Del artikel Print
Taggartnernes tag bliver snart grønt

Taggartnernes tag bliver snart grønt

Grønne tage har nu også i danske klimadebatter fået sit gennembrud. En ny forening, Danske Taggartnere, sætter fokus på dette, skriver Grønt Miljø.

Miljøspørgsmål, klimaændringer og byfortætning er alle ord, der fylder meget i aktuelle debatter og dette er til grønne tages fordel, skriver Grønt Miljø. Det danske anlægsgartnerfirma P. Malmos A/S oplever fokus på grønne tage for tiden, og dette kan ses i en stigende efterspørgsel i de seneste år, har Malmos udtrykt til Grønt Miljø. 

I december måned 2009, under klimatopmødet i København, blev foreningen Danske Taggartnere stiftet. Foreningens formål er at professionalisere og markedsføre de grønne tage. Indenfor dette erhverv er der tilknyttet en række særlige tekniske og vækstmæssige krav som fx arbejde i høje temperaturer, højder og sikkerhed. Dette vil foreningen have med, når de også skal bidrage til at skabe flere uddannelsesmuligheder indenfor erhvervet, udtaler landsformand i Danske Anlægsgartnere, Ole Kjærsgaard, til Grønt Miljø. 

Grønne tage
Grønne tage omfatter flere klimatilpasningstiltag til både de større mængder nedbør og stigende temperaturer, som vil præge fremtidens klima. Grønne tage kan optage regnvand og forsinke afstrømningen, så kloakkerne bliver aflastet. De kan også reducere energiforbruget ved at virke afkølende om sommeren og isolerende om vinteren. Yderligere er de grønne tage til fordel for dyr og planter, samt giver muligheder for nye udemiljø til menneskets fordel.

Københavns Klimaplan
Grønne tage har også fået plads i Københavns Klimaplan. Planen indebærer, at der inden 2015 skal etableres 325.000 m2 grønne tage i Københavns Kommune, samt at alle nye flade tage forsøges at gøres grønne fra år 2013.

I flere af Danmarks nabolande gives anledning til fremgang i de grønne tage. Både i Tyskland og Sverige gives grønt lys til at bygge tættere, hvis en hvis procentdel af grunden er grøn. 

Uddannelse
Der sigtes på, at arbejdet med grønne tage skal omfattes af en certificeringsordning for taggartnere. Roskilde Tekniske Skole og Jordbrugets Uddannelsescenter har allerede integreret det nye erhverv i uddannelsen og har afholdt kursus omhandlende grønne tage.   
 
Kilde: Grønt Miljø den 19. januar 2010, 1. sektion, side 38