Del artikel Print
Flere hedebølger i fremtiden

Flere hedebølger i fremtiden

Ny forskning viser at Sydeuropa får varmere somre med øget risiko for hedebølger med meget høje temperaturer. Også i Danmark må vi forvente flere og varmere hedebølger.

Ved hedebølgen i 2003 oplevede store dele af Europa temperaturer på 20-30 procent over normalen, og ekstreme temperaturer på 35-40 °C blev målt i flere lande. Erfaringerne fra den hedebølge viser, at landbrug, natur og mennesker er følsomme over for denne type hændelser.  

I det følgende beskrives først hvordan hedebølgerne generelt i Europa kan forventes at blive ifl. klimamodeller, samt de erfaringer vi har fra tidligere hedebølger. Derefter sættes der fokus på de danske somre og der gives eksempler på sektorer der kan forventes at være følsomme over for fremtidens hedebølger.  

Hvad siger klimamodellerne om fremtidens hedebølger?
I løbet af dette århundrede kan vi i Europa forvente, at sommeren bliver varmere med højere middeltemperaturer og flere hedebølger. En del af hedebølgerne må også forventes at være varmere og vare længere end de hedebølger, vi typisk har i dag. Det konkluder forskere ud fra analyser af klimafremskrivninger fra en række regionale klimamodeller (Fischer and Schär, 2010).

Forskerne har også undersøgt, hvordan den helbredsmæssige risiko for europæerne forbundet med hedebølger udvikler sig. Undersøgelsen er baseret på beregninger fra det europæiske forskningsprojekt ENSEMBLES, der også har dansk deltagelse. Beregningerne er foretaget med seks forskellige klimamodeller med samme niveau for drivhusgasudledningen.

Helbredsrisiko
De vigtigste faktorer for helbredet er kombinationen af ekstremt høje dag- og nattemperaturer, høj luftfugtighed og endelig varigheden af hedebølgen. For at vurdere hvor den største helbredsrisiko vil være i Europa, beregnes et såkaldt varmeindeks, hvor både lufttemperatur og relativ fugtighed fra modellerne indgår.

Generelt indikerer modellerne et entydigt geografisk mønster, hvor de største ændringer med hensyn til  frekvens og varighed af hedebølger ses i det sydligste Europa.  Alle klimamodellerne peger på, at der ved de lavtliggende områder ved floderne i Sydeuropa, for eksempel  omkring Po-dalen og langs kystområderne ved Middelhavet  kan ske de største ændringer i varmeindekset.

Hvor vi i perioden 1961-1990 i gennemsnit havde to dage med hedebølge i disse områder, kan vi ifølge denne klimafremskrivning risikere omkring 13 dage i 2021-2050 og helt op til 40 dage i perioden 2071-2100. Stigningen kan ved udgangen af århundredet blive et stort problem for de mange mennesker, som bor i og omkring de store europæiske byer som Athen, Bukarest, Marseille og Rom. 

2003-hedebølgen
Erfaringer fra tidligere hedebølger i Europa viser nemlig, at de kan have store menneskelige og økonomiske omkostninger. Et eksempel er netop hedebølgen  2003.

Hedebølgen er vurderet til at have kostet mere end 40.000 europæere livet, ligesom den førte til vandmangel og tørke i store områder med et efterfølgende fald i udbyttet fra land- og skovbruget.

I Frankrig beregnes tabet i hvedeproduktion til at være ca. 20 procent, mens det samlede tab for EU blev vurderet til ca. 10 procent. Også kødproduktionen i EU faldt på grund af manglen på foder som følge af tørke.    

Hvad siger fremskrivningerne om de danske somre?
Hedebølger defineres forskelligt fra region til region. I Danmark kalder vi det en hedebølge, når gennemsnittet af de højeste temperaturer henover tre sammenhængende dage overstiger 28 °C.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har - ligeledes på basis af klimaberegninger i ENSEMBLES-projektet - angivet, at den mest sandsynlige temperaturudvikling i Danmark er en stigning i middeltemperaturen på 1-4 °C i løbet af dette århundrede. Opvarmningen vil være størst om natten, mens der kun er lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter.

I et studie fra 2008 anvender hollandske forskere en klimamodel til at vurdere ændringer i ekstremværdierne af forskellige klimaparametre under et potentielt klimascenarie (Sterl et al. 2008). De konkluderer, at de mest ekstreme temperaturværdier i Europa vil stige hurtigere end middeltemperaturen.

Det vil betyde at vi i Danmark kan risikere temperaturstigninger på 6-8 °C under en hedebølge. Dermed kan vi risikere at få hedebølger, hvor temperaturen nærmere sig de temperaturer, der blev målt i Sydeuropa under 2003-hedebølgen.

Eksempler på følsomme sektorer i Danmark
Regeringens klimatilpasningsstrategi fra 2008 nævner en række områder og sektorer, som potentielt kan være følsomme over for varmere somre og hedebølger. Det gælder blandt andre:

Sundhed
Analyser efter hedebølgen i 2003 viser, at specielt  de meget varme nætter var afgørende for, at så mange mennesker omkom. Børn, ældre og generelt svage personer er særligt udsatte i forbindelse med hedebølger.

For at klimatilpasse os i Danmark inden for dette område er tiltag i form af kommunale beredskab m.m. nødvendige. Nyt byggeri og byplanlægning generelt bør også tage højde for en øget risiko for hedebølger, sådan at ventilation og for eksempel kølende grønne rekreative områder indtænkes i planlægningen.

Det er også velkendt, at pollenproduktionen og pollensæsonen samt artssammensætningen med nye invasive arter vil ændres under et varmere klima. Dermed er der større sandsynlighed for negative følger for personer med pollenallergi.

Landbrug
Hedebølger og tørke har negative effekter på mange af de afgrøder, der dyrkes i dag. Det kunne opgøres  efter hedebølgen i 2003.

Generelt vil højere temperaturer og en længere vækstsæson i Danmark dog give mulighed for en større produktivitet og mulighed for introduktion at nye afgrøder og produktionsformer, hvor risikoen for hedebølger medtænkes og nye muligheder udnyttes.

Skovbrug
Inden for skovbrug kan artsammensætningen af produktionstræer være truet, da ikke alle arter tåler perioder med tørke og meget høje temperaturer. Der må også forventes øget risiko for skovbrande.

Klimatilpasning i form af for eksempel  nytænkning i forhold til  nyttearter i produktionen er derfor nødvendigt. På grund af skovens lange produktionstid er det vigtigt at indtænke klimatilpasning allerede nu.

Natur
Artssammensætningen i den vilde danske natur kan også være følsom over for perioder med tørke og ekstrem varme. I de danske havområder kan risikoen for iltsvind stige som følge af varmere klima med flere hedebølger og ringe vind.

I forbindelse med naturbeskyttelse bør det sikres, at eksisterende love og reguleringer tager højde for mulige effekter af klimaændringer, herunder hedebølger.  

Eksempler på aktuelle danske forskningsprojekter
CLIMAITE er et dansk forskningscenter (med deltagere fra bl.a. RISØ, Københavns Universitet, Landbohøjskolen og Danmarks Miljøundersøgelser/AU), som skal belyse, hvordan biologiske processer og økosystemer påvirkes af klimaændringer. Ideen er simpelthen at skrue tiden 70 år frem og kunstigt skabe fremtidens klima i et forsøgsområde i naturen og undersøge effekterne.

Det igangværende forskningsprojekt "Impacts and adaptation to climate change in cropping systems" ved Aarhus Universitet undersøger som det første af sin slags betydningen af klimaændringers indirekte og direkte for afgrøder i Danmark.

Kilder
ETH Zurich (2010, June 12). Hot spots where heat waves could pose greater health risk. ScienceDaily. Retrieved August 13, 2010, from http://www.sciencedaily.com­/releases/2010/06/100611145451.htm

Fischer and Schär, 2010, Consistent geographical patterns of changes in high-impact European heatwaves, Nature Geoscience, NGEO866.

Sterl et al., 2008, When can we expect extremely high surface temperatures?, Geophysical Research Letters, vol. 35, L14703

Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, 2008.

Videnskab dk: Hedebølger bliver fire grader varmere, 29 juli, 2008.

Wikipedia, the free encyclopedia, 2003 European heat wave.