Klimatilpasning i landbruget skal tage hensyn til de økonomiske forhold og forvaltningen på de enkelte bedrifter.
Klimatilpasningsstrategier i landbruget overser ofte de
økonomiske forhold og forvaltningen på de enkelte
bedrifter. Det er uheldigt, da disse forhold har en stor
betydning for, hvordan bedrifter allerede nu klarer sig, og derfor
sandsynligvis også vil have betydning for landbrugets tilpasning
til fremtidige klimaændringer.
Det er et af hovedresultaterne af en analyse, som en gruppe
forskere fra Wageningen Universitet i Holland og universitetet i
Bonn i Tyskland, har lavet, og som viser vigtigheden af, at
landbrugssektorens tilpasning til klimaændringerne tager højde for
den forvaltning, der er på bedriftsniveau. Analysen vil blive
præsenteret i tidsskriftet European Journal of Agronomy.
Forskerne bag har analyseret tilpasningen til fremherskende
klimaforhold, klimaændringer og klimavariabilitet i perioden
1990-2003 på såvel bedriftsniveau som inden for otte forskellige
regioner i EU: Grækenland, Italien, Spanien, Frankrig, Tyskland,
Benelux, Storbritannien og Skandinavien. I den forbindelse har de
både set på høstudbytter og på landmændenes indkomst.
Tilpasning bør indgå som en integreret del af
udbyttemodelleringer
Analysen viser, at modelsimuleringer af mulige
afgrødeudbytter, som ikke tager højde for bedriftstypen og den
tilhørende forvaltning , afviger fra de faktiske afgrødeudbytter på
bedrifterne - både når der man ser på bedriftsniveau og på
regionsniveau. Afvigelsen mellem modellerne og de faktiske forhold
skyldes, at landmænd løbende tilpasser sig de forandringer, som
deres bedrift står overfor, og den tilpasning er der ikke taget
højde for i modellerne. Afvigelsen mellem modellerne og de faktiske
forhold indikerer også, at landmændenes forvaltningspraksis og
løbende tilpasning derfor i høj grad vil kunne reducere
klimaændringernes potentielt negative betydning for deres
høstudbytter og indkomst.
Men, påpeger artiklens forfattere, landbrugets tilpasningsevne
betyder dog ikke, at alle tilpasninger vil ske af sig selv. Der vil
også være behov for en indsats på det politiske niveau og for
teknologisk udvikling.
På den baggrund anbefales det, at man, når man skal vurdere, hvor
effektive tilpasningsstrategier vil være, ikke starter med at lave
modeller over det, men i stedet tager udgangspunkt i bl.a.
landmændenes perspektiv og viden på området - både i forhold til
vurderingen af den nuværende sårbarhed over for klimatiske
variationer og i forhold til udviklingen af tilpasningsstrategier.
Disse tilpasningsstrategier bør så efterfølgende indgå som en
integreret del af de modeller, der bruges til at forudsige
landbrugets fremtidige høstudbytter i lyset af
klimaændringerne.
Forskellige bedriftstyper er en vigtig
tilpasningsstrategi
Analysen viser også, at klimaændringernes faktiske
betydning for bedrifterne og for deres høstudbytter i høj grad
afhænger af bedriftsforhold som f.eks. dyrkningsintensitet,
afgrødevalg og bedriftsstørrelse - forhold som alle har betydning
for forvaltningen af bedrifterne og for valg af
tilpasningsstrategi. Da forskellige bedriftstyper er nødt til at
tilpasse sig på forskellig vis, er det derfor nødvendigt se på
bedriftsniveauet, når man ser på landbrugets tilpasning til
klimaændringer.
En statistisk undersøgelse, der er lavet som en del af analysen,
viser desuden, at på regionalt niveau vil et større antal af
forskellige bedriftstyper, som netop vil have forskellige
tilpasningsstrategier, betyde, at klimaændringernes indvirkning
bliver mindre. Og netop derfor er det at have forskellige
bedriftstyper en vigtig tilpasningsstrategi for landbruget på
regionalt niveau.
På regionalt niveau indikerer resultaterne endvidere, at en højere
grad af udsættelse for ekstreme klimaforhold vil stimulere til
tilpasning. Og da bedrifter generelt tilpasses gældende forhold,
vil bedrifter i klimamæssigt mere udsatte områder derfor ikke
nødvendigvis være mere sårbare end bedrifter i mere gunstige
områder. Dette skyldes, at tilpasning i førstnævnte tilfælde
allerede er en del af den løbende bedriftsforvaltning. Igen
fremhæver det betydningen af at se på de enkelte bedriftstyper, når
man vurderer klimatilpasningsstrategier for landbruget.
Ovenstående resumé er baseret på følgende artikel:
Reidsma, P. et al. (2009 - in press): Adaptation to climate change
and climate variability in European Agriculture: The importance of
farm level responses. European Journal of Agronomy (2009),
doi:10.1016/j.eja.2009.06.003