Fremtidens klima bliver varmere og mere
ekstremt.
Temperaturen i Danmark er steget med halvanden grad siden 1873.
I samme periode er nedbøren steget med 15 %, og vindforhold og
vandstande har også ændret sig. Den globale gennemsnitstemperatur
er de sidste 100 år steget med ca. 0,74°C.
Hovedparten af denne globale opvarmning skyldes menneskers
aktiviteter. Især udslip af CO2 fra afbrænding af kul, olie og gas,
men også fældning af skove og udslip af andre drivhusgasser. Hvor
meget klimaet vil ændre sig i fremtiden, afhænger af, hvor mange
drivhusgasser, vi sender ud i atmosfæren.
Klimascenarier
FNs klimapanel har opstillet en række scenarier for fremtidens
klima. Et scenarium er en beregning af den fremtidige udledning af
drivhusgasser udfra en række antagelser om teknologisk udvikling,
befolkningsudvikling og økonomi. DMI har kortlagt klimaændringerne
i Danmark ud fra FNs scenarier.
Klimapanelet forudser, at den globale middeltemperatur i løbet af
100 år vil stige 1,1 - 2,9 ºC for det laveste scenarie og 2,4 - 6,4
ºC for det højeste.
På siderne herunder kan du
Du kan også undersøge klimaændringerne i dit lokalområde med
kortene i boksen til højre. Her kan du se de forventede ændringer i
temperatur, nedbør og andre klimaforhold i bestemte perioder og
årstider ud fra forskellige klimascenarier.