Pilotprojekt om stormflodsmodel for København
Del artikel Print

Pilotprojekt om stormflodsmodel for København

Klimaforandringerne medfører øget risiko for stormflodshændelser, der potentielt kan lukke og beskadige vitale infrastrukturanlæg i hovedstaden. Allerede i dag er en række vitale infrastrukturanlæg ikke i tilstrækkelig grad beskyttet mod stormflod. Væsentligst er der tale om Metroen, Øresundstunnelen, landanlæggene til Øresundsbroen, Københavns Lufthavn og den lavtliggende banegrav ved Københavns Hovedbanegård. Kommer disse infrastrukturanlæg under vand i kortere eller længere perioder vil det have samfundsøkonomiske omkostninger for mange milliarder kroner.

 

Fraværet af en sammenhængende og centralt koordineret model for stormflodsbeskyttelse indebærer en risiko for individuelle løsninger, hvor store aktører suboptimerer ved hver især at udføre bekostelig beskyttelse af egne anlæg. Individuel beskyttelse af anlæg er både dårligere og dyrere sammenlignet med samlede løsninger, der dækker et større geografisk område, som går på tværs af administrative og ejermæssige grænser. Samfundsøkonomisk er der behov for en model for en sammenhængende stormflodsbeskyttelse af København.

 

Infrastrukturejere som Metroselskabet og Sund & Bælt arbejder systematisk med at beskytte deres anlæg, bl.a. med etablering af diger på Amager. Beskyttelsen af store infrastrukturanlæg er dog afhængig af den øvrige stormflodsbeskyttelse af byen. Det gælder særligt i forhold til en sammenhængende, ydre beskyttelse af København mod stormflod. Aktuelt planlægges der ligeledes meget store anlægsprojekter (Lynetteholm mv.), som på sigt vil kunne indgå som væsentlige elementer i en stormflodsbeskyttelse af København.

 

Transportministeriet gennemfører et pilotprojekt med henblik på at udvikle en holdbar model for anlæg og finansiering af en sammenhængende, ydre stormflodsbeskyttelse af København. Pilotprojektet, der gennemføres i forlængelse af København og Hvidovres indledende undersøgelser, tager udgangspunkt i at varetage de samfundsøkonomiske og statslige interesser.

 

For så vidt angår finansiering vil modellen tage udgangspunkt i kystbeskyttelsesloven. Direkte statslig medfinansiering indgår ikke. Transportministeriet gennemfører pilotprojektet i samarbejde med Miljøministeriet, de berørte kommuner og under inddragelse af de store infrastrukturejere.

 

Pilotprojektet forventes færdigt til efteråret 2021.

Senest redigeret: 08-06-2021