Vand fra alle sider

Tætte overflader forhindrer regnvand i at sive

Der findes flere tætte flisetyper, der hindrer regnvand i at trænge ned i jorden.

Eksempler på tætte belægninger: 

• Asfalt

• Beton

• Almindelige fliser

Disse belægningstyper kan medføre oversvømmelser og overbelastning af kloakker. Heldigvis findes der bedre løsninger.

Skift til vandgennemtrængelige overflader

For at hjælpe vandet med at sive bedre igennem kan du erstatte tætte belægninger med vandgennemtrængelige materialer. 

Eksempler på gennemtrængelige materialer:

• Grus eller perlegrus

• Granitskærver

• Stenmel

Illustration af de tre gennemtrængelige materialer.

Vælg græsarmering for effektiv regnvandshåndtering

Du kan også vælge gennemtrængelige belægningstyper, som kan lægges med brede fuger – altså med mellemrum mellem fliserne. På denne måde kan regnvandet trænge ned i jorden.

Et eksempel på en gennemtrængelig flisetype er græsarmeringssten, der både giver et stabilt underlag og et grønt udtryk.

Kort fortalt om græsarmeringssten:

• Findes i beton eller plast

• Har hulrum, hvor græs kan vokse

• Kan få belægningen til næsten at ligne en almindelig græsplæne

• Er lige så holdbare som traditionelle belægningssten

Illustration af græsearmering.

Hvor meget vand løber egentlig af?

Regler og hensyn ved indkørsel og belægning

Befæstelsesgrad
Der er regler for, hvor stor en del af din grund du må befæste. Tjek derfor altid lokalplanen eller kommunens bestemmelser.

Kommunale krav
Din kommune kan have særlige krav til belægningen i din indkørsel, for eksempel for at sikre adgang for skraldemandens sækkevogn eller beholder. 

Kørefast underlag er afgørende
Materialer som perlegrus, græs og belægningssten med hulrum er ikke kørefast underlag. Derfor er disse materialer ikke velegnede til områder med krav om kørefasthed, eksempelvis ved skraldehåndtering.

Illustration af et eksempel på et regnbed med kobling til tagrendeløb.

Hvad er et regnbed?

Et regnbed er et særligt bed i haven, som opsamler og håndterer regnvand. Det forhindrer, at vand samler sig de forkerte steder – og pynter samtidig i haven.

Fordele ved et regnbed:

• kontrollerer, hvor regnvandet ophober sig
• gør haven smukkere
• skaber bedre forhold for fugle og smådyr
• kan give refusion på tilslutningsbidrag i nogle kommuner

Sådan fungerer et regnbed

• Regnvandet fra taget bliver ledt ned i en tæt rende.
• Regnvandet føres videre til regnbedet.
• Vandet løber til en lavning i græsplanen.
• Føres videre til en faskine, hvor det kan nedsive i jorden.

Egnede blomsterplanter til regnbedet: 

• Gul iris
• Løvefod 
• Prydgræsser 
• Solbær 
• Pil 
• Birk

Egnede materialer til regnbedet:

• Sten
• Jord
• Græs

Før du laver et regnbed, skal du:

• Søge om nedsivningstilladelse fra kommunen:
  Det er et krav i de fleste områder.
• Tjekke krav om afstand til drikkevandsboringer:
  Der kan gælde særlige regler for beskyttelse af grundvandet.
• Undersøge jordens forurening:
  Kommunen kan hjælpe dig med at vurdere dette.
• Overveje hjælp fra en anlægsgartner:
  De kan sikre, at regnbedet anlægges korrekt.

Vil du i gang med regnbed?

Ønsker du mere indblik i, hvordan du kan lave et regnbed – så se hvordan du anlægger et regnvandsbed på Bolius.

Illustration af en faskine med sandfangsbrønd og ventilation.

Sådan fungerer en faskine

1. Vandet ledes ned i et hulrum i jorden fyldt med grus eller sten. 
2. Når det regner, strømmer vandet ned i faskinen.
3. Vandet samler sig midlertidigt i faskinen. 
4. Vandet siver stille og roligt videre ned i jorden.

En faskine leder regnvand væk på en enkel og billig måde.

Dine to primære muligheder for en faskine

1. Vælg en færdig faskinekasse: Den er ofte lavet af plast og er nem at installere.
2. Byg din egen faskine: Anvend grus eller sten – en god og billig løsning.

Når du vil grave en faskine ned, skal du huske at:

• Vælge den rette størrelse:
  Sørg for, at faskinen kan håndtere den mængde regnvand, der kommer fra dit tag eller belægning.
• Tjekke jordens evne til at lede vand væk:
  Undersøg, om vandet faktisk kan sive ned – det kan for eksempel være svært i leret jord.

Før du anlægger en faskine, skal du:

• Søge tilladelse hos kommunen:
  Det er et krav i de fleste områder.
• Undersøge jordens egnethed til nedsivning:
  Vandet skal kunne sive hurtigt nok ned.
• Være opmærksom på jordtype og grundvand:
  Lerjord og højtstående grundvand kan forhindre nedsivning og øge risikoen for vandproblemer og forurening.

Illustration af 3 forskellige typer grønt tag: mos, sukkulenter og græs.

Hvordan fungerer et grønt tag?

1. Vandet rammer det grønne tags vækstlag fyldt med græs, mos eller sukkulenter. 
2. Vækstlaget opsuger og holder på regnvandet. 
3. Mindre vand løber videre ned på grunden. Hermed skal mindre vand skal ledes væk end før.

Vandtilbageholdelse på det grønne tag

Hvor godt taget tilbageholder vand afhænger især af: 

• Vækstlagets tykkelse
• Vækstlagets type

Dette har også betydning for, hvilke planter der kan gro, og hvor tungt taget bliver.

Tjek om tagkonstruktionen er robust

Et grønt tag vejer mere end et almindeligt tag – især når det er fyldt med vand. Det er derfor vigtigt at sikre, at tagkonstruktionen er egnet til at bære både det vandfyldte vækstlag og beplantningen.

Undgå fugtskader på grønt tag

For at beskytte bygningen skal det grønne tag have en vandtæt membran under vækstlaget. Den forhindrer fugt i at trænge ned i tagkonstruktionen.

Det er vigtigt at:

• Sikre, at membranen ikke gennembrydes af planterødder:
  Rødder kan skabe huller og mindske beskyttelsen.
• Fjerne små træer og ukrudt løbende:
  De kan vokse gennem membranen og skade konstruktionen.
• Overveje at bruge netdække for at beskytte mod sollys:
  Sollys kan nedbryde membranens materiale over tid.

Illustration af tilkoblet regnvandstønde til nedløbsrør.

Hvordan fungerer en regnvandstønde?

En regnvandstønde er en nem måde at lette presset på kloakken. Samtidig får du glæde af regnvandet. Tønden kan tage det første vand fra nedløbsrøret, og kommer der mere, løber det videre til din tagbrønd og kloak. De fleste tønder kan rumme 200-300 liter regnvand, men du kan få regnvandsbeholdere helt op til 1000 liter.

Genbrug regnvandet og spar penge

Ved at genbruge regnvandet hjælper du med at spare på grundvandet og økonomien. Det kan du gøre ved at bruge regnvandet til:

• Toiletskyl
• Tøjvask
• Bilvask
• Vanding af haven

Sådan må du ikke genbruge regnvandet

Da regnvandet indeholder forurenende stoffer, må du ikke bruge det til:

• Drikkevand
• Badevand
• Vanding af køkkenhave (hvis grøntsagerne bliver spist rå)

Tøm regnvandstønden for at reducere forurening

Vandet i en regnvandstønde kan blive forurenet, og hvis vandet også får  lys, kan der også vokse alger i det. Det kan give problemer med dårlig lugt. Når vandet i tønden står stille, vil skidt og døde alger nemlig falde ned på bunden. Her begynder de at rådne, så vandet kommer til at lugte råddent. Derfor bør du en gang imellem tømme regnvandstønden og rense den.

Illustration af hvordan regnvand kan opsamles og anvendes til forskellige ting i hjemmet.

Genbrug regnvand med en regnvandstank 

Du kan ved at implementere et regnvandsanlæg genbruge regnvandet til eksempelvis: 

• Toiletskyl
• Tøjvask 

Du skal kontakte din kommune, inden du går i gang med at etablere en regnvandstank, da der kan være særlige krav og regler om tilskud, hvor du bor. Og ved nybyggeri og etagebyggeri kræves særskilt tilladelse.

Vælg en størrelse på tanken, der passer til din families forbrug, og sørg for, at tanken har både filter og overløb. Tanken skal efterses og renses én gang om året.

En grundvandspumpe placeres i en grav, eksempelvis i kælderen. Gravens sider skal sørge for, at vand fra den mættede jord løber til. På den måde sørger du for at nedsætte vandtrykket.

Bemærk, at jordbundsforhold kan betyde, at vandet kan komme fra din nabo.

En grundvandspumpe skal tjekkes jævnligt.

Hvornår kan et omfangsdræn særligt være den rette løsning?

Det kan den, hvis:

• du tidligere har haft problemer med rent vand (ikke kloakvand) i kælderen
• fundament eller sokkel suger fugt til sig

Omfangsdræn fungerer som en nedgravet tagrende

Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, som ligger langs fundamentet og ydermuren på et hus. Det leder overskydende vand væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og herfra videre til kloak og afløbssystem.

Kontakt en kloakmester for at anlægge omfangsdrænet.

Et højvandslukke beskytter din bolig mod kloakvand, der kan trænge ind under kraftige regnskyl og skybrud. Til daglig ledes spildevandet uhindret forbi højvandslukket. Men når kloaksystemet fyldes helt op, lukker højvandslukket automatisk og forhindrer, at vandet løber tilbage ind i huset.

Hvordan virker et højvandslukke?

Et højvandslukke er et stykke kloakrør med to klapper, som fungerer som en slags sluse:

• Klapperne åbner, når spildevandet løber ud af huset.
• Klapperne lukker, når kloakvandet presser ind udefra.

Der findes forskellige typer højvandslukke, som både kan placeres inden for og uden for huset. De billigste typer bruges typisk på afløb, hvor der ikke er tilsluttet et toilet.

Hvornår bør du overveje et højvandslukke?

Et højvandslukke kan være en god løsning, hvis:

• Du tidligere har haft problemer med kloakvand i kælderen.
• Afløbene i kælderen ligger lavere end kloakken ude i vejen.

I nogle tilfælde er en pumpebrønd en bedre løsning. Det afhænger af de specifikke forhold i og omkring din bolig.

Du bør altid tale med en autoriseret kloakmester om, hvilken løsning der passer bedst til din bolig. Installation af højvandslukke skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Omkostninger ved installation af højvandsslukke

De billigste typer højvandslukke er dem, som sidder på de dele af kloaksystemet, hvor der ikke er tilsluttet wc til kloakken.

Ekstra udgifter ved løsningen:

• Opgravning i forbindelse med installationen
• Eventuel reparation af kældergulve efter opgravning
• Eventuelle ændringer af ledningssystemet, så regnvand ledes korrekt via højvandsslukket og ikke udenom

Risiko ved kraftige regnskyl

Når højvandslukket lukker til under store regnmængder, kan vandet heller ikke løbe ud gennem afløbene. Det kan give problemer:

• i afløbsriste i kælderskakte, hvor vandet kan samle sig og løbe ind gennem kælderdøren
• hvis f.eks. tagnedløb er tilkoblet før højvandslukket

Mulige løsninger:

• Overdækning af kælderskakte
• Overløbsmulighed fra tagnedløb til terræn

En dårlig gennemtænkt løsning kan i værste fald forværre problemerne. Spørg derfor altid en autoriseret kloakmester til råds.

Ønsker du mere indsigt i denne klimatilpasningsløsning, så læs mere om højvandslukke hos Bolius.

En pumpebrønd kan altid hjælpe dig af med spildevand, selv når kloakken er fyldt op. Den kan samle kloakvandet op, når det regner kraftigt, så du slipper for oversvømmelse af kælderen. 

Brønden placeres, så spildevandet fra kælderen løber hen til brønden. Der sidder en pumpe i brønden, som pumper vandet videre til kloakken. Selv når kloaksystemet er overbelastet, kan vandet pumpes videre, og du kan stadig komme af med dit spildevand. 

Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Ønsker du mere indsigt i denne klimatilpasningsløsning, så læs mere om pumpebrønde hos Bolius.