Kort om projektet

Projektet med at beholde regnvandet inde på matriklerne ved Pilebroen i Allinge på Bornholm er afsluttet. Projektet omfatter cirka 250 husstande, der med stor succes afleder regnvand ved hjælp af faskiner.
Status

Regnvandshåndtering på Bornholm er en stor succes

Et lokalt vandafledningsinitiativ ved Pilebroen på Bornholm nær Allinge har haft strålende resultater.

46 husstande har været direkte involveret i arbejdet med at håndtere ekstremregn på Bornholm, hvor regn i store mængder har været en særlig udfordring.

De 46 grundejere har fået anlagt faskiner, som sikrer, at oversvømmelser ikke længere er et problem i området.
Baggrund

Pilebroen hærget af oversvømmelser

Kloaknettet har været presset under ekstrem nedbør, og Pilebroen har flere gange været oversvømmet ved skybrud. Det var derfor nødvendigt at finde en alternativ løsning, som kunne aflaste kloakkerne.

Klimaændringerne vil give mere og kraftigere regn – også til bornholmerne. Fælleskloakken i det 8,26 hektar store opland i Allinge var overbelastet inden faskine-projektet.

Der var ofte overløb ved pumpestationen ved Knudsnæs på kysten, fordi mængden af overfladevand var for stor. Det betød samtidig, at badevandskvaliteten ved Knuds Næs blev forringet, og at stranden var truet som badestrand.
Løsning

Lokal afledning af regnvand var den bedste løsning

LAR-løsning med nedgravede faskiner på private grunde var på det tidspunkt den bedste løsning til håndtering af regnvand.

I LAR-løsningen forsinkes regnvandet, så det ledes uden om kloaknettet. Ved Pilebroen på Bornholm har 46 husstande fået installeret en faskine, som afleder tag- og vejvand uden om kloaksystemet. Med faskinen løber tagvandet på husene ned i en nedløbsbrønd og videre over i faskinen, hvor vandet siver ud gennem bunden og bidrager til dannelsen af grundvand.

Der er etableret 46 faskiner på private ejendomme. De fleste af faskinerne modtager tagvand med overløb til en eksisterende lergrav, vandløb eller grøft langs en nedlagt jernbane, mens 10 større faskiner er anlagt uden overløb.

Der er ud over de private faskiner etableret grøfter ved nærliggende marker til opsamling af det afstrømmende vand, etableret store vejfaskiner, spulebrønde, rendestensbrønde, og der er trukket mange hundrede meter regnvandsledninger.

Regnvandet er derved blevet adskilt fra spildevandet og skal således ikke længere igennem Tejn Renseanlæg, men bliver i stedet på grundejernes egen matrikel.

Regnvandsledningerne blev etableret, fordi de eksisterende rørlagte vandløb, som var tilkoblet kloaksystemet, blev afskåret til et større vandløb. Men etableringen af LAR-løsningerne betød, at der kunne nedlægges mindre regnvandsledninger på henholdsvis Ø 250 mm (730 meter) og Ø 400 mm (439 meter).

Faskinerne med overløb er dimensioneret til en 2-årshændelse, mens faskinerne uden overløb er dimensioneret til en 10-årshændelse.

Efter etableringen har lodsejerne fået ansvaret for anlæggene og kan ikke fremover få deres regnvand ledt i kloakken.
Gevinster og merværdi

Positive afledte effekter

Oversvømmelser er ikke længere et problem i området. Det er den lokale forurening i slipstrømmen af oversvømmelserne heller ikke. Faskinerne bidrager til gengæld til dannelsen af grundvand.

Når regnvandet frakobles fælleskloakken, skal en mindre mængde vand føres til rensningsanlægget i Tejn. Det betyder:
• Energibesparelse.
• CO2-reduktion.
• Øget dannelse af grundvand.
• Mindre udledning af næringsstoffer til vandløb og havet til gavn for miljø og badegæster.

Derudover har området fået et mere robust afløbssystem, og oversvømmelse af arealer i forbindelse med sky- og tøbrud er reduceret.
Finansiering

Lodsejerne betaler – men beløbet dækkes

Den samlede pris for projektet er løbet op i 10 millioner kroner. Omkostningerne til omlægning på de enkelte parceller er blevet dækket af de beløb, der ifølge lov om betaling af spildevand, kan udbetales til lodsejere, hvis de udtræder af kloakforsyningen.

Af den samlede udgift til projektet er 1,1 millioner kroner gået til omlægning på ejendommene med faskineløsninger. Den største post på budgettet er regnvandsledninger inklusive stikledninger, som løb op i 6,7 millioner kroner. De resterende 2,2 millioner kroner er gået til spulebrønde, vejvandsfaskiner, rendestensbrønde og reliner/polyesterforing.

På trods af den store post til regnvandsledninger betød kombinationen af faskiner til lodsejer og til vejvand, at der kunne nedlægges mindre regnvandsledninger.

Efter etableringen får lodsejerne ansvaret for anlæggene, og de kan ikke fremover få deres regnvand ledt i kloakken. Til gengæld får de tilbagebetalt tilslutningsbidraget fratrukket anlægsomkostningerne, som vil være minimum 1000 kroner uanset anlæggets pris.
Proces og interessenter

Frivillighed bag succes

Projektet er blevet til i samarbejde med lodsejere på frivillig basis. Ved projektets afslutning er alle parter glade og tilfredse med de gode resultater.

Processen er indledt med en offentlig høring, hvor kommunalbestyrelsen vedtog tillægget til spildevandsplanen, som indeholdt forslaget om Pilebroen.

Bornholms Regionskommune har efter etableringen af anlæggene ydet bistand og vejledning til borgerne i forbindelse med vedligeholdelsen af faskinerne.

2008: Projektstart
2009: 46 ejendomme inddraget i projektet
2009: Projektet slutter.
Barrierer

Grundejerne skal tænke sig om

Grundejerne er i forbindelse med projektet blevet informeret om, at de ikke må benytte algemidler og pesticider.

Fremover vil regnvand blive udledt urenset til grundvandet, idet anlægget leder vandet uden om kloaknettet. Det betyder, at de 46 grundejere ikke må benytte algemidler og pesticider i haven og til vedligehold af boligen.