Sandsække
Del RSS RSS Print

Sandsække

Sandsække beskytter, når vores huse bliver truet af store mængder vand, både i forbindelse med regn og stormflod. Det er en nem måde hurtigt at sikre sig mod store skader især på steder, hvor man ikke har andre former for beskyttelse.

Der findes flere forskellige former for sandsække, mest kendt er de traditionelle med sand, som holder vand tilbage. Ny innovation indenfor området erstatter imidlertid i stigende grad sand med andre indholdsstoffer, som både gør sækkene nemmere at transportere og lettere at håndtere. Sækkene kan også være bionedbrydelige og smides derfor ud efter brug, fx ved nedgravning, hvor de efter nogle måneder vil blive omsat.