Havvand på land
Del RSS RSS Print

Havvand på land

Formålet med værktøjet Havvand på land er at give planlæggere og andre interesserede viden om, hvilke områder i Danmark der kan blive påvirket af en stigning i havniveauet. Det forventes, at middelvandstanden ved Danmarks kyster vil stige mellem 0,3 og 0,6 meter ved udgangen af indeværende århundrede. Der er dog en  usikkerhed, som betyder, at spændet vurderes at ligge mellem 0,1 og 1,2 meter.

Med Havvand på land kan du få et indtryk af, om et givet område bliver berørt af oversvømmelser. Hvis Havvand på land viser, at et område bliver berørt, kan det være relevant at gå videre med nærmere analyser og eventuelle tiltag, der kan forhindre skader som følge af oversvømmelser.

Ensartet datagrundlag

De oversvømmede arealer er beregnet på baggrund af Danmarks Højdemodel. Modellen har en opløsning på 1,6 meter. Fysiske variationer i landskabet, der har en udbredelse på under 1,6 meter, fremgår derfor ikke altid af højdemodellen. 

Da Havvand på land er et screeningsværktøj, er lokale forhold som kloakker og deres udløb ikke medtaget i modellen. Det betyder, at de viste oversvømmelser ikke altid repræsenterer den fysiske virkelighed.

Når du har åbnet det interaktive kort, kan du læse mere om de usikkerheder, der er forbundet med modellen.

Værktøjet rummer også højvandsstatistik og en række andre data om et givet område. Læs mere om alle mulighederne i menuen til venstre.

Vi hører gerne fra dig
 

Hvis du med dit lokalkendskab til din kommune kan se, at der er unøjagtigheder og fejl i kortet, hører vi meget gerne fra dig. Har du kommentarer og spørgsmål i øvrigt, er du også velkommen til at kontakte os på LOADEMAIL[klimatilpasning]DOMAIN[nst.dk]klimatilpasning@nst.dk

Naturstyrelsen kan ikke gøres ansvarlig for informationerne fra screeningsværktøjet, herunder ikke for mangelfulde eller ukorrekte informationer.


Det interaktive værktøj er kompatibelt med Internet Explorer 8 og 9, Chrome samt Firefox.

Senest redigeret: 28-08-2014

Kontakt

LOADEMAIL[logro]DOMAIN[nst.dk]Louise Grøndahl
Vandforsyning
Tlf.+45 72 54 49 24