Temperatur og klimaforandringer
Del artikel Print

Temperatur og klimaforandringer

Temperaturen i atmosfæren og havet er steget, hvilket har ført til, at mængden af sne og is ved polerne og i bjergene er mindsket, vandstanden i havene er steget og nedbørsmønstrene er ændret. Når temperaturerne ændrer sig, kan det få betydning for flora og fauna f.eks. forsvinder nogle arter, mens andre arter kommer til sydfra.

 

Der vil være behov for at tilpasse landbrugets afgrødevalg, hvilket allerede foregår f.eks. er arealet med majs til fodring steget i Danmark i de seneste ti år.

 

Figur 1 viser, at temperaturen i Danmark varierer over årene. DMI, som foretager målingerne, har fundet, at gennemsnitstemperaturen for de forskellige år ligger fra under 6 °C til 10°C. Temperaturen er dog stigende.
Hvis man sammenligner gennemsnitstemperaturerne fra den tidligste måleperiode fra 1873-1900 med de senere års målinger, kan man se en tydelig stigning fra ca. 7 °C til over 8,5 °C.

 

Den laveste gennemsnitstemperatur er målt i 1879 og ligger på 5,8 °C. Den højeste gennemsnitstemperatur på 10,0 °C er målt i 2014.
Siden 1872 er den årlige gennemsnitstemperatur målt til over 9 °C tretten gange. Elleve af disse år ligger efter 1989 - det seneste eksempel er 2019.
Gennemsnitstemperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 °C i perioden 1873-2017.

 

Temp1 (1)

Figur 1 Udviklingen i Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2017 målt i ˚C. Kilde:  Danmarks Meteorologiske Institut 2020.

 

Danmark vil få mere variation i vejret og flere ekstremer. Tabellen nedenfor er medtaget – til trods for den korte tidsserie – for at vise disse variationer.

 

 

Tabel 1 Antal døgn med henholdsvis varmebølge og hedebølge. Kilde:  Danmarks Meteorologiske Institut 2020.

temp2

 

* For hver døgn er der beregnet hvor stor en andel af Danmarks areal, der har været ramt af hhv. varme- eller hedebølge. Eksempel: Er halvdelen af Danmark ramt af en varmebølge i et døgn, giver det 0.5 varmebølgedøgn.
** En varmebølge er defineret ved at middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt samme sted over tre sammenhængende dage, overstiger 25°C.
*** En hedebølge er defineret ved at middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt samme sted over tre sammenhængende dage, overstiger 28°C.

 

Der er generel stor variation fra år til år. Det år der har det højeste antal varme- og hedebølgedage er 2018 med hhv. 26,0 og 6.1 døgn. Der er kun et ud af de ni år, hvor der ikke har været varmebølge i dele af Danmark. Hedebølge forekommer mere sjældent og optræder kun ca. hvert 2. år i dele af Danmark. 

 

Danmarks fremtidige temperatur
Ændring af Danmarks gennemsnitstemperatur hen over året mellem 1981-2010 var 8,4 ◦C og på Figur 2 vises fremtidsperioderne 2011-2040, 2041-2070 og 2071-2100 i scenarierne RCP4.5 og RCP8.5. Den forventede ændring i slutningen af århundredet for RCP8.5 er 3.4 ◦C (2.9 til 4.3 ◦C).

 

Temp3
Figur 2 Fremtidig årstemperatur. Kilde: Klimaatlas v.2 2020.


Danmarks gennemsnitstemperatur for sommer (jun-aug, venstre) og vinter (dec-feb, højre) i fremtidsperioderne 2011-2040, 2041-2070 og 2071-2100 i scenarierne RCP4.5 og RCP8.5. Den grå linje viser referenceværdien for nutiden (1981-2010). Den forventede temperatur i slutningen af århundredet for RCP8.5 er 19.3 ◦C (med et usikkerhedsinterval for 18.2 til 20.3 ◦C) om sommeren, og 5.2 ◦C (4.6 til 5.8 ◦C) om vinteren.

 

 

Temp4
Figur 3 Fremtidig sommer- og vintertemperatur. Kilde: Klimaatlas v.2 2020.

 

 

Læs mere og udforsk data på Klimaatlas.dk 

 

 

Senest redigeret: 01-08-2020