Kystfodring/Sandfodring

Ved kystfodring tilføres ekstra sand, ral eller lignende til kysten for at kompensere for det tab af sediment, som bølger og strømninger er årsag til. Derved kan tilbagerykningen af kysten mindskes eller helt standses. Kystfodring foregår enten som strandfodring, strandnær fodring eller revlefodring.

Ved strandfodring føres sand helt ind på stranden for at kompensere for det sandtab, som uundgåeligt forekommer grundet bølgers rasen. Ved strandnær fodring placeres sandet på 1 til 3 meters dybde. Bølgerne fører da sandet ind på stranden og langs med kysten. Ved revlefodring lægges store mængder sand ude på revlen, eller en ny etablering kan foregå. Dette gøres for at tvinge bølgen til at frigive den energi, som ellers ville have ramt kysten og dermed have tæret på strand og klitter.

 Foto: Kystdirektoratet

Fodringsmetoden afhænger af kystens udseende, den ønskede virkning samt økonomi. Det handler om at kystbeskytte i tide og søge optimerede helhedsløsninger. Revlefodring og strandnær fodring ses typisk i områder, hvor revlen skal styrkes eller helt mangler, og hvor sikkerheden er moderat eller høj. I områder, hvor revler, strand og klitter ikke giver den ønskede sikkerhed, benyttes i højere grad strandfodring. Når man strandfodrer, sikrer man, at bølgerne i højere grad eroderer i fodringsmaterialet end i eksisterende klitter og skrænter.