Hvordan defineres oversvømmelser?
Del artikel Print

Hvordan defineres oversvømmelser?

Begrebet oversvømmelse kan være meget omfattende, idet det kan beskrive alt fra en oversvømmet kælder til mere permanente oversvømmelser i forbindelse med naturlige hændelser, så som stigning i havspejlet eller tektoniske landsænkninger, eller ved menneskeskabte tiltag så som etablering af dæmninger.

I henhold til oversvømmelsesdirektivets artikel 2, nr. 1, er direktivets fokus på oversvømmelser af en tidsbegrænset karakter, hvor normalt tørre landarealer dækkes med vand. Dette omfatter oversvømmelser hidrørende fra vandløb, bjergstrømme, efemerale vandløb i Middelhavsområdet samt oversvømmelser fra havet i kystområder og kan udelukke oversvømmelser fra spildevandssystemer.

I henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, litra b) og c) er det historisk ekstreme oversvømmelser, der har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der skal indgå i en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde.

En midlertidig oversvømmelse skyldes en tidsbegrænset forøgelse af vandtilstrømning, for eksempel ved skybrud, langvarig nedbør eller tøsne, til en sø et vandløb, eller en fjord. Midlertidige oversvømmelser ved lavtliggende kystområder kan også være forårsaget af én eller en kombination af flere stormflodshændelser.

Efter lov nr. 1505 af 27. december 2009 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer har Folketinget i overensstemmelse med direktivet vedtaget ikke at medtage oversvømmelser fra spildevandssystemet.

Dermed bliver oversvømmelser fra spildevandssystemet ikke inddraget i forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde.

Oversvømmelse fra spildevandsystemet håndteres i dag af kommunerne i spildevandsplanlægningen. I medfør af § 32 i miljøbeskyttelsesloven og § 5 i spildevandsbekendtgørelsen skal kommunerne udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Begrebet spildevand omfatter alt vand herunder regnvand der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt samt fra befæstede arealer.

Oversvømmelser kan for Europa opdeles i kategorier ud fra følgende kriterier:

  • Oversvømmelsens kilde.
  • Geografisk udstrækning af det oversvømmede område.
  • Årsag til oversvømmelsen.
  • Oversvømmelsens hastighed.

 

Oversvømmelsens kilde henviser til, hvor vandet stammer fra, dvs. om der er tale om vand fra havet (kystoversvømmelse), vand fra vandløb (vandløbsoversvømmelse), vand fra oven (oversvømmelse som følge af regnvand) eller vand fra neden (oversvømmelse som følge af grundvand). Oversvømmelsens oprindelse er tæt forbundet med oversvømmelsens geografi ske udstrækning:

  • Oversvømmelser i kystzonen og i flodmundinger, hvor havet trænger ind i lavtliggende kystnære områder.
  • Oversvømmelser af områder langs åer og floder, hvor åerne/ floderne går over deres bredder.

 

Årsager til oversvømmelser kan være kraftig nedbør, stormfloder, jordskælv (tsunami), eller oversvømmelser kan ske som følge af brud på menneskeskabt oversvømmelsesbeskyttelse (f.eks. diger).

Oversvømmelsens hastighed henviser til tidsperspektivet i forbindelse med oversvømmelsens opståen og kan være kraftig og pludselig, f.eks. i forbindelse med en nedbørshændelse, eller opstået over længere tid, hvor vandet opstuves over dage eller uger i oplandet til store vandløbssystemer.

Oversvømmelser er endvidere kendetegnet af forskellige sandsynligheder og grader af potentielt skadesomfang.

Oversvømmelser af lavtliggende kystområder kan have store konsekvenser i form af dødsofre og økonomisk skade. Sandsynligheden for oversvømmelseskatastrofer i kystzonen er lav, og oversvømmelserne kan varsles en til flere dage i forvejen. Oversvømmelserne kan dog ramme et stort geografisk område, hvor der opholder sig mange mennesker, hvis evakuering vanskeliggøres på grund af de ekstreme vejrforhold under stormfloden.

Oversvømmelser fra vandløb berører normalt store områder af det nedre opland og kan forudses flere dage før, hændelsen opstår. Oversvømmelsernes hastighed er lav, men kan alligevel medføre store skader.

Oversvømmelser i det øvre opland, i bymæssige områder eller i koge mv. opstår normalt lokalt efter kraftige nedbørshændelser. Er vejrsituationen præget af et stort lavtryksområde, kan denne type oversvømmelse udbrede sig over en hel region. I tæt beboede områder kan oversvømmelserne have en voldsom effekt, som primært omfatter materielle skader.

Pludselig kraftig oversvømmelse, som normalt forekommer i bjergrigt terræn, opstår meget lokalt og er den type oversvømmelse, som hyppigst ses i Europa. På grund af oversvømmelsens høje hastighed (flodbølge) og den store mængde af drivgods er konsekvenserne af denne type oversvømmelse tit katastrofale, og kan omfatte et stort antal dødsofre og store materielle skader.

Ovenstående beskrivelse af oversvømmelser vedrører alle typer af oversvømmelse i Europa. I de efterfølgende kapitler anvendes de typer af oversvømmelser, som opstår i Danmark.