Kort om projektet

Området skal have et 'supersygehus', Nyt Odense Universitetshospital, samt en ny forskerpark. Det kommer til at belaste Odenses kloaksystem minimalt.

Alt regnvand fra de nye bygninger og vejanlæg vil blive nedsivet lokalt eller ledt til et nærliggende vandløb. Ved skybrud vil en stor del af vandet blive magasineret i landskabet, som midlertidigt vil få lavvandede søer.

Ved moderat nedbør vil der i stedet opstå små og store vandpytter, som giver området rekreativ værdi. Løsningen er skabt på baggrund af en grøn-blå plan udarbejdet af Odense Kommune.
Status

Nyt landskab fra sommeren 2016

Nyt Odense Universitetshospital ventes at stå klar i 2022. Den lette omformning af landskabet, som skal gøre lokal håndtering af regnvandet mulig, indledes i 2016.

Over de kommende år frem mod 2022 opfører Region Syddanmark Nyt Odense Universitetshospital, i daglig tale Nyt OUH. I samme område opfører Bygningsstyrelsen Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet.

Odense Kommune har udarbejdet en grøn-blå plan for det samlede campusområde. Visionen er, at intet regnvand fra området skal ledes til kloakken.
Baggrund

Undgå afledning af regnvand til kloakker

Det nye campusområde i Odense Kommune bliver et omfattende eksempel på, hvordan regnvand kan håndteres lokalt.

Nyt Odense Universitetshospital er et af de 16 hospitalsbyggerier, der opføres med finansiering fra den statslige kvalitetsfond. I daglig tale kaldes de 16 projekter også for 'supersygehusene'. Region Syddanmark (86 pct.) og Bygningsstyrelsen (14 pct.) er bygherrer på projektet, som i daglig tale kaldes Nyt OUH og Nyt SUND.

Odense Kommune har udarbejdet Den Grønne og Blå Rekreative Plan for området, der også kommer til at rumme en forskerpark sammen med hospitalet.

Planen tager højde for miljø og vand, herunder tilpasning til konsekvenserne af klimaforandringerne. Visionen i planen er, at campusområdet skal give et bidrag på nul regnvand til kloakken.
Løsning

Vådområder bliver buffer for regn

Ved hverdagsregn vil Killerup Rende slynge sig mellem stort set tørre områder, der forvandler sig midlertidigt til søer, når et skybrud sætter ind.

Området, hvor det nye hospital og forskerparken anlægges, gennemskæres af en å, Killerup Rende. Renden er i dag dyb med stejle brinker.

Resultatet vil blive, at der dannes nye vådområder i nærheden af renden. Vådområderne vil fungere som buffer for udsvingene i regnmængden. Bevoksningen på de nye vådområder skal være robust over for udsving i vandstanden.

Ved hverdagsregn vil områderne være stort set tørre, mens de ved mere kraftige regnskyl vil være prægede af store og små vandpytter, mens skybrud vil forvandle dem midlertidigt til lavvandede søer.

Vådområderne bidrager desuden til en rensning af regnvandet for de mindre forureninger, der stammer fra tag- og vejvand.

Samlet set tillader løsningen, at der stort set ikke udledes regnvand fra det nye campusområde til kloaksystemet.

- Der kan måske blive udledt en smule regnvand til kloak. Vi skal ikke være så rigide, at vi lader bygherren i stikken, siger kontorchef Charlotte Moosdorf, Odense Kommune, og tilføjer:

- Recipienten er dog et Natura 2000-område, så der må ikke gennemføres løsninger, der kan være til skade for miljøet.

Regnvandssystemet er dimensioneret til at kunne klare en 20-årshændelse, men i praksis vil det kunne klare betydeligt mere, da det er fremtidssikret, så det også kan tage sig af vand fra eventuelle udvidelser af det nye sygehus.
Gevinster og merværdi

Goodwill hos bygherrerne samt besparelser

Klimatilpasningen af det nye campusområde bliver set som et aktiv, når bygherrer og politikere skal fortælle om det kommende hospital og forskerpark.

De nye vådområder langs Killerup Rende vil bidrage til at forebygge oversvømmelser i det nye hospital. Samtidig vil vådområderne bidrage til rensning af regnvand fra veje og tagflader.

De nye vådområder vil over tid kunne udvikle sig til biotoper for beskyttede dyr og planter.

- Vandelementet får yderligere en dimension, idet det skal håndtere vand fra anlægsfasen – vand fra tunneller, byggegruber og anlægsveje, siger kontorchef Charlotte Moosdorf, Odense Kommune. Hun tilføjer, at projektet nyder stor goodwill fra bygherrernes side:

- Vandelementet bruges både af bygherrer og politikere til at 'sælge projektet positivt'.
Finansiering

Besparelser på afledningsafgiften

Entreprenørarbejderne, der skal skabe de nye vådområder, bliver begrænsede. Samtidig sparer bygherrerne betydelige beløb på vandafledningsafgiften.

Bygherrerne, Region Syddanmark og Bygningsstyrelsen, finansierer den grøn-blå løsning for campusområdet. Anlægget af de nye vådområder langs Killerup Rende kommer dog til at belaste bygherrernes budget minimalt, forklarer kontorchef Charlotte Moosdorf, Odense Kommune:

- Det er meget lavteknologisk. Der skal blot anlægges et par fordybninger i terrænet og køres jord væk. Det er meget billigt.

Dertil kommer et mindre beløb til konsulentbistand fra en landskabsarkitekt.

- Alternativt skulle regnvandet være ledt til kloak til måske 40 kroner per kubikmeter.

Da opstuvningsvolumen af bassinerne er cirka 40.000 kubikmeter, er der tale om en væsentlig potentiel besparelse på afledningen af regnvand.

Alligevel har projektet en indirekte omkostning, understreger kontorchefen:

- Vandelementet lægger beslag på et ret stort areal, og areal er penge. På de 40.-50.000 kvadratmeter, som vådområderne fylder, kunne der jo have været plads til flere hospitalsbygninger.

En anden indirekte omkostning ligger i den tid, som medarbejdere i Odense Kommune har brugt på at udarbejde den grøn-blå plan.

- Men vi forventer, at medarbejderne senere sparer tid i forbindelse med myndighedsgodkendelser, så den samlede omkostning forbundet med planen bliver begrænset, slutter Charlotte Moosdorf.
Proces og interessenter

Omfattende samarbejde om planen

Både internt i Odense Kommune og i forhold til bygherrerne har den grøn-blå plan krævet en højere grad af samarbejde, end man normalt har.

Arbejdet med den grønne og blå plan har krævet et omfattende samarbejde mellem en række afdelinger i Odense Kommune. Odense Kommunes Byplankontor har haft projektledelsen, mens især afdelingerne for miljø og teknik samt veje har medvirket.

Desuden har der været et omfattende samarbejde mellem kommunen bygherrerne og bygherrernes rådgiver – det vil sige Nyt OUH, Syddansk Universitet, Freja Ejendomme og Medic OUH.

Planen er et mellemtrin mellem kommuneplanen og lokalplanen. Den er ikke juridisk bindende. Planen anviser ikke de præcise tekniske løsninger, men en række visioner. For regnvand er visionen, at alt skal håndteres inden for området, så bidraget til kloakken bliver nul.

- Alt andet lige er det nemmere at håndtere regnvandet i et nybygget område i forhold til et eksisterende område, hvor man er begrænset af den måde, kloaksystemet er indrettet på i forvejen, siger Charlotte Moosdorf, Odense Kommune.

- Vores tanke var, at vi kunne opnå de bedste løsninger og de laveste omkostninger ved at indarbejde hensynet til vandafledning tidligt i processen. Som udgangspunkt skulle det ikke fordyre projektet, at man tager højde for tilpasning til klimaforandringer.
Barrierer

Nervøse bygherrer på sidelinjen

Der har været bekymring hos bygherrerne undervejs.

Arbejdet med den grøn-blå plan har krævet, at Odense Kommunes afdelinger har arbejdet væsentligt mere sammen end normalt. Desuden har arbejdet stillet krav til medarbejdernes involvering, understreger kontorchef Charlotte Moosdorf:

- På chefniveau har vi ikke den faglige detaljeindsigt, som er nødvendig. Derfor har det i meget høj grad været et medarbejderdrevet projekt. I den forbindelse skal man passe på med at insistere på at få sin egen faglighed sat igennem. Vi kan ikke alle sammen få vores vilje.

Samtidig har det været en udfordring at sikre dialogen med omgivelserne:

- Først og fremmest interesserer bygherren sig naturligvis for, om planen vil betyde, at byggeriet bliver fordyret. Det håber jeg ikke vil blive tilfældet, netop fordi vi har taget hånd om problematikken meget tidligt. Alligevel skal vi nok blive dygtigere i kommunen til at have fornemmelse for, hvad tingene koster, så vi ikke skaber unødig nervøsitet hos bygherren undervejs.