Naturens sårbarhed ved oversvømmelse med havvand kan udtrykkes ved at knytte sårbarhedsværdier til de enkelte naturområder. Det er særligt naturtyper som strandbred, klitter, strandeng og strandoverdrev, som kan blive påvirket, men afhængigt af de lokale forhold, kan der også være tale om andre naturtyper fx skov, eng, overdrev, sø, vandløb og mose. Udgangspunktet er dog, at de færreste ikke-kystnære naturtyper kan tåle hyppige oversvømmelser med salt havvand.
Saltpåvirkede naturtyper som strandenge og strandsumpe, er afhængige af regelmæssige oversvømmelser med havvand, men de kan ikke tåle længerevarende oversvømmelser eller permanent vanddække. Værdisætningen af kystnaturtyper afspejler således et dilemma, idet få oversvømmelser vurderes at gavne disse naturtyper, mens mere hyppige og længerevarende oversvømmelser vil have en negativ effekt på fx strandenge og strandsumpe.
Figur 2 angiver med violette farver et eksempel på vurderede sårbare områder, der vil blive negativt påvirket.
Figur 2: Sårbarhed ved oversvømmelse med havvand, baseret på vurdering af naturværdi og dennes sårbarhed overfor midlertidig oversvømmelse.
Kortlægning af naturudbredelse
Et vigtigt udgangspunkt for arbejdet med beskyttelse af biodiversitet er at vide, hvilke naturværdier, der findes og hvor, så tiltag kan målrettes disse områder. Denne kortlægning kan tage udgangspunkt i de alment tilgængelige GIS-lag med vejledende registrerede forekomster af § 3-natur og Natura 2000-områder, som bl.a. findes på Danmarks Miljøportal (se link i boks nedenunder). Disse GIS-lag viser, hvor der er beskyttelsesværdig natur og hvor der er særligt store områder med sammenhængende natur, hvilket ofte (men ikke altid) indikerer, at naturværdien også er relativt høj. Kommunens egne data kan suppleres med de digitale naturkort og HNV-kortlægningen og dermed bidrage til at give et overblik over væsentlige naturområder, fragmentering af landskabet og afstanden mellem egnede levesteder og spredningsmuligheder. Biodiversitetskortet, der indgår i de digitale naturkort, giver med sin "bioscore" og metoder til lokal prioritering et godt billede af forekomsten af naturværdier.
Der er stor forskel på, hvor meget viden, der findes om naturområderne i forskellige dele af landet. Nogle steder findes en detaljeret viden, f.eks. indhentet gennem nye § 3-kortlægninger af hele kommunen eller den statslige kortlægning af naturtyper og arters levesteder i Natura 2000-områder (NOVANA). Andre steder er der kun få feltbesigtigelser og kun viden om naturtypers udstrækning, f.eks. baseret på gennemgang af ortofotos. Jo bedre data der haves, jo mere målrettet kan områder med de største værdier udpeges og indsatsen koncentreres her.
Vurdering af naturens sårbarhed overfor oversvømmelse
En kortlægning af sårbarheden af forskellige naturtyper overfor oversvømmelse omfatter en vurdering af, hvis områderne bliver oversvømmet, hvor sårbare er vegetationen og tilknyttede arter så. Udgangspunktet for denne kortlægning er, at de fleste naturtyper – som regel med undtagelse af strandenge – vil tage skade af kortere eller længerevarende oversvømmelser med havvand.
Kortlægningen er derfor baseret på en værdisætning af naturtypernes sårbarhed eller tolerance overfor oversvømmelse med havvand. Omend temaerne trækkes fra Miljøportalen, kan denne værdisætning selvsagt ikke ske generelt, men må gennemføres og justeres efter lokale forhold og med udgangspunkt i et kendskab til de enkelte lokaliteters naturtyper og deres bevaringstilstand. Af denne grund fastsættes der her ikke en kvalitativ vurderingsmetode eller en fast skala. Værdisætningen skal tillige tage udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende lokalitet vil blive permanent oversvømmet med havvand eller om den er underlagt midlertidige oversvømmelser.
TABEL 1: Eksempel på vurdering af sårbarhed overfor oversvømmelse. Tænkt eksempel; en konkret sårbarhedsvurdering beror på nærmere vurdering af faktiske, lokale forhold.
I kortanalysen har fokus været på at identificere de områder, hvor klimaforandringerne vil betyde, at der i fremtiden muligvis kan skabes ny natur som følge af periodevise eller permanente oversvømmelser med havvand.
Generelt vil en permanent oversvømmelse af et areal med havvand betyde et tab af nuværende naturværdier, men fremkomst af ny marin natur. Temporære oversvømmelser kan bidrage til at skabe nye strandenge, samt være en fordel for strandenge, der er præget af en unaturlig hydrologi som følge af dræning og inddæmning.
Det kan også være relevant at se på om øget grundvand spiller en rolle, men dette er udeladt i denne analyse, da en vurdering af grundvandspåvirkningerne ikke alene kan baseres på offentligt tilgængelige datasæt, og det kræver en større indsats at opstille grundvandsmodeller.