Saltmarsken er en naturligt forekommende naturtype langs de danske kyster og virker både som kulstofdræn, kystsikring og klimabuffer.
Danmarks kystnære lavbundsjorde har et kæmpe potentiale for at medvirke i vores ambitiøse mål om en reduktion af kulstofudledning på 19 millioner tons i 2030. Langs den 7300 km lange danske kyst er der nemlig op imod 142.000 hektar der har potentiale for at blive genetableret som saltmarsk mener projektet Blå Skove, der støttes af Veluxfonden.
Saltmarsken er speciel i sin evne til at akkumulere og lagre kulstof, selv på organisk fattige jorde. Dette skyldes den periodiske vekslen af saltvand som jævnligt oversvømmer saltmarsken. Marskens salttolerante vegetation sænker vandets hastighed. Dette resultere i en større sedimentation af organisk materiale fra for eksempel alger, der har gode vækst forhold i marsken. Derudover medfører de jævnlige oversvømmelser også at jorden ofte er vandmættet og iltfri. Ilten opbruges hurtigt af mikrober i det øverste sediment og dette sænker nedbrydningen af det organiske materiale.
Til forskel fra ferskvands vådområder vil saltmarsken ikke udlede den mere potente drivhusgas metan. Metan dannes som et rest produkt af mikrober under iltfrie forhold og anses for at være 28-34 gange mere potent end kuldioxid. I saltmarsken bliver disse mikrober derimod udkonkurreret af sulfatreducerende bakterier og derfor hæmmes dannelsen af metan, hvilket gør saltmarsken til et mere klimavenligt alternativ.
Saltmarskens vegetation på overgangen mellem det marine og terrestriske gør den til et effektivt kystværn. Rødder og ved vil bremse bølgeenergien fra kysten og beskytte bagvedliggende infrastruktur. Derfor anbefaler kystdirektoratet nu at man accepterer og tillader oversvømmelser på visse danske kyststrækninger, frem for at opstille kystsikringer. Specielt i områder med lavproduktivt landbrugsjord er infrastruktur tabet minimalt og kampen mod oversvømmelserne er ikke pengene værd. Mange af disse områder kunne i stedet omlægges til saltmarsker, som ud over at være et kulstoflager og kystværn også er med til at fremme den danske biodiversitet. Enorme mængder af vadehavs- og trækfugle ernærer sig nemlig i de livsrige områder.