Del RSS RSS Print
Kursus i klimatilpasnings-strategier

Kursus i klimatilpasnings-strategier

20-05-2013
Med klimaforandringer og klimatilpasning helt i toppen af den internationale dagsorden indbyder International Centre for Parliamentary Studies nu til en træningsuge med fokus på udvikling af lederskab og management-teknikker relateret til klimatilpasningsprojekter.

Kurset foregår i London og fører til et såkaldt 'Level 7 CMI Certificate i Management and Leadership' samt et udskrift fra the International Centre for Parliamentary Studies, der dokumenterer den netop beståede specialisering i strategisk klimatilpasningsplanlægning. Ideen med kurset er at fremme forståelsen for klimaændringer og deres indvirkning på den politiske beslutningsproces og herigennem udforske hvilke strategier, der med fordel kan anvendes for at afbøde konsekvenserne af klimaændringerne.


Kurset giver interesserede viden om succesfulde teknikker til at integrere miljø- og bæredygtighedshensyn i strategisk planlægning, udvikle effektive miljøordninger og effektivt reagere på klimarelaterede katastrofer blandt andet gennem dialog med eksperter på området.

 

Kurset foregår i London i perioden 20. - 23. maj 2013, men arrangørerne er åbne for at afholde tilsvarende kurser i andre lande og byer.

Prisen per deltager er ca. 25.000 kroner

 

Deltagere vil opnå viden i forhold til:
… at forstå en lang række følger af ændringer i det omgivende miljø
… at integrere bæredygtighed i alle dele af planlægningen
… at kommunikere effektivt med andre aktører for at øge tværfaglighed
… at udvikle systemer til at takle miljøændringer

Kursets hovedemner vil være
• Forholdet mellem transnational politisk udvikling og lokal politik
• Strategier for sikring af investeringer
• Energieffektivitet og strategier
• Miljøforvaltning
• Krisehåndtering
• Klimaændringer og deres indvirkning på den politiske beslutningsproces
• Strategisk planlægning