Del RSS RSS Print
Temamøde: Sne

Temamøde: Sne

02-03-2011
Dansk Standard og Byggecentrum udbyder, i samarbejde med Dansk Byggeri, en række temamøder om ekstreme vejrsituationer i Danmark. Det første møde omhandler sne og afholdes mellem 2. og 10. marts 2011.

 

Formål
Temamødet giver dig et godt indblik i de skader, som kraftigt og vedvarende snefald kan medføre, og du får nogle gode bud på, hvad du selv kan og bør gøre for at afhjælpe en truende sneophobning på din bygning. Du får desuden et indblik i, hvilke forebyggende undersøgelser og foranstaltninger, du bør iværksætte, hvis din bygning er af den type, som kan være i risiko for kollaps.

Indhold
På dette temamøde ser vi nærmere på, hvilke konsekvenser kraftigt og langvarigt snefald med sneophobning har for bygninger, der befinder sig i risikogruppen. Vi ser på konstruktionernes sikkerhed, på drift og vedligehold og på ændring af de beregningsmæssige forudsætninger for nybyggeri. Vi ser også på afhjælpende konstruktive foranstaltninger på eksisterende bygninger.

Målgruppe
Målgruppen for dette temamøde er landbrugets aktører, herunder bygningsejerne deres og rådgivere, industrien (ejere af industribygninger), rådgivende ingeniører, de udførende entreprenører og håndværksmestre, producenter af byggevarer (spær, rammesystemer, tagdækning, beslag mv.), forsikringsselskaber og de kommunale myndigheder samt alle andre med interesse for klimaændringernes betydning for vores bygninger i fremtiden.

Tid og sted
2. marts 2011 Sinatur Skarrildhus, Kibæk
3. marts 2011 Comwell Rebild Bakker A/S, Skørping
9. marts 2011 Byggecentrum Middelfart
10. marts 2011 Byggecentrum Ballerup

For yderligere information om program, pris og tilmelding følg links til højre.