
Tivoli følger med klimaet
20-12-2011Tivoli har vist sig at være yderst sårbar overfor skybrud. Derfor har ledelsen udarbejdet en beredskabsplan og foretaget essentielle omstruktureringer i haven for at mindske sårbarheden. Tivoli har også planer for tilpasning til fremtidens klima.
Skybruddet over København den 2. juli 2011 var voldsomt på grund
af de store nedbørsmængder, men også fordi det meteorologisk set
var særdeles intensivt.
Målinger over Storkøbenhavn viste, at nedbørsmængden i det
meteorologiske døgn nåede op på 135,4 millimeter lokalt. Det er den
højest målte nedbørsmængde i 55 år. Samtidig ramte skybruddets
epicenter i et yderst sårbart område, da hovedstaden på grund af
den høje befæstelsesgrad har overordentlig svært ved at aflede og
absorbere de store vandmængder. Store materielle og kulturelle
værdier led derfor skade som følge af skybruddet.
En historisk begivenhed med konkrete resultater
Med sin centrale beliggenhed i hjertet af København var
Tivoli et af de steder, der oplevede skybruddets fulde kraft. For
første gang i Havens 168-årige historie valgte ledelsen at evakuere
gæsterne af forsigtighedshensyn under de voldsomme
oversvømmelser.
Hændelsen tydeliggjorde et klart behov hos Tivolis ledelse for at
gennemtænke Havens eksisterende beredskabsplan meget nøje. Samtidig
opstod et behov for at genoverveje Havens grundplan og placeringen
af diverse sårbare tekniske installationer og varelagre for bedre
at kunne håndtere lignende hændelser i fremtiden.

Koncertsalen i Tivolis foyer under skybruddet 2. juli
Tivoli er en virksomhed, der er meget vejrfølsom - ikke
mindst nu, hvor Tivoli efterhånden er åben det meste af året.
Derfor prioriteres det højt hos ledelsen i Tivoli, at Havens
faciliteter kan håndtere og modstå alle vejrmæssige forhold. Det
gælder også de nye vejrfænomener, der måtte blive resultatet af et
ændret klima.
Ifølge underdirektør for Drift & Udvikling i Tivoli,
Mogens Ramsløv var der fra starten stor velvilje både i Tivolis
chefgruppe, i de mange personalegrupper og blandt Tivolis lejere og
restauratører over for arbejdet med at reducere sårbarheden ved
lignende hændelser i fremtiden. Dette var ikke mindst tilfældet hos
Tivolis egen store håndværkerstab og de mange servicefolk, der
arbejdede på højtryk i de lange timer natten efter
skybruddet.
"Den specielle team-ånd var en fordel, og alle ydede en ekstra
indsats. Baseret på erfaringerne fra skybrudshændelsen var vi
derfor også relativt hurtigt i stand til at identificere en række
simple men målrettede tiltag, der kunne bibringe en relativ stor
virkningsgrad i forhold til klimatilpasning og høste de umiddelbare
lavthængende frugter", forklarer Mogens Ramsløv og uddyber:
"Vi kortlagde og prioriterede beredskabsplanen og indføjede nye
afsnit om skybrud, vi opstillede værnemidler til skybrud i
beredskabsdepoterne, og vi begyndte at tænke anderledes med hensyn
til placering af el-tavler, kompressorer, lagerrum, byggematerialer
mv. Endvidere opgraderede vi vores centrale pumpeanlæg og fik
indgået aftaler om leje af små dykpumper. Alt sammen ting der var
forholdsvis lette at gå til."
Processen hen mod en klimarobust have
I Tivoli gik man også i gang med at identificere tiltag
på den lidt længere bane. Det er et arbejde, der sker i tæt
samarbejde med havens mange forskelligartede eksterne
samarbejdspartnere.
"Vi oplevede, at vores faste samarbejdspartnere udviste stor
imødekommenhed og hjælpsomhed i denne proces, mens andre aktører,
som vi ikke har et fast dagligt samarbejde med, generelt var
sværere at komme i kontakt med," forklarer Mogens Ramsløv. I den
forbindelse påpeger han, at det er særlig vigtigt at være proaktiv
og ikke skyde bolden videre og blot vente på, at for eksempel
kommunen tager hånd om problemet.
Derfor har han også følgende råd til andre i samme
situation:
"Sørg for at have klare aftaler med forsyningsselskaberne om, hvad
de kan og bør levere under ekstremhændelser, sørg for at udarbejde
klare forholdsordrer for begge parter til brug i situationen og
pointér, at I som virksomhed hellere vil have for mange advarsler
end stå i en situation med utilstrækkelig reaktionstid over for
ekstremhændelser."
Som eksempel på en erfaring fra 2.juli-skybruddet nævner Mogens
Ramsløv, at der er udarbejdet en ny beredskabsplan for håndtering
af strøm under skybrud. Og der er indført en procedure, som får el
til at slå fra ved kontakt med vand.
Fremtidens udfordringer
Ud over aftaler med myndigheder, interessenter og
leverandører var man i Tivoli via denne proces i stand til at
identificere en række klare mål, man fremover vil arbejde
henimod:
- Opdate og uddanne eget personale
- Opgradere eget beredskab af pumper, generatorer og øvrigt
hjælpeudstyr
- Kommunikationskanaler
- Gøre Tivoli mindre sårbar, gentænke brug af lokationer
- Udbygge egne stationære pumpesystemer
- Flytte el-tavler, krydsfelter og kommunikationsplatforme
- Udbygge kloaksystemer, bruge stopventiler
- Lukke toiletter i kælderplan
- Flere "vandtætte" barrierer
En række unikke forhold for Tivoli gør dog, at det ikke bliver
nogen nem opgave at opnå et tilfredsstillende resultat på alle
punkter lige med det samme.
Teknisk kompleksitet
Tivoli er en kompleks virksomhed, der kan karakteriseres
som en lille bydel i sig selv med mange små krinkelkroge. Der er
lejere med egne boder, restauranter og Tivolis egne forlystelser.
Mange af bygningerne i Haven er bygget som sommerbygninger og
løbende opgraderet på ad hoc-basis. Dermed er de i deres
konstruktion i nogle tilfælde ude af stand til at modstå
vandindtrængning ved særligt kraftige skybrud.
Haven er i alt kun 82.717 m² og må opfylde mange forskellige
formål for de omkring fire millioner årlige gæster, der har gjort
den til Europas tredjemest besøgte forlystelsespark. Hertil kommer,
at Tivoli ønsker at bevare hele det parklignende udtryk og
mangfoldigheden. Der skal med andre ord være meget på et ikke
særlig stort areal og udvises mange hensyn i planlægningen.
Derfor har det også været nødvendigt at udbygge et omfattende
kælderareal under stort set al bebyggelsen i parken for at få plads
til alt fra varelagre, køkkener, entréer til diverse
opholdsrum. I disse lavtliggende rum kan vandet let forsamle sig og
forårsage store skader ved kraftig nedbør, hvilket også var
tilfældet ved skybruddet den 2. juli. Man er derfor også fortsat i
gang med at rydde op efter skybruddet i de mange rum og forventer
først at blive færdig i februar 2012.
I store dele af Haven kan det være vanskeligt umiddelbart at
påbegynde store anlægsarbejder langs veje, stier og åbne pladser,
hvor udseendet betyder rigtig meget for de besøgenes oplevelse, og
hvor også støjgener kan forringe deres oplevelse. Pladsmangelen er
også ofte en begrænsning for de ønskede tekniske løsninger på
diverse problemer. Der er mange gamle tekniske installationer med
blandt andet 30-35 store tavler og krydsfelter til it og telefoni,
som af samme årsag ikke umiddelbart kan udskiftes.
Der er også i et vist omfang mangel på oplagte steder, hvor
man hurtigt kan lede regnvandet hen ved skybrudshændelser.
Langt størstedelen af afløbsristene i Haven leder det indsamlede
vand ned i Tivoli-søen (billede herunder), som heldigvis ligger
centralt midt i haven som en påmindelse af områdets historiske
funktion som befæstningsvold og kan modtage regnvand.
Imidlertidig blev søen fyldt til bristepunktet under og efter
skybruddet den 2. juli. Det vil derfor ikke være teknisk ønskeligt
at forøge vandpresset på søen ved ekstremhændelser i fremtiden, og
det er ikke muligt at sænke vandstanden i søen.

Høj vandstand i Tivolisøen
Omkostninger
Tivolis ledelse prioriterer gæsternes sikkerhed så højt,
at nye tiltag der skal sikre Tivoli imod fremtidige
skybrudshændelser, ikke kan vente. De bliver implementeret relativt
hurtigt for at få sikkerheden højnet. Derfor er der store udgifter
forbundet med mange af de tekniske tiltag, og i modsætning til
mange andre klimatilpasningstiltag i samfundet har de tiltag, der
vil blive fortaget i Tivoli, ingen eller meget begrænsede afledte
positive effekter og må betragtes som rene klimatilpasningsudgifter
på årsbudgettet.
Til gengæld har man lært at blive bedre til at tænke i
forebyggelse, og man gør sig mange overvejelser om, hvordan man
også kan sammentænke vintersikring, f.eks. med hensyn til drift af
forlystelserne.
På grund af disse specielle forhold har Tivoli sammenlagt været
nødt til at afsætte et pænt millionbeløb til klimasikring af hele
haven over en årrække.