpolitikere, arkitekter og andre med at udvikle byer og områder, så de fremstår mere modstandsdygtige over for skybrud og storm.
Klimamodellen er ifølge forskerne et komplekst system, der kan rumme oplysninger om alt fra vind og vejr til information om befolkningstal, infrastruktur, bebyggelse og meget andet på et givent sted i Danmark.

Modellen bliver bygget op omkring oplysninger, som forskerne lægger ind, om, hvor meget regn DMI forventer i et bestemt område. Derefter tilføjer de information om, hvor mange mennesker der bor, hvilke bygninger der er, hvordan vejnettet ser ud og andet, som kan være relevant at tage hensyn til, når vejret går amok.
Derefter kan forskerne bruge modellen til at regne ud, hvor meget det vil koste økonomisk og samfundsmæssigt på en lang række forskellige områder, hvis der kommer skybrud det berørte sted.
"Vores beregninger giver politikerne et bedre grundlag for at beslutte, hvilke områder de vil prioritere at bruge penge på. Måske er det vigtigst at hæve nogle omfartsveje, så de ikke bliver oversvømmede. Eller der kan være historiske bygninger, der ikke kan erstattes, som man vil bruge penge på at sikre," siger Kirsten Halsnæs.

Kilde: Videnskab.dk