Ændringer i grundvand
Del artikel Print

Ændringer i grundvand

Klimaforandringerne forventes at øge grundvandsdannelsen, og få grundvandsstanden til at stige mange steder, primært som følge af øget vinternedbør. Stigningen i grundvandsdannelse forventes dog, at blive modvirket af øget fordampning.

 

Frem mod år 2100 forventes der i gennemsnit ændringer i det maksimale grundvandsspejl om vinteren på + 30 cm på landsplan. Der vil dog være store geografiske variationer (fra 0 til mere end +70 cm).

 

Om sommeren forventes svagere stigning i grundvandsspejlet, øget fordampning og tørke.  Vurderingerne er baseret på modelberegninger fra GEUS.

 

I Danmark er der store lokale forskelle på jordbundsforhold og undergrunden. Det betyder, at der er stor forskel på, hvordan menneskelige aktiviteter og fx ændret nedbør og fordampning påvirker grundvand og vandbalance rundt om i landet.  Tabel 1 giver et overblik over de forventede ændringer frem mod år 2100 ved et højt udledningsscenarie (RCP8,5).

 

 

Effekter på terrænnært grundvand og afstrømning

Ved et højt klimascenarie (RCP8.5) forventes det terrænnære grundvandsspejl at stige, men stigningen varierer afhængig af årstiden. Den månedlige afstrømning vil også stige på landsplan (tabel 2).

 

 

Rodzonen vil i stigende grad udtørre om sommeren og ind i efteråret, hvilket vil forsinke opstart af grundvandsdannelse og vandløbsafstrømning i efteråret.

 

Der vil også ske en stigning i ekstremafstrømninger fra vandløb (fx ved 50-100 års hændelser i vandløb) (tabel 3).

 

 

Minimumsvandføringen i vandløb vil være stort set uændret, men der er en tendens til et svagt fald i områder med intensiv markvanding. Sæsonvariationer vil blive mere ekstreme, og effekter på økologisk flow (f.eks. fisk) vil alt andet lige være negative på grund af stigninger i temperaturen og øget udtørring af mindre vandløb i sommer- og efterårsperioden.

 

I et fremtidigt klima vil klimaforandringerne samlet set have en positiv effekt på forholdet mellem baseflow af grundvand og grundvandsmagasiners bæredygtighed (udnyttelsesgrad i forhold til grundvandsdannelse). Dette gælder dog ikke for områder hvor grundvandsindvinding forventes at stige (fx som følge af markvanding o. lign.).

Hvor markvanding og/eller fordampning forventes at stige markant, vil der være en negativ effekt på vandressourcens størrelse, mens områder med støre dybde til grundvandsspejlet vil få en øget grundvandsressource. Det samme gælder områder hvor ressourcen afhænger af vandløbsafstrømningens gennemsnitlige størrelse (f.eks. målt ved median vandføringen Q50)

 

Der er store usikkerheder på tværs af klimamodeller og for forskellige udledningsscenarier (moderat scenarie: RCP4.5, højt scenarie: RCP8.5). Fx viser beregninger af ændret grundvandsafstrømning til vandløb, at standardafvigelsen på tværs af klimamodeller (RCP8.5) har størrelse som middel fremskrivningen frem mod 2100. Øvrige størrelser i vandbalance har lidt mindre standardafvigelser i forhold til fremskrivning.

 

Endelig er der store lokale forskelle på, hvordan grundvandsdannelsen og grundvandsstanden vil ændre sig. I områder med stor dybde til grundvandsspejlet vil grundvandsdannelsen og grundvandsstanden stige meget mere, mens der må forventes et svagt fald i områder med højtstående grundvand tæt på terræn. Det samme gælder for hvordan sæsonvariationer vil slå igennem. Fx i dybden til terrænnært grundvand og afstrømning på månedsbasis.

(se https://hipdata.dk