Eksempler på klimatilpasning - Erhverv

Førere og passagerer i de mere end 7 millioner køretøjer og de mere end 60.000 tog, som kører gennem Øresundstunnelen om året, skal ikke frygte at strande på grund af en stormflod. Øresundbro Konsortiet er i gang med at stormflodssikre den 4 kilometer lange tunnel. I 2025, når de aktuelle projekter er afsluttede, kan Øresundsbroens tunnel modstå en 10.000 års stormflod fremskrevet til år 2050. Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige var også ved afslutningen af det oprindelige byggeri i 2000 sikret imod en daværende 10.000 års stormflod. Men siden da har klimaprognoserne ændret sig. Ifølge ny klimamodeller kan vi nu forvente både hyppigere og kraftigere stormfloder. Derfor bliver der nu blandt andet bygget diger og en betonmur i tilknytning til Øresundsbroens tunnel.

Syv støbejernsdæksler i jordhøjde er eneste synlige udtryk for en omfattende og meget kompleks skybrudssikring af Kastellet på Østerbro i København. Kastellet er 350 år gammelt og et af Nordeuropas bedst bevarede fæstningsanlæg. Det er fredet som fortidsminde. Det fungerer samtidig som kaserne og arbejdsplads for flere hundrede medarbejdere i Forsvaret. Derudover er Kastellet meget besøgt af turister, og hovedstadens indbyggere bruger voldanlægget omkring Kastellet som en grøn oase. Flere gange inden for de senere år har Kastellet været udsat for voldsomme oversvømmelser på grund af skybrud. Med en omfattende indsats under jorden har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse nu sikret Kastellet mod en 1000-års regnhændelse.

Hele projektet Den Blå Kant skal være svendborgensernes nye fælles havneområde mellem by og vand. Tre sluseåbninger kombineret med et bælte af faste og mobile diger langs den ydre del af Svendborg Havn skal sikre hele området mod stormflod på op til 3 meter over daglig vande. Svendborg by ligger højt i forhold til havnen. Projektet rummer derfor også flere skybrudsveje, der f��rer direkte til havnebassinet. Havnebassinet kan udnyttes som reservoir, der sikrer havneområdet mod oversvømmelse fra skybrud, når byen sender vandkaskader mod havnen. Svendborg Kommune forventer, at det samlede projekt løber op i et trecifret millionbeløb. Kommunen forventer derfor, at der vil gå mere end 10 år, før det samlede projekt står færdigt. Til den tid vil det sikre Svendborgs havneområde mod en 100-års stormflodshændelse. Foto: Svendborg Kommune Illustration: Effekt Arkitekter.

I Lynge i Nordsjælland har Allerød Kommune i samarbejde med COWI, Skælskør Anlægsgartnere, LiAn Landscapes og Københavns Universitet udviklet og anlagt en bio-LAR løsning til håndtering af regnafstrømning fra et 23 ha stort separatkloakeret opland, samt til fremme af lokale naturkvaliteter ved blandt andet at øge plantediversiteten og forbedre forholdene for bestøvende insekter, samt ved at anvende renset regnvand til etablering af vandhul for padder. Fotos: Marina Bergen Jensen.

I Gedved nord for Horsens har Naturstyrelsen etableret et vådområde på knap 42 hektar og i den forbindelse genskabt Gedved Sø. Formålet er at reducere den mængde kvælstof, der ledes til Horsens Fjord. Samtidig giver projektet bedre vilkår for naturen, blandt andet med en faunapassage. Ved samme lejlighed har Horsens Kommune sørget for, at det nye vådområde er indrettet, så det kan fungere som buffer ved kraftige nedbørshændelser. Nedstrøms for det nye vådområde har ejendomme ved Gedved Mølle ofte haft store problemer med regnvand. Efter etableringen af den nye sø har selv rekordstore mængder regn i efteråret 2019 ikke givet problemer. Det er ikke beregnet, hvor stor en nedbørshændelse, søen kan håndtere.

Enkle tekniske løsninger har gjort naboerne til St. Vejle Å på Københavns Vestegn klar til mere ekstremregn. Samtidig har en del af ådalen fået et naturmæssigt og rekreativt løft. Seks kommuner og fire vandselskaber har sammen skabt en omfattende klimasikring omkring åen. St. Vejle Å har flere gange været millimeter fra at oversvømme huse og veje i Ishøj og Vallensbæk ved skybrud. Da Banedanmark etablerede jernbanen mellem København og Ringsted, kom den til at gå lige igennem Vallensbæk Sø, som er et regnvandsbassin ved motorvejstrekanten i Vallensbæk. Kommunerne og forsyningerne omkring St. Vejle Å benyttede den økonomiske kompensation fra Banedanmark til at gennemføre et stort, fælles klimatilpasningsprojekt. Projektet består af tre store regnvandsbassiner, våde enge, overløb med nødbassin, diger og en stor pumpestation. Samtidig er der etableret grønne områder omkring en del af ådalen.

I Kolding bymidte har kommunen og forsyningen i samarbejde med byens borgere skabt et stykke bynatur med flere formål. Et regnvandsbassin vil fremover holde på skybrudsvand, så kloaknettet bliver mindre belastet, og så kældre og veje i området ikke bliver så hårdt ramt af oversvømmelser. Samtidig er byens lidt kedelige bypark blevet et attraktivt sted for både børn og ældre. Her er stier, broer, blomster, spiselige bede, snoet vandløb, bænke, borde og en klimapavillon. Byparken er det første af en række klimapasningsprojekter, som kommunen og forsyningen har planlagt at udføre sammen. Byparken i Kolding kan klare en 20-års hændelse. Når hele klimatilpasningen af Kolding bymidte er færdig, vil området kunne klare en 100-års hændelse.

Vejle Midtby ligger i en ådal for foden af nogle af Danmarks stejleste bakker og i bunden af en fjord mod Kattegat. Vejle Midtby har gentagne gange haft oversvømmelser. Vejle Midtby ligger så udsat for vand fra alle sider, at den i henhold til EU’s oversvømmelsesdirektiv er udpeget som et af de ti områder i Danmark, der er i særlig risiko for oversvømmelse. I et bredt og effektivt samarbejde er det lykkedes på få år at etablere pumper, sluser, fordelerbygværk og faunapassage. Samtidig bruger man i Vejle vandet til at skabe værdi med et nyt og attraktivt byrum, som borgerne har taget vel imod. Klimasikringen af Vejle Midtby er første fase af en række projekter, der skal beskytte borgere, bygninger og infrastruktur mod oversvømmelser.

Køge Kyst er et langsigtet byudviklingsprojekt, som frem mod 2030 vil udvikle tre centralt beliggende havne- og industriområder til en levende bydel, der skaber mere sammenhæng i byen. Området omfatter 24 hektar med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden mellem den historiske bymidte og Køge Bugt. Ved kraftige storme er vandet i Køge Bugt gentagne gange blevet presset op i Køge Å, der løber gennem byen. Her har vandmasserne beskadiget de historiske bygninger i den gamle middelalderby. Projektet skal sikre den nye bydel imod større regnmængder og de kommende havvandsstigninger. Løsningen omfatter blandt andet forhøjede boliger, kajkanter, promenader og en række LAR-løsninger. Køge Kommune arbejder pt. på at finde en løsning med en mobilsluse i havneindløbet, der kan sejles ind og lukkes ved høj vandstand

Køling af bygninger med fjernkøling kan spare klimaet for store mængder drivhusgasser ved at udnytte havvand hele året. I København er der etableret to fjernkølingscentraler, og flere er på vej.