Del artikel Print
AMO hæver temperaturen og havet

AMO hæver temperaturen og havet

En del af temperaturstigningen i Danmark de sidste 30 år har en naturlig årsag i en 60-90 års svingning i havtemperaturen i Atlanterhavet.


Af Bent Andersen, KFT

I Nordatlanten har man gennem målinger de sidste 150 år påvist en naturlig svingning i havtemperaturen. Relativt varme perioder på 25-35 år afløses af kølige perioder af samme varighed. Der er en forskel på op til 0,5 grader i havtemperaturen i mellem de varme og kolde perioder. Fænomen kaldes den "Atlantiske Multidekadiske Oscillation", eller blot "AMO".

 

Fænomenet ser ud til at påvirke lufttemperaturen, nedbøren og stormaktiviteten i Europa og Nordamerika. Det har derfor stor betydning for det nuværende klima.

 

Der er endnu ikke fundet en forklaring på de mekanismer der ligger bag fænomenet. Der er ingen kobling til ændringer i solaktivitet eller solindstålingen. Den kan heller ikke tilskrives menneskeskabte klimaændringer. Det mest sandsynlige er at det skydes interne variationer i havstrømmene. En forståelse af processerne bag AMO'en er væsentligt for at kunne indarbejde fænomenet i klimamodellerne og dermed få bedre projektioner af fremtidens klima.

  

Figuren viser AMO-indekset, der er ændringer i den gennemsnitlige havtemperatur i Atlanten mellem ækvator og Grønland. Den røde del af kurven angiver den varme eller positive del af fasen, mens den blå del af kurven angiver den kolde eller negative del af fasen. Data er fra det amerikanske NOAA - National Oceanic and Atmospheric Administration.
 

Varm fase
Vi er nu i en varm eller positiv fase med en stigning i havtemperaturen på 0,4 grader siden 1970. 60 procent af opvarmningen i Atlanten siden 1970 kan tilskrives faseskiftet i AMO'en, mens resten skyldes det stigende udslip af drivhusgasser (Polyakov m.fl. 2009).

I Danmark er middeltemperaturen siden 1970 steget med knap en grad. En del af denne stigning er en følge af den positive fase af AMO'en.

 

 

Højere vandstand under positiv AMO
En forskergruppe fra GEUS har ud fra undersøgelser af gamle strandvolde på Læsø kunnet rekonstruere en kurve for havniveauet i Kattegat de sidste 1000 år (Hansen 2011). Højden af strandvoldene viser, hvor højt strandsandet er blevet skyllet op af bølgerne og er dermed et indirekte målt for havniveauet.

 

AMO'en kan fra 1750 til nu tydelig ses med en svingning på 70 år i havniveaukurven fra Læsø. Når den positive AMO topper, er vandstanden 6-8 cm højere i forhold til minimum under en negativ AMO.
 

I det seneste nummer af Aktuel Videnskab er der en artikel på dansk om undersøgelsen.

 

Kan spores 8000 år tilbage
Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med en forsker fra GEUS analyseret iskerner og borekerner fra hav- og søbund fra fem steder i og omkring Nordatlanten for tegn på temperatur svingninger. Undersøgelserne viser, at AMO-fænomenet tilsyneladende har eksisteret gennem de sidste mindst 8.000 år, og at det dermed har været en fast bestanddel af klimasystemet siden sidste istid (Knudsen m.fl. 2011).

 

Denne nye indsigt i fortidens klima giver forskerne en bedre forståelse af fremtidens klimaudvikling i det nordatlantiske område - de naturligt koldere perioder vil bremse den globale opvarmning, mens de varme perioder vil øge den og give os mere ekstremt vejr.

 

Læs mere om undersøgelsen her

 

 
 

Kilder:
Jens Morten Hansen (2011): Hvor meget stiger havet? Aktuel Naturvidenskab nr. 5-2011

 

Hansen, J.M., Aagaard, T. & Binderup, M. 2011: Absolute sea levels and isostatic changes of the eastern North Sea to Central Baltic region during the last 900 years.Boreas DOI 10.1111/j.1502-3885.2011.00229.x Published online: 3 OCT 2011.

 

Knudsen, M. F. et al. (2011): Tracking the Atlantic Multidecadal Oscillation through the last 8,000 years. Nat. Commun. 2:178 doi: 10.1038/ncomms1186

 

Polyakov, I. V., V. A. Alexeev, U. S. Bhatt, E. I. Polyakova, and X. Zhang (2009):  North Atlantic warming: patterns of long term trend and multidecadal variability, Clim. Dyn., 34, 439-457.