Sådan bruger du værktøjet
Del RSS RSS Print

Sådan bruger du værktøjet

Få mest muligt ud af værktøjet
Find en lokalitet på kortet, der har interesse. Vælg fra menuen i højre side, hvilket kort du vil se:

  • Middel grundvandsstand for det øverste frie grundvandsspejl i det nuværende regime (1991-2010) og ændring heraf for A1B for perioden 2021-2050 i forhold til referenceperioden 1961-1990.
  • En karakteristisk værdi for høj grundvandsstand (højeste 5-døgns grundvandsstand der overskrides i gennemsnit en gang hvert 10. år) i det øverste frie grundvandsspejl i det nuværende regime (1991-2010) og ændring heraf for A1B for perioden 2021-2050 i forhold til referenceperioden 1961-1990.
  • Middel grundvandsdannelse i den dybde, hvorfra grundvandsindvinding typisk foregår (modellag 2) i det nuværende regime (1991-2010) og ændring heraf for A1B for perioden 2021-2050 i forhold til referenceperioden 1961-1990.
  • En karakteristisk værdi for lav grundvandsdannelse (laveste årlige grundvandsdannelse, der underskrides i gennemsnit hvert 10. år) i den dybde, hvorfra grundvands-indvinding typisk foregår (modellag 2) i det nuværende regime (1991-2010), og ændring heraf for A1B for perioden 2021-2050 i forhold til referenceperioden 1961-1990.

 

Vælg dernæst om du vil se kort, der viser ændringer i klima på basis af en våd klimamodel, en median klimamodel eller en tør klimamodel. Ændringer i det fremtidige klima (2021-2050) er vurderet i forhold til klimaet i referenceperioden (1961-1990).

Anbefalinger omkring brugen af værktøjet
Resultaterne af beregningerne skal kun anvendes til screeningsformål. Generelt anbefales det at bruge resultaterne af grundvandsberegningerne med omtanke. Det er med andre ord en god ide at søge efter helheder og tendenser, frem for at fokusere på beregnede ændringer for en enkelt pixel i et enkelt temakort. Brug derfor kortene integreret og i sammenhæng med lokal viden, inddrag pejlinger og kortlægningsresultater, i det omfang sådanne foreligger.

Ved anvendelse af resultaterne skal man tage højde for, at hvis modellens forudsætninger ikke er opfyldte, så bliver de simulerede ændringer som følge af klimaændringer heller ikke korrekte:

  • Hvis dybden til grundvandsspejlet afviger fra den modellerede dybde til grundvandsspejlet for 1991-2010, vil ændringerne som følge af klimaændringer formentlig være unøjagtige.
  • Til grund for kortene ligger en antagelse om, at samtlige områder, hvor grundvandsspejlet står mindre end 0,5 meter under terræn, er drænede. Stigningen kan derfor blive større end vurderet på grundvandskortet, såfremt et område med potentielt behov, ikke er drænet.
  • For byområder kan resultater primært anvendes til meget grove kvalitative vurderinger af, om grundvandsspejlet vil stige eller falde.
  • Tæt på vandløb og havet vil der kunne forekomme opstuvning i dræn, grøfter og vandløb, som betyder, at grundvandsspejlet kortvarigt eller i takt med havstigningen kan stige op over det niveau, modellen vurderer. Denne dynamik og havstigninger er ikke indbygget i modellen. Det er heller ikke indregnet, at dræn eventuelt er sat ud af funktion som følge af opstuvning fra nedstrøms vandløb.
  • Tæt på større vandindvindinger kan der forekomme tidslige variationer, som ikke er beskrevet af modellen. Pejlinger her kan ikke bruges til at vurdere modellen.
  • Tynde lokale ler- og sandlag, makroporer og sprækker kan lokalt give ændringer i trykniveau og grundvandsdannelse, som modellen ikke beskriver.
  • Geologisk heterogenitet på lokal skala er ikke inddraget i de usikkerhedsintervaller, resultater er præsenteret med, som er vurderet på regional (domæne) skala. De usikkerheder, der er vurderet ud fra følsomhedsanalyser, giver en god indikation af regionale forhold, men kan samtidig undervurdere usikkerheder på helt lokal skala.

Læs mere om datasættet i rapporten via link til højre på siden.

 

Kontakt

LOADEMAIL[hjh]DOMAIN[geus.dk]Hans Jørgen Henriksen
GEUS
Tlf.:91333612

Fremtidens grundvand