Offentlige støtteordninger til klimatilpasningColourbox
Del RSS RSS Print

Offentlige støtteordninger til klimatilpasning

Miljøteknisk Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP)

MUDP er et program i Miljø- og Fødevareministeriet, der støtter udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi. Der er ca. 80 mio. kr. i 2018 til den samlede miljøteknologiske indsats.

 

I 2018 er der i alt ca. 64,5 mio. kr. til rådighed til Demonstration af miljøteknologiske løsninger i fuldskala (fyrtårnsprojekter) samt Udviklings-, test- og demonstrationsprojekter og ca. 19,5 mio. kr. til Grøn Innovationspulje. Læs mere ansøgning her.

Støttede MUDP projekter 2008-2017

 

BoligJobordningen 

Ordningen, som giver mulighed for at få tilskud til renovationsarbejde i og udenfor boliger, blev genindført i 2015 under betegnelsen Håndværkerfradraget. I 2016 blev ordningen ændret, så der blev indført fradragsret for en række nye grønne håndværksydelser.

 

BoligJobordningen er med vedtagelse af finansloven for 2018 blevet gjort permanent. Aftalen indebærer, at der gives et skattefradrag (på arbejdsløn) på henholdsvis 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og 12.000 kr. for håndværksydelser. Med den nye ordning tilpasses de ydelser, hvortil der kan ydes fradrag. Læs mere om BoligJobordningen på SKATs hjemmeside.

 

Danmarks Grønne Investeringsfond
En selvstændig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som styrker den grønne omstilling af samfundet. Fonden yder lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt offentlige institutioner. Lånene kan blandt andet bruges til investeringer i energibesparelser, anlæg til vedvarende energi og bedre ressourceudnyttelse. Læs mere.

Danmarks Grønne Investeringsfond har eksempelvis støttet

 

Markedsmodningsfonden

Fonden støtter danske virksomheders arbejde med udvikling og markedsmodning af grønne løsninger. Fonden har indført en ny dialogbaseret ansøgningsproces for virksomheder, der søger medfinansiering til test og tilpasning af deres produkter.

 

Markedsmodningsfonden har åbnet for en ny ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 13.oktober 2018 kl.12. Inden ansøgningen indsendes, skal man gennemgå en telefonisk præscreening. Der afholdes 2 informationsmøder i løbet af ansøgningsrunden. 1. arrangement fandt sted den 8. september kl. 14 i København i Erhvervsstyrelsen. 2. arrangement fandt sted i Væksthus Midtjylland i Aarhus den 14. september kl. 13. Læs Vejledning og kriterier for støtte fra Markedsmodningsfonden her.

 

Innovationsfonden

Innovationsfonden giver tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Læs mere om fonden her

Innovationsfonden har blandt andet støttet

  

Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP)

GUDP yder tilskud til udvikling af nye teknologier, redskaber, produktionssystemer, processer, produkter samt management- og logistikløsninger, der blandt andet kan medvirke til at reducere natur-, miljø- og klimabelastningen.GUDP ansøgningsrunde I har frist d. 13. februar 2018 og ansøgningsrunde II har frist d. 6. september 2018. Læs mere her.

GUDP har blandt andet støttet

 

Forsyningsselskabers medfinansiering

Spildevandsselskaberne har siden 1. februar 2013 haft mulighed for at medfinansiere både private og kommunale klimatilpasningsprojekter over spildevandstaksterne. Fra 2016 kan forsyningsselskabet finansiere op til 75% over spildevandstaksterne. Læs mere her.