Spildevandsselskabernes finansieringColourbox
Del RSS RSS Print

Spildevandsselskabernes finansiering

Forskellige klimatilpasningsprojekter

Spildevandsselskabets finansiering af klimatilpasning vil blandt andet afhænge af, hvilken type projekter, der er tale om. Typisk kan der være tale om:

 

  • Anlæg, der udelukkende håndterer spildevand (f.eks. almindelige fælles kloakeret systemer, separatkloakeret systemer, bassiner til opsamling af regnvand (enten underjordisk eller overflade bassiner).
  • Anlæg, der tjener til håndtering af tag- og overfladevand og samtidig har anden funktion (f.eks. vejbede, veje med permeabel asfalt, rekreative arealer).
  • Anlæg, der ikke håndterer spildevand, men bidrager til spildevandsselskabets håndtering af tag- og overfladevand (f.eks. vandløbsreguleringsprojekter).

Selskabet kan afhængig af projektets anlægstype og reglerne om betaling for spildevand lave egne løsninger eller løsninger, der bygger på et samarbejde og finansiering med andre partner, f.eks. vejejer eller vandløbsmyndighed.

 

Alle spildevandsselskaber er underlagt en økonomisk ramme, og selskabet kan afhængig af klimatilpasningsprojektet søge om tillæg til rammen.

 

Medfinansieringsprojekter

Medfinansieringsprojekter er særlige klimatilpasningsprojekter, hvor spildevandsselskaberne kan bidrage finansielt til kommunalt eller privat ejede klimaprojekter, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand i rekreative områder, i vandløb og i og på veje. Medfinansieringsreglerne  giver således mulighed for, at spildevandselskaberne kan medfinansiere projekter på kommunal og privat ejendom, som har dobbelte formål, herunder for eksempel også rekreative formål.

 

Det er et krav, at den valgte medfinansieringsløsning er billigere end en traditionel løsning (for eksempel udvidelse af kloakken).

 

Vejledning om regler for medfinansieringsprojekter

Energistyrelsen, der er en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, har ansvaret for regler om den økonomiske regulering af selskaberne og selskabernes takster. På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om regler for spildevandsselskabernes finansiering af medfinansieringsprojekter (se link til højre).

 

Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, varetager opgaver med fastsættelse af økonomiske rammer for vandselskaberne og godkende tillæg til rammerne. Forsyningssekretariatet har blandt andet udsendt en vejledning, som spildevandsselskaberne skal anvende, når de ansøger om tillæg til medfinansieringsprojekter (se link til højre).

 

Kontakt

LOADEMAIL[ens]DOMAIN[ens.dk]Energistyrelsen
Center for Forsyning
Tlf.:(+45) 33 92 67 00

LOADEMAIL[kfst]DOMAIN[kfst.dk]Konkurrence og Forbrugerstyrelsen
Forsyningssekretariatet
Tlf.:41 71 50 00