Fjerde Hovedrapport fra IPCCColourbox
Del RSS RSS Print

Fjerde Hovedrapport fra IPCC

Den fjerde hovedrapport fra FN´s klimapanel udkom i 2007 og har bidraget til at højne både befolkningens og politikernes bevidsthed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Det fremgår af rapporten, at menneskeskabte klimaforandringer i dag er en realitet, og at hovedårsagen er de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, herunder i særdeleshed CO2.

De vigtigste budskaber i den fjerde hovedrapport er:

  • Der er observeret mere intens opvarmning, issmeltning og havstigning ( > 90 % sandsynligt).
  • Der er ingen tvivl om, at mange af de observerede klimaændringer er menneskeskabte.
  • Mængden af drivhusgasser i atmosfæren stiger fortsat - og koncentrationerne er nu de højeste i 650.000 år.
  • Ændringer i ekstremer og regionale mønstre tilskrives nu menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
  • Den globale middeltemperatur forventes at stige yderligere 2-4 grader uden indgreb i dette århundrede.
  • Opvarmningen forventes at fortsætte de næste 30 år mindst, og havniveauet forventes at stige også efter år 2100.

 

For fremtidens Europa har klimapanelet i den fjerde hovedrapport vurderet at:

  • Klimaforandringer ventes at øge de regionale forskelle i naturgrundlaget inden for EU.
  • Negative konsekvenser omfatter øget risiko for oversvømmelser som følge af skybrud. Ligeledes forventes hyppigere oversvømmerlser og øget kysterosion som følge af ændret stormklima og stigende havniveau.
  • I bjergegne forventes gletcherne at smelte yderligere tilbage, der vil blive mindre snedække, og vinterturismen reduceres.
  • I Sydeuropa forventes højere temperaturer og tørke i de områder, der allerede er sårbare over for store klimaudsving. Vandmangel forventes at føre til reduceret vandkraftpotentiale og sommerturisme samt generelt medføre begrænsninger i landbrugsudbyttet.
  • Klimaændringerne forventes at føre til øget sundhedsrisiko som følge af hedebølger.

 

Der er dog fortsat usikkerhed om nogle af klimaets nøgleprocesser:

  • Solen vurderes nu at være af mindre betydning end i tidligere IPCC rapporter.
  • Havisens betydning er måske større end hidtil vurderet.
  • Grønland og Vestantarktis's skæbne er uvis - der er for få data og for dårlige modeller.
  • Derfor er der nu større usikkerhed om det fremtidige globale havniveau (> 0,2-0,6+m).

Kontakt

LOADEMAIL[tic]DOMAIN[dmi.dk]Tina Christensen
DMI
Tlf.:39 15 74 96