Kort om projektet

FredericiaC – et partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania – udvikler over de kommende 20 år en helt ny bydel i et tidligere industrikvarter mellem den gamle fæstningsby og Lillebælt.

Projektet omfatter også en klimasikringsløsning, der er færdig inden udgangen af 2016. Den består blandt andet af en række nye kanaler og ’klimavægge’.

Løsningen sikrer, at byens kystlinje nu er 2,5 meter over daglig vande. Dermed vil den historiske bykerne være beskyttet mod fremtidige havvandsstigninger og oversvømmelser.

Fuldt udbygget vil FredericiaC rumme en blanding af boliger, erhverv, detailhandel og kulturtilbud og bidrage med 3.000 nye borgere.
Status

Klimasikring af byen fik første prioritet

Udviklingen af FredericiaC begyndte i 2008. Etableringen af klimasikringen begyndte i 2014 og forventes færdig inden udgangen af 2016. Tempo og rækkefølge af byggeriet sker i takt med, at byggegrundene bliver solgt – dog sådan, at man begynder med områderne tættest ved den gamle bymidte og ud mod Lillebælt.

Klimasikringssystemet består af en kombination af klimavægge og et kanalsystem.

Anlæggelsen af den første kanal begyndte i juli 2014. Arbejdet med klimavæggen omkring Gl. Havn blev påbegyndt i april 2015. Begge dele forventes at være afsluttet inden udgangen af 2015.

I Søndre Voldgadekvarteret er der projekteret en klimavæg og en terrænhævning. Arbejdet bliver påbegyndt i 2016, når vinteren er forbi, og forventes færdigt samme år.

- Ved at rykke klimasikringen frem som noget af det første vi gør, sikrer vi den gamle bymidte mod fremtidige oversvømmelser og får dermed skabt værdi med det samme, selv om hele projektet først er færdigt om 20 år, siger projektdirektør Tim E. Andersen.

Aftale om det første byggeprojekt blev indgået i 2014. Byggeriet rummer 54 lejligheder og 600 kvadratmeter kontorerhverv.

I alt er 900 mennesker skrevet op på boliglisten.
Baggrund

Fredericia vil blive hårdt ramt af klimaforandringer

Da værftet og mange industrier mellem Lillebælt og den gamle bykerne drejede nøglen om, besluttede Fredericia Kommune, at arealet skulle udlægges til byudvikling. Samtidig er byen af Naturstyrelsen og Kystdirektoratet udpeget til at være én af de ti kystnære byer i Danmark, der har størst risiko for at blive ramt af oversvømmelser

FNs klimapanel forudser mere nedbør og havvandsstigninger på op til 80 cm frem mod det 21. Århundrede. Men allerede nu har den gamle bykerne og havneområdet været ramt af hyppige oversvømmelser – både i forbindelse stormflodshændelser og ved kraftig regn.

- Vi ved, at der kommer mere regn, og at stormene bliver hyppigere og vildere, så Fredericia Kommune kunne forudse at komme under et stigende pres fra beboere i den gamle bymidte for at handle. Nu slår man to fluer med et smæk ved at skabe en hel ny bydel i det gamle industriområde, der samtidig fungerer som en klimasikring af den gamle fæstningsby inde bagved, siger projektdirektør Tim E. Andersen.
Løsning

Kanaler og klimavægge beskytter byen

Langs hele Fredericias kystlinje ud mod Lillebælt vil forskellige tekniske løsninger sikre, at man for fremtiden vil være 2,5 meter over daglig vande.

Anlægget er designet til at kunne håndtere en 100 års-regnhændelse. Levetiden forventes at være 50-100 år.

En krumtap i projektet er etablering af en række nye kanaler. Først bygges væggene til kanalerne, så kanalkanten kommer op i kote 2,5 meter. Derefter graves kanalen ud, og den opgravede jord bruges til at hæve terrænet bag kanalvæggene.

Jorden sorteres dog først, så kun ren jord bruges til terrænpåfyldning. Forurenet jord køres væk.

Hovedkanalen munder ud i Gl. Havn, hvor klimasikringen overtages af et rampe- og stisystem.

- Det har funktion som et dige, men det er meget mere end det. Det er snarere et arkitektonisk udformet byrumsmøbel, et rekreativt område med blandt andet bænke og borde, fortæller projektdirektør Tim E. Andersen.

I Søndre Voldgade Kvarteret anvender man en anden klimasikringsteknik. Her bliver husene bygget oven på ’klimaøer’ - en slags kasser - så de i grundplan kommer op i 2,5 meters højde. Mellem husene hæver man terrænet tilsvarende.

Nogle steder er jorden forurenet, blandt andet fra en tidligere kemifabrik.

- Derfor lægges der en separator ind – et slags net mellem de rene og beskidte jordlag, så man ved fremtidige gravearbejder bliver advaret om, at man er på vej ned i et jordlag, man ikke skal rode op i. Præcis som når man bliver advaret om, at der ligger et kabel i jorden. Oven på separatoren lægger vi et tykt lag af halvanden meter ren jord, så man kan roligt dyrke jorden, siger han.
Gevinster og merværdi

Klimasikring og byudvikling skaber nye arbejdspladser

Udover at beskytte den gamle fæstningsby mod fremtidige havvandsstigninger vil den nye bydel give Fredericia cirka 2.800 nye arbejdspladser og 1.000 boliger.

Alle bygninger i den gamle fæstningsby og bag Gl. Havn får klimasikret deres boliger øjeblikkeligt til at kunne modstå stormflod.

Byens borgere får for fremtiden direkte adgang til vandet. De kan komme ud til kajkanterne og kigge ud over Lillebælt – det var tidligere forhindret af industrierne i området.

Det skaber værdi for de investorer, der skal opføre byggerierne i den nye bydel, at partnerskabet leverer klimasikringen af området.

Investorerne slipper for at grave ud til kælder. De kan så at sige ’stille kælderen’ på det terræn, der er i dag, fordi der senere bliver fyldt jord på omkring bygningerne.
Finansiering

Partnerskab muliggør kombineret klimasikring og byudvikling

Det samlede budget for den nye ’kanalby’ ud til Lillebælt er 5 milliarder kroner. FredericiaCs andel udgør cirka 1,3 milliarder kroner. Andelen dækker planlægning, byggemodning, afhændelse af nedlagte industriarealer langs havnen, klimasikring, infrastruktur, veje, promenader osv. – stort set alt andet end bygninger.

Selskabets andel finansieres delvist af indtægter, der kommer fra salg af byggegrunde, så det endelige indskud er mere beskedent.

Ejerforholdet i FredericiaC er fordelt med 25 pct. til Fredericia Kommune og 75 pct. til Realdania.

Den øvrige investering ligger i den private sektor. Feltet af private investorer er bredt. De første projekter er solgt til en blanding af almene boligselskaber, private projektudviklere og store entreprenørselskaber.
Proces og interessenter

Byudvikling i industriområde har mange interessenter

Partnerskabet FredericiaC blev etableret i 2008 med den dobbelte opgave at klimasikre den gamle by og samtidig udvikle en ny bydel i det tidligere industriområde langs havnen.

FredericiaC etablerer klimasikringen, veje, broer over kanaler, grønne områder og anden infrastruktur. Partnerskabet opfører ikke selve bygningerne i den nye bydel, men sælger byggegrunde til private projektudviklere.

Aftale om det første byggeprojekt blev indgået i 2014. Byggeriet rummer 54 lejligheder og 600 kvadratmeter kontorerhverv. 900 mennesker er skrevet op på boliglisten.

Udover investorerne har Fredericias borgere, erhvervslivet og andre aktører deltaget aktivt i en dialog om bydelens fremtid og haft indflydelse på de fysiske løsninger for bydelen.

De industrielle naboer i området er andre væsentlige interessenter. På den ene side ligger Shells olieraffinaderi og på den anden side en stor industrihavn.

- Det er ikke umiddelbart forenelige aktiviteter med en by, så vi har grundigt gennemtænkt risikozoner og forureningsstrategier, før vi placerede et byområde her, siger projektdirektør Tim E. Andersen.
Barrierer

Mere økonomisk medvind, tak

Finanskrise i Danmark ramte også boligudbygning og boliginvesteringer. Krisen var stort set sammenfaldende med FredericisCs opstart.

- Man kan ikke sige, at der har været økonomisk medvind. Det kommer så småt nu, men det tager lidt længere tid for opsvinget at sprede sig fra de store til de mindre byer, så vi venter stadig på, at vinden rigtig tager fat i sejlene, siger projektdirektør Tim E. Andersen.

Boligområdets industrielle naboer har også været en udfordring for projektet.

- Når Realdania og kommunen bliver ejere af et område, påtager de sig også et ansvar for, at der er taget højde for eventuelle gener for eksempel fra eksplosioner eller støj og forurening fra de nærliggende industrier. Vi har derfor valgt at lægge en buffer ind i forhold til myndighedskravene ved at lægge en uomtvistelig afstand til de mulige risici. Kravet var for eksempel 150 meters sikkerhedszone til Shell. Vi har valgt at have 300 meter. Og vi har valgt at placere et parkeringshus mellem bydelen og industrihavnen for at minimere støjen, fortæller projektdirektøren.