Del artikel Print
Uden klimasikring vil hustage flyve om ørerne

Uden klimasikring vil hustage flyve om ørerne

Klimatilpasning af fremtidens tage bliver stadig en nødvendighed, da vi kan forvente 20-30% kraftigere påvirkninger på byggerier fra storme og vindstød.

Det bliver stadig mere nødvendigt at vores huse og byggerier kan modstå kraftigere og hyppigere vindstød og storme, skriver Mester Tidende. Især i 1999 fik mange danske byggerier de mere ekstreme vejrsituationer at mærke, hvor huse måtte lide store stormskader.

De tage, som i dag bygges, skal således bedre end hidtil kunne modstå kraftige vindstød udtaler civilingeniør Jørgen Nielsen på SBi ved Aalborg universitet, som i dag forsker i, hvordan klimaforandringer kan påvirke bygninger. Han udtrykker til Mester Tidende, at vi må bygge mere robuste konstruktioner ved bl.a. at bruge tegl i stedet for lette materialer.

Usikkerheder om klimaet
Usikkerheder om hvor kraftige klimaeffekter vi i fremtiden kan forvente fra vindhastigheden, gør det svært at klimasikre byggerier. Et middelscenarie siger, at tagene i fremtiden kan forventes en 20-30% kraftigere påvirkning, samtidig med, at vi kan forvente hyppigere hændelser. Et problem er dog, at man i 60'erne gik fra at konstruere tunge tage til lette tage for at spare penge. Dermed kunne man anvende billigere materiale som eternit og tagpap i stedet for tegl. Dette betyder, at mange allerede eksisterende tage i dag ikke kan modstå de mere ekstreme storme, som klimaforandringerne medfører.

Første skridt i en klimatilpasning af fremtidens byggerier er ifølge Jørgen Nielsen, at man bygger korrekt. Han anbefaler, at der først og tages højde for de gældende bygningsnormer, og dernæst at tage stilling til, om man ønsker en lidt stærkere og klimasikret konstruktion ved f.eks. at sikre, at de kan modstå 20-30% kraftigere vindstyrker. 

Denne løsning er forholdsvis overkommelig for nye bygninger, da det er enkelt og ikke forbundet med store ekstraomkostninger. Det koster f.eks. ikke meget mere at bruge lidt større dimensioner i tagkonstruktioner og mere kraftige forankringer i taget og vægge. Det bliver mere vanskeligt for de eksisterende bygninger, som ikke er dimensioneret til de kraftige storme. Her skal man først finde svaghederne og derefter få standardiseret forstrækningsmetoderne. 

Jørgen Nielsen udtaler til Mester Tidende:
- Vi må udpege de bygningstyper, som er i risikozonen og finde løsninger, som ikke er dyre. Der står temmelig meget byggeri, som ikke er rigtigt konstrueret.

Ifølge Jørgen Nielsen er den store hæmsko, usikkerheden på fremtidens klimascenarier, hvilket gør det svært at klimasikre uden risiko for fejlinvesteringer. Han mener dog, at byggeriet godt kan håndtere krav om større robusthed.

Kilde: Mester Tidende den 8. februar 2010, side 18.