Behov for nærmere samfundsøkonomiske analyser af klimatilpasning vedr. kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner og kloakering. Tilpasningen vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af den eksisterende regulering.
Sektorerne kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner og kloakering er
særligt interessante at få belyst nærmere samfundsøkonomisk, når
det drejer sig om tiltag inden for klimatilpasning. Der er et
særligt stort vidensbehov inden for byggeri, hvor der er meget
store aktiver. En effektiv og rettidig planlægning er central, idet
planlægning kan skabe sammenhænge og synergier sektorerne
imellem.
Tilpasningen vurderes i stort set alle sektorer at kunne håndteres
inden for rammerne af den eksisterende regulering.
Det viser en ny rapport "Samfundsøkonomisk screening af
klimatilpasning", som Energistyrelsen/Videncenter for
Klimatilpasning har fået udarbejdet af konsulentfirmaet NIRAS.
Arbejdet er blevet igangsat under Koordinationsforum for
Klimatilpasning, som blev nedsat efter offentliggørelsen af
regeringens klimatilpasningsstrategi. Alle sektorer fra
klimatilpasningsstrategien har undergået en screening
Screeningen skal medvirke til at sætte fokus på, inden for hvilke
sektorer der kan være behov for mere grundige samfundsøkonomisk
analyser. Screeningen har også til hensigt at kaste lys over, hvor
der kan være metodemæssige problemstillinger, som bør belyses
nærmere.
Ad-hoc kontra planlagt klimatilpasning
Rapporten konkluderer, at samfundsøkonomisk set er sondringen
mellem ad hoc og planlagt tilpasning ikke så relevant. Det er
derimod vigtigt at fokusere på, hvorvidt der er tale om en
hensigtsmæssig tilpasning og ikke skelne skarpt imellem, hvorvidt
den bliver defineret som ad-hoc eller planlagt.
Rapportens hovedkonklusioner
De fire sektorer kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner og
kloakering er særligt relevante, fordi de potentielle
skadesomkostninger er store, samtidig med at der i disse sektorer
vurderes at være størst mulighed for omkostningseffektivt at
begrænse skadesomkostningerne ved tilpasning. For sektorerne
byggeri, veje/baner og kloakering bør eventuel tilpasning indtænkes
tid-ligt, da investeringerne er langsigtede. På kystområdet kan
tilpasning dog foretages med kortere varsel, ligesom de
væsentligste konsekvenser i den sektor først vurderes at indtræffe
efter 2050. Vidensbehovet vurderes at være særlig stort indenfor
byggeri, hvor der er meget store aktiver og generel lille viden om
den samfundsøkonomiske rentabilitet af tilpasning.
Rapporten konkluderer endvidere, at det er behov for at foretage
samfundsøkonomiske analyser inden for geografisk afgrænsede områder
(fx på kommuneniveau) for at sikre, at sektorerne tænkes sammen på
det konkrete niveau.
Rapporten viser endelig, at der er behov for at udvikle redskaber
til håndtering af usikkerheder. Redskaberne skal være
anvendelsesorienterede, så de kan bidrage til forbedring af
beslutningsgrundlaget ved konkrete beslutninger om
klimatilpasningstiltag, både på nationalt og kommunalt niveau.