Del RSS RSS Print
Anholt i gang med kystsikringsprojekt

Anholt i gang med kystsikringsprojekt

16-08-2018
På Anholt bygger man lige nu tre bølgebrydere ud til kysten. De tre bølgebrydere af granitmaterialerne skal sikre en af Anholts hoved færdselsårer, og de forventes færdigbygget i løbet af foråret 2019.

På grund af mulighed for overskylning af en af Anholts hovedfærdselsåre bygger man nu tre bølgebrydere af granit på hver 70 meter 80 til 130 meter fra kysten. Miljø- og kulturdirektør Lotte Dybdahl fortæller i en pressemeddelelse fra Norddjurs Kommune, at de tre bølgebrydere i løbet af fem år skaber bugter med hvid sandstrand.

 

Efter bølgebryderne er færdigbyggede, etableres en permanent rørledning til forsyning af sand fra havnens sejløb til kysten bag kystsikringsanlægget. Sandfodringen er en del af den fremtidige vedligholdelse af kystsikringen. Projektets anlægsudgifter forventes at være på godt 16 milloner kroner, hvor størstedelen dækkes af midler fra staten, lodsejerbidrag og lokal crowdfunding. De tre bølgebrydere ventes at stå færdige i foråret 2019.

 

Kilde: Århus Stifttidende, 9. august 2018