Spildevand og oversvømmelser

Pas på spildevandsforurening ved kloakoverløb

Selv de bedst udbyggede kloaksystemer vil ikke kunne håndtere regnmængderne ved virkelige skybrud - og det vil for den sags skyld også gælde mange husejeres egne kloakker og afløbsinstallationer. Når vandet opstuves i overbelastede kloaksystemer, risikerer man, at kloakvandet "løber baglæns" gennem kloakrørene og op i kældre via gulvafløb eller toiletter.

Sådan indtrængende kloakvand er ikke bare urent og skadevoldende på bohave og bygningsdele - det kan også indeholde sygdomsfremkaldende bakterier fra fækalier og lignende, som vi helst ikke vil have ind i huse og kældre.

Den enkelte grundejer må derfor også selv tage skridt til at gardere sig mod kloakoverløb og spildevandsforurening ved ekstreme hændelser. Hvis kloaksystemet ikke har tilstrækkelig kapacitet til forøgede regnmængder, kan en løsning være at etablere et højvandslukke eller en pumpestation, der forhindrer kloakvand i at løbe tilbage gennem afløb og toiletter.

Ældre kloaksystemer har som oftest en kapacitet, som blev fastsat af Landvæsenskommissionens kendelser, mens det for nye kloakker (efter 2007) gælder, at kapaciteten som udgangspunkt skal opfylde servicekravene, som de er beskrevet af spildevandskomiteen under IDAs skrift 27. Kommunen kan dog i spildevandsplanen fastsætte andre servicekrav til nye kloaksystemer. Endelig er vandløbskapaciteterne bestemt af vandløbsregulativerne, som kommunen er ansvarlig for.

Det kan også være nødvendigt at omlægge eller udskifte kloakledninger, der ikke har kapacitet til forøgede regnmængder. Midlertidige eller permanente skot kan forhindre overfladevand i at løbe ind gennem døre eller ned ad trapper i terræn. Kældertrapper, lysskakter mv. kan beskyttes med høje kanter.

Huse og terræn i lavtliggende bydele er selvfølgelig særligt udsatte for at blive oversvømmet med regnfortyndet spildevand ved skybrud. I klimatilpasningsplanen for din kommune, kan du se hvilke områder, der er i risiko for oversvømmelse. Se oversigten over kommunale klimatilpasningsplaner via linket nedenunder.

Overløb fra kloakker er også den hyppigste årsag til forurening af badevandet ved vore strande. Umiddelbart efter voldsomme skybrud, bør man derfor være varsom med at bade ved stranden i nogle dage, hvorefter naturen i de fleste tilfælde vil have taget sig af forureningen. Bakterier i spildevand dør hurtigt i saltvand og lidt langsommere i ferskvand.

Flere og flere kommuner afkobler regnvand fra kloaksystemerne

Overalt i landet investeres der i disse år store summer på at klimatilpasse afløbssystemerne. Nogle steder lægger man større kloakrør i forbindelse med den løbende fornyelse af ledningsnettet. Men flere og flere steder vælger kommunerne at afkoble regnvandet fra kloaksystemerne og i stedet finde alternative løsninger for regnvandet.

Nogle spildevandsforsyninger har valgt at give mulighed for tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for regnvand til brugere, som afkobler deres afstrømning til kloakken. Det er spildevandsforsyningen, der beslutter, om selskabet er indstillet på at tilbagebetale dele af eller hele tilslutningsbidraget for regnvand. Kommunen skal give tilladelse til afkoblingen af regnvandet og til den alternative afledning, for eksempel til faskine.

Det anbefales, at kommunen gennemfører undersøgelser af jordbundsforhold og gennemfører detaljerede analyser af vandbalancerne for et område, gerne med anvendelse af historiske regndata og medtænker konsekvenserne af klimaforandringer, inden der gives tilladelse til nedsivning af regnvand i byområde.

Som udgangspunkt kan kommunen ifalde ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det betyder, at kommunen kan blive ansvarlig for skader, når den optræder groft uagtsomt. Det må antages at være tilfældet, hvis kommunen har positivt kendskab til, at meddelelse af tilladelse til nedsivning vil medføre oversvømmelse eller lignende.

Over for udfordringen med de stigende regnmængder kan kommuner og spildevandsselskaber grundlæggende arbejde med tre typer af løsninger:

• Forøge ledningskapaciteten ved at lægge større rør eller supplerende ledninger
• Forsinke eller opmagasinere overskydende regnvand i bassiner og vådområder indtil der igen er plads i kloakken
• Reducere tilstrømningen af regnvand til afløbssystemerne gennem forøget nedsivning/fordampning af regnvandet, hvor det falder

I praksis er alle tre typer af løsninger i spil i forskellige kombinationer, alt efter hvad der lokalt er muligt. I tæt bebyggede bydele er det svært at finde plads til faskiner og forsinkelsesbassiner, som til gengæld kan være udmærkede løsninger i forstæder og parcelhuskvarterer.

I bymidten kan løsningen i stedet være at separatkloakere, så spildevand og regnvand håndteres i separate systemer - eller at øge kloakkernes størrelse. Sådanne løsninger er imidlertid ganske investeringstunge, hvorfor alle bidrag til at reducere tilstrømningen af regnvand til kloakken er i fokus.

Reduktion af tilstrømningen af regnvand til kloakken kan alternativt ske ved at genåbne vandløb gennem byerne, måske i et ændret forløb (blå grøn infrastruktur der følger vandets vej). Man kan etablere større LAR-løsninger i gårdmiljøer kombineret med et rekreativt islæt.

Regnvand kan afkobles og føres i åbne render til regnbed/faskine i større karrebebyggelser. Flere boligforeninger i København arbejder med sådanne projekter (AAB, KAB med flere).

Grønne tage og permeable belægninger i stedet for asfalt på parkeringspladser, så vandet kan fordampe eller sive ned er ligeledes eksempler på sådanne løsninger.

En mulighed er også etablering af "lommeparker". En lommepark er typisk mindre end en halv fodboldbane. Det er ofte et grønt byrum, som er karakteriseret ved at være en hybrid mellem en plads og en park. De små grønne byrum vil være til gavn for klimatilpasningen, idet de køler byen på varme dage og optager regnvand på våde dage.