Ofte stillede spørgsmål
Del RSS RSS Print

Ofte stillede spørgsmål

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, der ofte stilles om klimaændringernes betydning for byggeri.

Vi skal i gang med at renovere tag og facader på en eksisterende ejendom. Hvordan skal vi indtænke klimatilpasning, nu vi alligevel skal i gang?

 

Svar: Taget og facaden på en bygning skal sikre et godt indeklima og er bygningens værn mod sol, vind og nedbør. Terrændæk eller kældervægge og -gulv beskytter bygningen mod indtrængende vand eller gas fra undergrunden. Kloakken skal også være beskyttet mod indtrængning.

 

Taget skal primært forhindre, at regnvand eller vand fra smeltet sne trænger ind i bygningen. Derfor skal du udforme taget, så vandet samles og ledes bort fra taget uden risiko for tilbageløb. Tagflader, render og nedløb skal dimensioneres, så de kan bortlede vandet fra et kraftigt regnskyl. Dimensioneringen omfatter også taghældning, tagfladefordeling, typen af tagdækning og øvrige komponenter som tagvinduer og afkastrør. Du bør udforme taget, så du undgår at, store mængder sne kan samle sig i driver, eller at istapper dannes til fare for forbipasserende. Afledningen af vand og smeltevand må ikke forhindres af stoppede afløb.

Store tagudhæng kan også give skygge og beskytte facaden mod nedbør. De materialer, der anvendes i taget og facaden skal kunne modstå de fremtidige klimapåvirkninger, som anses for sandsynlige, for eksempel vind, sne, uv- og varmepåvirkning. Desuden skal konstruktionerne kunne modstå vind- og snelast.

Jeg bor i hus i et villakvarter, som ikke er specielt udsat for oversvømmelser. Berører klimaforandringerne mig og mit hus – og hvad skal jeg i givet fald især være opmærksom på?

 

Svar: Klimaets forandring vedrører alle i større eller mindre omfang. I hvilket omfang klimaforandringerne berører dit hus afhænger af husets udformning, beliggenhed, de anvendte materialer, stand og undergrundens beskaffenhed. Desuden kan områdespecifikke forhold som topografi og infrastruktur over og under jord have betydning.

 

Forholdene i et område kan påvirke forholdene i et andet område. Eksempelvis kan en omlægning af vandafledning fra åbne til lukkede løb eller omvendt påvirke vandafledende systemer, der tidligere har fungeret uden problemer.  Smeltevand, tilbageløb via kloaknettet og tilløb af overfladevand kan medføre oversvømmelser. Årsagen kan være nedbør, uheldige vejrkombinationer, eller at flere bygninger i området sikrer sig mod tilbageløb fra kloaknettet.  Ejere af eksisterende bygninger bør overveje de sandsynlige scenarier og undersøge, om de har sikret sig tilstrækkeligt.

 

Klimatilpasning indebærer både, at du sikrer dit hus mod påvirkningerne fra et klima, der forandrer sig, og at du reducerer gener og omfanget af skader, hvis det viser sig, at ud alligevel ikke har sikret huset tilstrækkeligt.

Hvad vil et fugtigere klima betyde for indeklimaet?

 

Svar: Når temperaturen stiger, vil luften kunne indeholde mere vand. Samtidig bliver der mindre behov for opvarmning, hvilket også øger luftfugtigheden, specielt om vinteren. Det  kan  give skimmelsvampe og husstøvmider bedre livsbetingelser og dermed betyde dårligere indeklima og flere tilfælde af allergi.
 
Læs mere om fugt i bygninger

Hvordan sikres bygninger mod stormskader?

 

Svar: Hvis man følger bygningsreglementet, er man godt hjulpet. Det vigtigste er, at samlinger og konstruktioner er udført korrekt, og at gavle, tagsten, facade, vinduer og døre er fastgjort ordentligt. Hvis enkelte tagsten river sig fri i en storm kan vinden få adgang til loftsrummet og skabe overtryk, der sammen med et undertryk på læsiden kan medføre yderligere skader på taget.
 
Læs mere om stormsikring af bygninger

Hvordan holdes huset tørt om vinteren?

 

Svar: Regnvand og smeltevand skal ledes væk fra huset hurtigt og effektivt. Det kan gøres ved at sørge for en god terrænregulering og ved at rense tagrender og riste, så blade og lignende ikke stopper nedløb eller på anden måde hindrer vandets passage. Man bør desuden fjerne sne og våd tøsne, der ligger op af huset, så det ikke fugter ydervæggen og stopper eventuelle ventilationsåbninger, samt fjerne fygesne fra lofter og andre steder, hvor det senere kan tø og give fugt- og vandskader.
 
Læs mere om bortledning af regnvand fra bygninger

Kontakt

LOADEMAIL[mak]DOMAIN[ens.dk]Marie Kring
Energistyrelsen
Tlf.:33 92 75 95

LOADEMAIL[tvr]DOMAIN[sbi.dk]Torben Valdbjørn Rasmussen
Seniorforsker
Statens Byggeforskningsinstitut
Tlf.:99 40 22 72