Tørvemoser er lagre for drivhusgasser
Del artikel Print

Tørvemoser er lagre for drivhusgasser

Varme og tørre somre kan udtørre moser og få dem til at frigive oplagret kulstof og dermed bidrage til at forstærke drivhuseffekten.  

 

Klimaændringerne med øgede nedbørsmængder og stigende temperaturer, kan få stor betydning for den oplagrede kulstof i tørvemoserne. Hvis moserne tørrer ud i de varme og tørre somre, vil kulstoffet blive frigivet i form af CO2. Men mere regn om vinteren kan omvendt være med til at holde moserne våde. Hvilken proces, der får overtaget, er vanskeligt at vurdere.

 

Naturgenopretning af tørvemoser og andre våde arealer kan være med til at mindske klimaændringerne. Dræning og afvanding af moser betyder nemlig, at der frigives store mængder CO2 til atmosfæren, som bidrager til drivhuseffekten. Kulstoffet frigives, når jordoverfladen efter afvandingen "sætter sig" - i nogle tilfælde mere end 1 meter. Udledningen af drivhusgasser reduceres, når dræningen afbrydes, og jorden igen bliver våd.  

 

Moser genskabes  

I Danmark har man gennem de sidste 20 år retableret adskillige større moseområder. Det gælder for eksempel Varnæs Stormose, Frøslev Mose og Tinglev Mose (alle i Sønderjylland), Vallensgård Mose og Udkæret på Bornholm, Kongemosen på Midtsjælland med flere. Men man er først for nylig begyndt at se på de reducerede udledninger af drivhusgasser som en faktor, der begrunder en mere målrettet genopretning af arealerne.

 

Af netop den grund er højmosen Lille Vildmose i Nordjylland i 2013, som det første naturområde i verden, blevet udpeget til internationalt beskyttet natur - såkaldt Natura 2000-område - for dets evne til effektivt at oplagre kulstof og samtidig begrænse udledningen ved at genoprette en høj vandstand.

 

Lille Vildmose er en højmose, der år efter år opbygger nye lag af mos, som bliver til tørv. Denne tørv binder tonsvis af kulstof, som den får ved at optage CO2 fra luften. I mange år var mosen under nedbrydning, fordi man bortgravede tørvene, men et stort naturgenopretningsprojekt har vendt udviklingen.

 

Nye beregninger viser, at genopretningen af Lille Vildmose vil reducere udledningen af CO2 med mere end 10.000 tons om året. Imens mosen blev nedbrudt, udledte den næsten 18.000 tons.

Senest redigeret: 18-08-2015