Del RSS RSS Print
Skybrudspolitisk konference på Christiansborg

Skybrudspolitisk konference på Christiansborg

03-02-2012
ALECTIA inviterer til skybrudspolitisk konference d. 3. februar 2012 kl. 10.00 - 14.30 i Fællessalen på Christiansborg.

 

Klimaforandringerne sætter også sine spor i Danmark, og oversvømmelser som følge af skybrud har de senere år haft alvorlige konsekvenser for danskerne.

Senest skete det d. 2. juli, hvor der på historisk kort tid faldt 150 mm. regn i København. Regnvand og kloakvand blev blandet i kældre og på veje, og der blev indført badeforbud pga. forurenet badevand. Virksomheder så deres kælderrum og varelagre blive ødelagt, hospitaler måtte flytte patienter og værdier for mange millioner gik tabt.

Forekomsten af skybrud har affødt en del debat, og der er foreslået løsninger fra forskellige sider.

Konferencen bringer rådgiverne, entreprenørerne og dem, der har penge på spil, i dialog med politiske beslutningstagere samt centrale klima- og miljøordførere. Målet med konferencen er at bringe viden, penge og beslutninger sammen og dermed skabe et kvalificeret vidensgrundlag, så vi kan ruste os mod fremtidige skybrud.

Foreløbigt program
Kl. 10.00 - 10.15: Morgenkaffe og registrering

Kl. 10.15 - 10.30: Velkommen v. Jens Moberg, adm. direktør, ALECTIA

Kl. 10.30 - 10.50: Politisk oplæg v. minister

Kl. 10.50 - 11.10: Oplæg v. Martin Manthorpe, direktør forretningsudvikling og strategi, NCC Construction

Kl. 11.10 - 11.30: Oplæg v. Søren Boe Mortensen, adm. direktør, Alm. Brand

Kl. 11.30 - 11.50: Oplæg v. Frank Jensen, overborgmester, Københavns Kommune

Kl. 11.50 - 12.30: Frokostpause

Kl. 12.30 - 12.50: Oplæg v. Jan Jeppesen, ph.d., hydrogeolog og LAR-ekspert, ALECTIA

Kl. 12.50 - 13.10: Oplæg v. Henrik Vejre, professor MSO, KU LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet

Kl. 13.10 - 14.10: Debat mellem miljøordførere med efterfølgende diskussion

Kl. 14.10 - 14.30: Opsamling og afrunding

Tilmelding
For yderligere information og tilmelding send en e-mail med navn, titel og virksomhed til:  LOADEMAIL[skybrud]DOMAIN[alectia.com]