Kort om projektet

Grønne tage kan bidrage til at skåne afløbssystemerne ved kraftige regnskyl. Boligbyggeriet '8-tallet' i Ørestaden i Københavns Kommune viser, at tagene samtidig kan være smukke.

Byggeriet er på kort tid blevet et trækplaster for fagfolk, der vil studere den nyskabende måde at udnytte de grønne tage som et både funktionelt og æstetisk element. Cirka 40 procent af regnmængden, som rammer de to stejle grønne flader, fordamper eller forsinkes i stedet for at løbe til afløbssystemet.
Status

Grønne tage siden opførelsen af '8-tallet' i 2009

Driften af de grønne tage kræver i dag minimal vedligeholdelse.

Boligbyggeriet '8-tallet' i Ørestaden er spektakulært på mange måder. Det er tegnet af BIG Architects. '8-tallet' har navn efter sin form set oppefra. Byggeriet indeholder 476 lejligheder, daginstitution, café, erhverv og butikker.

De to stejle grønne tage, som overlevede en besparelsesrunde efter finanskrisen i 2008, udgør i dag et vartegn for hele området. Tagene kræver ikke meget vedligeholdelse. Planterne er hårdføre. De kan ganske vist blive reduceret af længere perioder med tørke, men så vil et kunstvandingssystem kunne forebygge skader i disse perioder.

Derudover kan det være hensigtsmæssigt at gødske for at sikre fortsat frodighed og blomstring også på langt sigt. Det sker med en langtidsholdbar gødning, så man kun behøver en enkelt behandling årligt.
Baggrund

Når klimabeskyttelse skal se godt ud

De grønne tage på byggeriet '8-tallet' får arkitektur og klimabeskyttelse til at gå hånd i hånd.

I byområder er det et problem, at de mange lukkede flader af asfalt, beton og sten forhindrer regnvandet i at finde naturlig fordampning og nedsivning, særligt under voldsomme regnskyl. Her kan grønne tage bidrage ved at øge den årlige fordampning og tage toppen af vandmængderne.

I forbindelse med boligbyggeriet '8-tallet' ønskede arkitektgruppen BIG at vise, hvordan de grønne tage samtidig kunne indgå som et bærende æstetisk element og bidrage til en harmonisk overgang mellem bebyggelse og fredet natur, som ligger syd og vest herfor.

Tagene holder hen over året cirka 40 procent af den regnmængde, som rammer dem, tilbage.
Løsning

Hårdføre planter gror i måtter

Der ligger en særlig sandwich-konstruktion med tagpap, filt og et armeringsnet i kunststof bag de grønne tage på '8-tallet'.

De grønne flader på byggeriet '8-tallet' har et samlet areal på 1.700 kvadratmeter. Tagene består af sammenklipsede sektioner af 0,8 kvadratmeter store måtter, hvor vegetationen udgøres af stenurter (Sedum) og mosser, som kan indfinde sig hen ad vejen.

Måtterne er anlagt på et lag filt og indeholder et armeringsnet i kunststof med 3 centimeter jordblanding, hvori vegetationen gror. Langs tværgående forhøjninger i tagfladen ligger nederst drænplader, der leder vandet til brønde placeret midt i de to stejle tagflader og på det nederste vandrette tagdæk, hvor fladerne mødes, og hvor der også findes en tagterrasse med offentlig adgang.

Selve underlaget er skiferbestrøet tagpap. Der gødes maksimalt én enkelt gang årligt med en langtidsvirkende gødning, som kun frigives ved de høje temperaturer, der kendetegner planternes vækstsæson.

Den store fordel ved denne type vegetation er, at den næsten ikke skal vedligeholdes, fortæller Ulrik Reeh, biolog og direktør for Veg Tech A/S, som vandt opgaven med at anlægge de grønne tage. Under de rette betingelser holder måtterne sig fri for ukrudt, og stenurterne tåler desuden tørke godt. En periode på mere end tre uger forår eller højsommer uden nedbør kan dog blive stressende for dem. Derfor er tagene forsynet med et automatisk styret vandingsanlæg.
Gevinster og merværdi

Grønne tage køler om sommeren

Ud over at mindske belastningen af afløbssystemerne ved kraftig regn er de grønne tage på '8-tallet' med til at give et mere behageligt lokalt klima.

Cirka 40 procent af den mængde regn, som rammer de i alt 1.700 kvadratmeter store grønne tagflader på '8-tallet', bliver holdt tilbage eller fordamper, inden vandet når frem til afløbssystemet.

Ved siden af denne klimagevinst høster beboerne især to sidegevinster. Den ene er, at de grønne flader, som strækker sig fra områdets café og slutter i 10. sals højde, skaber et spændende arkitektonisk rum.

Den anden er, at tagene modvirker den effekt, der kendes som 'varme-øer', som opstår i mange byggerier om sommeren. Vegetationen er med til at køle og tager på den måde toppen af hedebølgerne.

I 2010 modtog byggeriet prisen for Skandinaviens bedste grønne tag. Prisen uddeles af Scandinavian Green Roof Association. I 2011 modtog '8-tallet' World Architecture Festivals pris som verdens bedste boligbyggeri.
Finansiering

400 kroner per kvadratmeter

I alt har det kostet 680.000 kroner at anlægge de grønne tage på '8-tallet'. Dertil kommer et beskedent årligt beløb til vedligeholdelse.

1.700 kvadratmeter grønt tag til cirka. 400 kroner per kvadratmeter. Det bliver i alt 680.000 kroner, som anlægget af tagene på '8-tallet' kostede. Arbejdet med monteringen tog tre uger. De hårdføre planter stiller minimale krav til vedligeholdelse. Blandt andet skal der gødes en enkelt gang årligt. Veg Tech, som har anlagt tagene fortæller, at der ikke tal for driftsøkonomien, men at det er ikke mange kroner om året.
Proces og interessenter

Grøn teknik gav liv til arkitekternes vision

Arkitektgruppen BIG tegnede de grønne tage på '8-tallet', mens Veg Tech A/S stod for anlæggelsen.

Veg Tech A/S er den danske afdeling af det svenske moderselskab Veg Tech AB. Firmaet har specialiseret sig i grønne tage og hjemmehørende vegetation blandt andet til lokal håndtering af regnvand.

Entreprenøren var Per Høpfner, mens bygherren var St. Frederikslund. Byggeriet er tegnet af arkitektgruppen BIG, som også står bag flere andre markante byggerier i Ørestaden.
Barrierer

Stejl hældning skaber risiko for erosion

Det er teknisk udfordrende at anlægge stejle grønne tage. Bygherren må være parat til at se bort fra de billigste løsninger.

De grønne tage på '8-tallet' hælder henholdsvis 30 og 32 grader. Forskellen mellem 27 grader og 32 grader er større, end det umiddelbart lyder. Især var det nødvendigt at finde en løsning, så man undgik erosion.

Samtidigt ligger tagene meget åbent og udsat for udtørring fra sol og vind. Vegetationen har dog vist sig at kunne klare sig selv stort set uden vanding, bortset fra under ekstreme tørkeperioder forår og højsommer.