Kort om projektet

Fredensborg Kommune demonstrerer sammen med en række partnere, hvordan LAR-løsninger kan etableres gennem samarbejde over matrikelskel. Regnvandshåndteringen bliver et aktivt og nyt rekreativt byrum for de cirka 3000 indbyggere i området.

Størstedelen af regnvandet skal tilbageholdes på overfladen i byrummet, inden det langsomt udledes til Usserød Å. Dermed forsinkes regnvandet og er med til at skabe rekreativ værdi. Partnerne i projektet har lagt vægt på at inddrage borgerne i forbindelse med udformningen af de nye løsninger.
Status

Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2017

Partnerskabet 'Klimatilpasning Kokkedal' har tiltrukket finansiering og valgt det vindende projekt, som nu bliver omsat til en ambitiøs løsning for et 69 hektar stort område.

Efter oversvømmelser i Kokkedal i 2007 og 2010 besluttede Fredensborg Kommune at gøre noget ved Usserød Å. Det førte i 2011 til partnerskabet 'Klimatilpasning Kokkedal'.

Partnerskabet opstod i en dialog mellem kommunen, de lokale boligorganisationer 3B og Ab Hørsholm Kokkedal samt Realdania. De første forundersøgelser blev lavet i efteråret 2011. I 2012 blev der gravet et dobbeltprofil i Usserød Å og opført et dige, så åen nu har mulighed for at brede sig kontrolleret i perioder med øget vandstand.

Anlægsprojektet blev indviet i august 2012. Der blev også udskrevet en klimatilpasnings-konkurrence. I december 2012 blev vinderprojektet 'Den Blågrønne Haveby' offentliggjort.

Vinderprojektet var udarbejdet af Schønherr, BIG og Rambøll Danmark. Projektet ventes færdiggjort ved udgangen af 2017.
Baggrund

Oversvømmelser blev startskud for positiv udvikling

Fredensborg Kommune så interessen fra Realdania samt Lokale og Anlægsfonden som et kvalitetsstempel, da partnerskabet 'Klimatilpasning Kokkedal' blev født.

Efter to massive oversvømmelser i Kokkedal i 2007 og 2010 besluttede Fredensborg Kommune at gøre noget ved Usserød Å, der blandt andet modtager store mængder vand fra områdets befæstede områder. Det førte til partnerskabet 'Klimatilpasning Kokkedal'.

Visionen er at demonstrere helhedsorienteret tænkning og en umiddelbar beskyttelse at de mest udsatte områder. Derudover ønsker man at vise, hvordan man ved store renoveringsopgaver kan integrere lokal forsinkelse af regnvand og samtidig at bruge klimatilpasningen til at binde Kokkedal bedre sammen og skabe nye aktive byrum.

- Den eksterne interesse blev opfattet som et kvalitetsstempel. Samtidig understøtter det ambitionen at ville være foregangskommune inden for klimaindsatsen bredt, siger Ejvind Mortensen, projektchef i 'Klimatilpasning Kokkedal'.
Løsning

Dobbeltprofil i åen, diger og forsinkelse af regnvandet

I Usserød Å har Fredensborg Kommune gravet et 2 kilometer langt dobbeltprofil, mens et dige beskytter udsatte områder langs åen. Samtidig forsinker en blanding af regnbede, små søer og grøfter mængden af regnvand, som åen modtager.

Projektet dækker et område på 69 hektar bestående af ådal, skole, plejecenter, hal, center og fire boligområder og er derfor opdelt i flere etaper.

Dertil er det besluttet at opføre et Byens Hus, som bliver et kreativt samlingssted for borgere og foreninger i kommunen. Første etape er gennemført.

Fredensborg Kommune gravede i 2012 et 2 kilometer langt dobbeltprofil i åen og etablerede et dige, som beskytter de mest udsatte områder. Derved fik åen mulighed for at brede sig ved et kraftigt regnskyl uden at oversvømme de boligområder, der tidligere blev ramt.

Et andet tiltag er at afkoble regnvandet fra de kommunale arealer. Dette skal forsinke vandet på dets vej mod Usserød Å og begrænse de udløb, der i dag sker til åen.

Princippet er, at regnvand fra tage og befæstede områder forsinkes i lavninger og bassiner tæt ved det sted, hvor regnen falder, og derfra løber det via åbne render og grøfter til større forsinkelsesbassiner. Her forsinkes vandet yderligere, inden det udledes til Usserød Å.

Målet for det store klimatilpasningsprojekt er, at helt op til 95 procent af regnvandet tilbageholdes over terræn og skaber variation i landskabet, samtidig med at regnvandet forsinkes, inden det langsomt ledes til Usserød Å.

Hertil skal projektet være grobund for et nyt socialt miljø i Kokkedal med blandt andet bassiner, render, kanaler, regnbede, nyttehaver, små søer og vandlegepladser.
Gevinster og merværdi

Bedre socialt liv som vigtig sidegevinst

Fredensborg Kommune og partnerne vil bruge klimatilpasningen til at binde Kokkedal bedre sammen og skabe nye aktive byrum.

Der bor cirka 3.000 mennesker inden for projektområdet. For beboerne i området er ådalen den store grønne lunge, som bringer naturen ind i byen. I dag er det dog begrænset, hvor meget den bruges.

I projektet etableres der derfor flere muligheder for leg, bevægelse, fiskeri, grill og bål. Samtidig sikres mulighederne for at både børn og voksne kan opleve og komme tæt den varierede natur.

Ved også at inddrage områderne omkring bymidten forventer kommunen, at der vil være synergieffekter.

De vil opstå, når der skabes sammenhæng til de tilstødende byområder, som skal indbyde til et aktivt fritids- og byliv med handel, ophold, skating, klimaleg, spilaktiviteter og optræden.

Dermed bliver projektet en katalysator for det sociale liv i området.
Finansiering

Samlet budget på 145 millioner kroner

En vifte af private fonde samt offentlige myndigheder og finansieringskilder er gået sammen om at gøre projektet muligt.

Det samlede budget for realisering af partnerskabets vision er cirka 145 millioner kroner.

Realdania bidrager med 44,5 millioner kroner og Lokale og Anlægsfonden med 5 millioner kroner. Den resterende del finansieres af Fredensborg Kommune med 22 millioner,

Fredensborg Forsyning med 11,5 millioner og almene boligselskaber med Landsbyggefonde med cirka 60 millioner kroner.

Desuden har Statens Kunstfond afsat 2,5 millioner kroner til at understøtte, at der i området skabes et integreret kunstnerisk element i byrummet.
Proces og interessenter

Høj grad af borgerinddragelse

Partnerskabet 'Klimatilpasning Kokkedal' udgøres af Fredensborg Kommune, de lokale boligorganisationer 3B og ABHK samt Realdania og Lokale og Anlægsfonden. Partnerskabet har inddraget borgerne tidligt i processen.

Ideen til 'Klimatilpasning Kokkedal' opstod i en dialog mellem kommunen, de lokale Boligorganisationer 3B og Ab Hørsholm Kokkedal samt Realdania og Lokale og Anlægsfonden.

Boligselskaberne stod over for at sætte gang i nogle store boligrenoveringsopgaver. Kommunen havde et område omkring bymidten, som også trængte til et løft, og forsyningen stod over for at skulle investere i en række regnvandsbassiner.

Samtidig så de store fonde et perspektiv i at støtte udviklingen af en indsats, som går på tværs af matrikelskel.

Partnerskabet har hele vejen igennem involveret borgerne. Blandt andet blev der afholdt borgermøde i januar 2012, da forprojektet var afsluttet, og konkurrencen skulle i gang.

Et halvt år senere udstillede kommunen fire konkurrenceforslag. Borgerne kunne kommentere forslagene på en debatvæg, skrive indlæg på projektets hjemmeside og deltage i tre debatmøder.

To projekter blev valgt til at gå i finalen, og den endelige vinder blev et team bestående af landskabsarkitekterne Schönherr, arkitekterne BIG samt Rambøll.

I februar 2013 blev der holdt borgermøde om vinderprojektet. 70-80 borgere mødte op. Samtidig inddrog kommunen alle institutioner i området.

Selvom vinderprojektet er fundet, bruger klimapartnerskabet fortsat tid på kontakten til borgerne, understreger projektchef Ejvind Mortensen:
- Aktivitetsstederne i området bliver jo kun en succes, hvis der er nogen, som ønsker sig dem. Derfor henvender vi os direkte til potentielle brugere, lokale eksperter og ildsjæle for at få deres ideer og holdninger.
Barrierer

Organisering i netværk kræver fleksibilitet

Parterne i Klimatilpasning Kokkedal har ikke papir på hinanden. Derfor må de holde hinanden til ilden, så fremdriften i projektet bevares.

Klimatilpasning Kokkedal er netværksorganiseret. Det betyder, at de kontraktlige og finansielle aftaler med Realdania og Lokale og Anlægsfonden primært er et bagtæppe for et samarbejde, hvor parterne i langt højere grad er bundet at en fælles ambition og den gensidige moralske forpligtelse, der er i at gå ind i et samarbejdet, siger Ejvind Mortensen, der er projektchef i Klimatilpasning Kokkedal og ansat i Fredensborg Kommune.

”I ethvert netværkssamarbejde er det helt grundlæggende, at man som partner er opmærksom på og respekterer de vilkår, dvs. mål, succeskriterier, beslutningsstrukturer og begrænsninger, som de andre partnere i samarbejdet er underlagt. Hver organisation er så at sige sat i verden for at løse deres egen opgave, men skal der opnås synergi i projektet, så er det vigtigt at være skarp på, at en netværksorganisation kræver en fleksibel indstilling fra alle parter”.