Del artikel Print
Skovene bliver mere jungleagtige

Skovene bliver mere jungleagtige

De danske skove er i dag mere varierede og præget af naturnær drift end for bare 20-30 år siden. Dette fremmer tilpasningen af skove til fremtidens klima.

Forandringer i handelsbetingelser, politik og klima i 1980'erne og 90'erne har givet den danske skov og natur en drejning. En drejning, som vi nu begynder at kunne se, og som kommer skovene til gode i fremtiden klima. Mens danske skove tidligere var velorganiserede og velfriserede,  bliver skovene nu mere og mere jungleagtige og naturlige. Dette gavner både problematikker om klimaforandringer og biodiversitet, skriver Politiken. 


Rude Skov i Nordsjælland er et godt eksempel på en skov, som er baseret på naturnær skovdrift, hvor skoven fornyer sig selv, kun ved naturens egen dynamik. Rude Skov var tidligere et granområde, men med fugle og blæst er nye træarter kommet til og har altså sået sig selv. 

Den danske skovbrugsekspert, professor J. Bo Larsen fra Göttingen Universitet i Tyskland opdagede i 1990, at Rødgranen trivedes dårligere og dårligere i de danske skove. Dette skyldtes, at Danmark ligger i udkanten af træartens naturlige udbredelsesområde. Rødgran trives nemlig bedst ved gennemsnitstemperaturer i januar på under minus 2 grader, og ved varme somre med tilstrækkelig nedbør. 

Danmarks kystklima var ikke tilstrækkeligt for rødgranen, og de forudsagte stigende temperaturer og flere kraftigere storme, som klimaforandringerne medfører, vil gøre det endnu sværere for træet at trives. Bo Larsen udtalte til Politiken:

- Når videnskaben nu forudsagde, at det ville blive endnu varmere - og i øvrigt også storme kraftigere - i de danske vintre, burde man måske lige tænke sig om en ekstra gang, inden man plantede alt for mange nye rødgraner.

I december 1999 blev Danmark ramt af en stor orkan, som væltede hele 4 millioner kubikmeter træ. Da oplevede man, at ikke alle træarter blev lige hårdt ramt. Langt det meste bøg og stort set al lærk og eg blev stående, primært på grund af et større rodnet, og fordi de jo taber bladene om efteråret. Douglasgran var eneste større stedsegrønne nåletræ, der klarede sig fornuftigt, mens især rødgran, sitkagran og ædelgran væltede i stort omfang.

Orkanen medførte, at VK-regeringen indskrev mere varieret og naturnær skovdrift i det nationale skovprogram 2002. Bo Larsen fandt sammen med embedsmænd i Skov- og Naturstyrelsen frem til 19 forskellige træarter, som skulle udgøre den primær del af fremtidens danske skov.

De flotte områder med høje, slanke bøge i rendyrket form kaldet bøgesøjlehallerne skulle beholdes. De er relativt lette at høste og tjene penge på, og risikerer stort set kun at vælte i tidlige efterårsstorme, hvor bladene stadig sidder på grenene. De ensartede skovtyper blev droppet for at opnå en større diversitet i både, type alder og størrelse. De klimafølsomme træarter som rødgranerne og andre nåletræer vil ikke blive opgivet helt, men de vil blive blandet med løvtræer, som beskytter mod at vælte i storme.

I dag begynder man fint at kunne se forandringerne i Rude Skov og andre danske skove, som 1980'erne og 1990'ernes handlinger medførte.

Kilde: Politiken den 18. juli 2010, side 3.