Værktøjer

Værktøjer

Med portalens værktøjer kan du undersøge, hvilke klimaforhold der kan påvirke din bolig, virksomhed eller kommune.

BoligWizard er et interaktivt hus, man kan klikke rundt i, for at se hvor problemer ved ekstremvejr typisk kan opstå. Samtidig får man gode råd til, hvordan man imødegår disse problemer.

ErhvervsWizard giver virksomhederne en vejledning til, hvordan produktionen til enhver tid kan opretholdes på trods af klimaforandringer og ekstreme vejrepisoder.

 

LandbrugsWizard giver Landmanden en interaktiv guide til sikring af hans landbrug i forhold til problemer med ekstremvejr.

Fremtidens gundvand viser hvordan grundvandet forventes at ændre sig til 2050

Havvand på land er et interaktivt screeningsværktøj, der viser hvilke områder i Danmark, der vil blive påvirket af en stigning i havniveauet.

Med klimakortet kan du se modelberegninger af klimadata i Danmark, såsom temperaturer, nedbør, skydække, hedebølge og mange andre resultater af klimaændringerne ud fra et ønsket scenarie.

Klimameteret giver et overblik over hvilke metoder, der findes til kortlægning af risiko for oversvømmelser fra regn og hav. Værktøjet er interaktivt og viser både indhold og anvendelse af de forskellige metoder.

Fra kommunekortet kan du linke direkte til kommunernes egne planer og indsatser vedrørende klimatilpasning.

Kystplanlæggeren er et screeningsværktøj, du kan bruge til at finde potentielt sårbare områder ved højvandshændelser.

Den lokale klimatilpasningsprofil er et enkelt værktøj til beslutningsstøtte, der kan skabe grundlag for god dialog og samarbejde mellem forvaltningerne, det politiske niveau og andre interessenter.

Portalen opdateres løbende med nye værktøjer, som er relevante i relation til klimatilpasning.

Kontakt

LOADEMAIL[logro]DOMAIN[nst.dk]Louise Grøndahl
Task Force for Klimatilpasning
Tlf.:+45 72 54 49 24