Stigende vandstand vil ændre kystnaturen
Del RSS RSS Print

Stigende vandstand vil ændre kystnaturen

Den stigende vandstand i havet vil ændre naturen i kystzonen. Med naturgenopretning er det muligt at bevare mange af kysternes naturværdier.

Klimaændringerne vil påvirke både plante- og dyrelivet i kystzonen, og selve kysten vil mange steder blive trængt tilbage. Desuden vil kraftigere storme øge erosionen af de danske kyster. Nogle steder kan overgangszonen mellem land og vand flytte op i land, men mange steder vil dette ikke være muligt. 

 

Kystens plantesamfund drukner
Plantesamfundene langs kysterne hører til de mest udsatte for klimaændringerne. Stigende vandspejl og hyppigere oversvømmelser øger risikoen for at de "drukner". Det kan ramme strandenge og de smalle bælter med for eksempel kveller og strand-annelgræs, der findes langs kysterne. Kyster med lille tidevandsforskel ventes at blive mest berørte af stigningerne.

 

Fuglenes hvilesteder forsvinder
Hvis plantesamfundene langs kysten oversvømmes, trues vigtige yngle- og rasteområder for vadefugle og terner. Mange vadefuglearter der trækker til og fra ynglepladserne i Skandinavien, Nordrusland og Grønland, risikerer derfor at få ændret deres levesteder her i landet. Holme, rev og småøer, der er vigtige yngle- og hvilepladser for kolonier af terner og måger samt for sæler, kan forsvinde. Kraftigere storme kan dog også danne nye rev og banker, der kan komme fugle og sæler til gode.


Højere vandstand i fjorde og nor

Havstigninger vil reducere udbredelsen af de mest lavvandede havområder. Disse er de biologisk set mest produktive områder. De har store forekomster af fisk, skaldyr og vandfugle, og de er og vigtige opvækstpladser for fiskeyngel. Lavvandsområderne er desuden vigtige raste- og ynglepladser for fugle og sæler.

Længere ude fra kysterne kan de undersøiske enge med for eksempel ålegræs, der findes i Limfjorden og andre lukkede farvande, blive påvirket, når lyset ikke trænger så godt igennem den højere vandsøjle. Vandfugle, der lever af ålegræsset, som svaner og knortegæs, får dermed vanskeligere ved at nå deres føde.      

 

Naturgenopretning kan bevare kystens naturværdier

Op mod en fjerdedel af de lavtliggende strandenge - godt 10.000 hektar - der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, vil uigenkaldeligt forsvinde, hvis havniveauet stiger 0,5 meter.

 

Med en passende planlægning vil det være muligt at bevare nogle af kysternes naturværdier. Visse steder vil man eksempelvis kunne etablere erstatningsbiotoper gennem naturgenopretning på tilstødende områder. Gennem forskellige anlægsarbejder vil man på den måde kunne genskabe eller bevare i hvert fald nogle af de naturforhold, der er truet.

 

Muligheden for skabe erstatningsbiotoper vil være størst, de steder hvor der ud til kysten findes landbrugsarealer, som i dag har en mere marginal jordbrugsmæssig interesse, og hvor der ikke er bebyggede områder og tekniske anlæg m.v.. Sådanne arealer vil der dog næppe være mange tilbage af i tilfælde af havstigninger på 0,5 meter eller mere.

 

Der er allerede gennemført adskillige danske naturgenopretningsprojekter, hvor det er lykkedes at genskabe gode forhold for plante- og dyrelivet og smukke, varierede landskaber, som også er til gavn for friluftslivet. En række af disse projekter er beskrevet under "Eksempler på naturgenopretning" i venstremenuen.

De danske kystområder er særdeles varierede og attraktive med naturtyper, der varierer fra de meget tidevandspåvirkede områder i Vadehavet og de vestjyske klitter til de beskyttede strandenge og strandrørsumpe eller moræneklinter i de indre farvande. I Østdanmark finder vi også kalkklinterne på Stevns og Møn og klippekysterne på Bornholm. 

Bevarelsen af de tilbageværende lave kystområder er en vigtig og prioriteret opgave, ikke mindst i forhold til Danmarks internationale forpligtelser på naturbeskyttelsesområdet.

De lave kystområder er med til at afbøde virkningerne af stormfloderne, hvilket er en anden god grund til at bevare dem.

Lovgivning og regulering af kystnaturen

Kystnaturen er beskyttet af adskillige regler, der skal sikre naturen og plante- og dyrelivet. Naturbeskyttelsesloven definerer en generel strandbeskyttelses-linje på 300 meters bredde, der håndhæves for at sikre kystnaturen og befolkningens adgang til denne. Loven sikrer også bevarelsen af strandenge og strandrørsumpe. I henhold til EU-direktiver om habitater og fuglebeskyttelse og Ramsar-konventionen om beskyttelse af vådområder er store arealer udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder og NATURA 2000-områder. Områderne ligger både på søterritoriet og inde i landet.


Saltholdighed
Havvandets saltholdighed har stor betydning for, hvilket plante- og dyreliv der findes i kystzonen. Saltholdigheden varierer fra høj i Vesterhavet og Skagerrak, men aftager ned gennem Kattegat og Bælterne. I mange indre fjorde og i Østersøen omkring Bornholm er der tale om brakvand. Klimaændringerne kan føre til, at det saltholdige Nordsøvand kan trænge længere ind i de indre danske farvande, hvor saltholdigheden øges nord for bælterne. Derimod kan øget tilledning af ferskvand fra Østersølandene føre til, at saltholdigheden reduceres i Østersøen og i den sydlige del af Bælthavet. Begge forløb vil få betydning for plante- og dyrelivet i kystzonen.  

Senest redigeret: 13-06-2016