Del artikel Print
Rapport fra Copenhagen Consensus Center

Rapport fra Copenhagen Consensus Center

Markedet alene kan ikke klare alle skaderne forårsaget af klimaforandringerne. Den optimale strategi indeholder både tilpasning og reduktion af drivhusgasudledning.

Copenhagen Consensus Center har igangsat et projekt med 21 rapporter der analyserer følgende "If the global community wants to spend up to, say $250 billion per year over the next 10 years to di-minish the adverse effects of climate changes, and to do most good for the world, which solutions would yield the greatest net benefits?"

I dag er offentliggjort rapport om klimatilpasning: Hovedrapporten "An Analysis of Adaptatin as a Response to Climate Change" med to tilhørende Perspective Papers.

Rapporten understreger behovet for den spontane tilpasning (den markedsdrevne), som det er nødvendigt hele tiden sker af sig selv.

Hovedbudskaberne i rapporten er følgende: 

Markedet alene kan ikke klare alle skaderne forårsaget af klimaforandringerne. Det er nødvendigt med politisk indgriben i form af enten tilpasning og/eller reduktion af drivhusgasudledning. Den optimale strategi indeholder både tilpasning og reduktion af drivhusgasudledning. 

Klimatilpasning er et effektivt instrument til at reducere klimarelaterede skader. Gevinsterne overstiger omkostningerne i alle de analyserede scenarier.

Nettogevinsten for samfundet bliver endnu større, hvis der foretages både tilpasning og reduktion af drivhusgasudledning.  

Reduktion tidligt er en fordel, idet det vil mindske de fremtidige skader, der skal tilpasses til. Endvidere kan nogle af effekterne af reduktion være længe om at slå igennem.

Større skader og lavere diskonteringsrate fordrer reduktion og tilpasning. Det optimale mix afhænger af diskonteringsraten og skadernes omfang: En lav diskonteringsrate vil kræve mere reduktion af drivhusgassudledning, mens større skader nødvendiggør mere tilpasning.

OECD-landene bør investere i foregribende tilpasning, dog afhængig af deres skadestruktur. Planlagt tilpasning er velegnet til vandstandsstigninger og ekstremer.

De største klimatilpasningsomkostninger ligger i u-landene, som vil opleve dramatisk stigning i behovet for tilpasning især efter 2050. Det bliver derfor nødvendigt med international bistand og teknologioverførsler til de fattige lande.