Del artikel Print
Klimatilpasning i landbruget kræver fokus på den enkelte bedrift

Klimatilpasning i landbruget kræver fokus på den enkelte bedrift

Klimatilpasning i landbruget skal tage hensyn til de økonomiske forhold og forvaltningen på de enkelte bedrifter.

Klimatilpasningsstrategier i landbruget overser ofte de økonomiske forhold og forvaltningen på de enkelte bedrifter. Det er uheldigt, da disse forhold har en stor betydning for, hvordan bedrifter allerede nu klarer sig, og derfor sandsynligvis også vil have betydning for landbrugets tilpasning til fremtidige klimaændringer.

Det er et af hovedresultaterne af en analyse, som en gruppe forskere fra Wageningen Universitet i Holland og universitetet i Bonn i Tyskland, har lavet, og som viser vigtigheden af, at landbrugssektorens tilpasning til klimaændringerne tager højde for den forvaltning, der er på bedriftsniveau. Analysen vil blive præsenteret i tidsskriftet European Journal of Agronomy.

Forskerne bag har analyseret tilpasningen til fremherskende klimaforhold, klimaændringer og klimavariabilitet i perioden 1990-2003 på såvel bedriftsniveau som inden for otte forskellige regioner i EU: Grækenland, Italien, Spanien, Frankrig, Tyskland, Benelux, Storbritannien og Skandinavien. I den forbindelse har de både set på høstudbytter og på landmændenes indkomst.

Tilpasning bør indgå som en integreret del af udbyttemodelleringer
Analysen viser, at modelsimuleringer af mulige afgrødeudbytter, som ikke tager højde for bedriftstypen og den tilhørende forvaltning , afviger fra de faktiske afgrødeudbytter på bedrifterne - både når der man ser på bedriftsniveau og på regionsniveau. Afvigelsen mellem modellerne og de faktiske forhold skyldes, at landmænd løbende tilpasser sig de forandringer, som deres bedrift står overfor, og den tilpasning er der ikke taget højde for i modellerne. Afvigelsen mellem modellerne og de faktiske forhold indikerer også, at landmændenes forvaltningspraksis og løbende tilpasning derfor i høj grad vil kunne reducere klimaændringernes potentielt negative betydning for deres høstudbytter og indkomst.

Men, påpeger artiklens forfattere, landbrugets tilpasningsevne betyder dog ikke, at alle tilpasninger vil ske af sig selv. Der vil også være behov for en indsats på det politiske niveau og for teknologisk udvikling. 

På den baggrund anbefales det, at man, når man skal vurdere, hvor effektive tilpasningsstrategier vil være, ikke starter med at lave modeller over det, men i stedet tager udgangspunkt i bl.a. landmændenes perspektiv og viden på området - både i forhold til vurderingen af den nuværende sårbarhed over for klimatiske variationer og i forhold til udviklingen af tilpasningsstrategier. Disse tilpasningsstrategier bør så efterfølgende indgå som en integreret del af de modeller, der bruges til at forudsige landbrugets fremtidige høstudbytter i lyset af klimaændringerne.

Forskellige bedriftstyper er en vigtig tilpasningsstrategi
Analysen viser også, at klimaændringernes faktiske betydning for bedrifterne og for deres høstudbytter i høj grad afhænger af bedriftsforhold som f.eks. dyrkningsintensitet, afgrødevalg og bedriftsstørrelse - forhold som alle har betydning for forvaltningen af bedrifterne og for valg af tilpasningsstrategi. Da forskellige bedriftstyper er nødt til at tilpasse sig på forskellig vis, er det derfor nødvendigt se på bedriftsniveauet, når man ser på landbrugets tilpasning til klimaændringer.

En statistisk undersøgelse, der er lavet som en del af analysen, viser desuden, at på regionalt niveau vil et større antal af forskellige bedriftstyper, som netop vil have forskellige tilpasningsstrategier, betyde, at klimaændringernes indvirkning bliver mindre. Og netop derfor er det at have forskellige bedriftstyper en vigtig tilpasningsstrategi for landbruget på regionalt niveau.

På regionalt niveau indikerer resultaterne endvidere, at en højere grad af udsættelse for ekstreme klimaforhold vil stimulere til tilpasning. Og da bedrifter generelt tilpasses gældende forhold, vil bedrifter i klimamæssigt mere udsatte områder derfor ikke nødvendigvis være mere sårbare end bedrifter i mere gunstige områder. Dette skyldes, at tilpasning i førstnævnte tilfælde allerede er en del af den løbende bedriftsforvaltning. Igen fremhæver det betydningen af at se på de enkelte bedriftstyper, når man vurderer klimatilpasningsstrategier for landbruget.

Ovenstående resumé er baseret på følgende artikel:
Reidsma, P. et al. (2009 - in press): Adaptation to climate change and climate variability in European Agriculture: The importance of farm level responses. European Journal of Agronomy (2009), doi:10.1016/j.eja.2009.06.003