Mange forskellige faktorer har indflydelse, når forsikringsselskaber skal justere præmierne. Det har 24timer undersøgt nærmere.
Klimaforandringerne påvirker forsikringspræmierne, da
skadesudgifterne stiger på grund af mere ekstremt
vejr, skriver 24timer.
24timer har spurgt en række større forsikringsselskaber, hvordan de
håndterer klimaforandringerne. Undersøgelsen resulterede i meget
forskellige svar. Nogle undlader problematikken, mens andre lader
"klimaudgifter" påvirke præmiernes størrelse.
Alka har undladt at indføre klimaudgifter i forsikringspræmierne,
mens Codan, GF og Alm. Brand regner på nye præmier med
klimaudgifter inkluderet. Codan skelner mellem huse med og uden
kælder, hvor dem med kælder kan forvente den største stigning. GF
fokuserer på antallet af etager i huset, hvor ét-planshuset uden
kælder opnår den største fordel og flerplanshuse med kælder må
forvente den højeste stigning. Alm. Brand anvender postnummeret til
reguleringen og lader disse områder med historisk højeste
vandskader blive de dyreste.
Kilde: 24timer den 9. november 2009, indland, side 10.