EU Støtteordninger til klimatilpasningColourbox
Del RSS RSS Print

EU Støtteordninger til klimatilpasning

EU's Regionalfond

Under EU’s Regionalfond er i perioden 2014-2020 afsat 72 mio. kr. til bæredygtig, grøn byudvikling i Danmark. Læs mere om EU’s Regionalfond her.

 

EU's pulje for 'smart' urban innovation

Under EU’s Regionalfond er oprettet en pulje ’smart’ urban innovation, hvor der var afsat 56 millioner kroner til at medfinansie bæredygtig grøn byudvikling. Ordningen er forbeholdt kommuner, som rummer byer eller sammenhængende byområder med over 30.000 indbyggere.

 

Puljen har to hovedformål:

  1. At øge andelen af innovative små og mellemstore virksomheder i byer,
  2. Medvirke til reduktion af energiforbruget i byer.

Herunder kan man søge midler til projekter, som omhandler klima, vand og byer.

 

Klimatilpasning bliver relevant, da det kan være en effektiv måde at håndtere vand i byer gennem smarte byløsninger og bidrage til ny miljøteknologi og teknologiudvikling. Hvis der ansøges om midler til et klimatilpasningsprojekt, skal disse dog være helhedsorienterede, understøtte grøn vækst, og ikke mindst være energi- og ressourceeffektive. Det skal ligge en godkendt bystrategi bag projekerne. Det er derfor vigtigt, at der indtænkes synergi effekter i projekterne, for at sikre at klimatilpasningen også er med til at forebygge klimaforandringerne. EU finansieringen vil højest bidrage med 50 procent af projektets samlede budget og ansøgningsfristen var 6. januar 2017. 

 

Erhvervsstyrelsen har igen åbnet for ansøgninger i juni 2018. Kommuner kan herefter ansøge om at få del i de ca. 19 mio. kr., der er i puljen. Pengene fordeles efter først-til-mølle princippet, hvorfor der ikke er nogen ansøgningsfrist. Kommunerne opfordres dog til at søge så hurtigt som muligt. Læs mere om puljen til ’smart’ urban innovation her.

 

"Smart" urban innovation fonden har eksempelvis støttet

 

Interreg - North Sea Region

Interreg er et program, som skal skabe større samarbejde på tværs af Nordsøregionen og lede vejen til stærkere og mere økonomisk bæredygtige samfund.

 

Programmet støtter projekter som virksomheder, institutioner, offentlige forvaltninger og ikke-statslig organisationer (NGO) udvikler og det skal være realistiske løsninger til de udfordringer som Nordsøregionen står overfor. Emnerne, der kan søges indenfor er: klimatilpasning, naturressourceforvaltning og bæredygtig økonomisk vækst.

 

Budgettet er på 167 mio. EUR til pilotprojekter, demonstrationsprojekter og test af idéer/koncepter. Projekterne, der får støtte, omhandler bl.a. samarbejde mellem organisationer, test af nye organisationsstrukturer, støtte netværk og innovative projekter.

 

Forberedelse af ansøgning til Call 5 sker mellem 29. december 2017 og 8. februar 2018. For at kunne indsende en ansøgning ved Call 5 er ansøgning ved Call 4 obligatorisk. Fremsendelse af ansøgning kan ske mellem 9. februar 2018 og 5. marts 2018. Den forudliggende interessetilkendegivelse skal være godkendt af programmets styregruppe. Læs mere her.

 

Nordsøprogrammet har eksempelvis støttet

 

LIFE

EU-LIFE er EU’s tilskudsordning for natur, miljø og klima. I LIFE-programmet for perioden 2014-2020 er oprettet et delprogram for klimatiltag, som også omfatter støtte til projekter, som fokuserer på øget robusthed overfor klimaændringer.

 

LIFE-projekter skal have en europæiske dimension, men kan gennemføres som et rent dansk projekt. Det kan søges til såkaldte 1. traditionelle projekter (pilotprojekter, demonstrationsprojekter, projekter om ’best practice’ og informations- og formidlingsprojekter eller 2. integrerede projekter. Der kan kun søges om ét integreret LIFE klima- projekt i programperioden.

 

I indeværende periode har det integrerede projekt EU LIFE IP C2C CC – Coast to Coast Climate Challenge opnået støtte på 52 mio. kr. Projektet har et samlet budget på ca. 90 mio. kr. og gennemføres i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2022 af Region Midtjylland i tæt samarbejde med de øvrige 30 partnere. Læs mere om C2CCC her.

 

Der er ikke flere ansøgningsmuligheder i 2018

 

Miljøstyrelsen afholdte den 4. april 2018 informationsmøde om den nye ansøgningsrunde og arbejdsprogrammet 2018-2020. 

 

Informationsmateriale fra mødet kan hentes her. Materialet ligger nederst på siden.

 

Læs mere om ansøgning til EU-LIFE her

 

Horizon 2020

Horizon 2020 støtter europæisk forskning og innovation med 75 mia. EUR frem til 2020. Programmet er en vigtig kilde til finansiering af forskning og innovation i Danmark. Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU) er på forskellige niveauer engageret i implementeringen af Horizon 2020. Det sker primært via de såkaldte programkomiteer (PC), der er nedsat af Europa-Kommissionen og via de såkaldte referencegrupper (RF), som er nedsat af SFU. Programkomitéerne giver input til EU-Kommissionen om de forskellige delprogrammer i Horizon 2020. Opslag til de forskellige offentliggøres på Participant Portal. Læs mere Horizon 2020 på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside eller direkte på EU’s hjemmeside

 

Under Horizon 2020 er bl.a. støttet projektet COACCH - Co-designing the assessment of climate change costs. Projektet er støttet med 4.9 mio. EUR og forløber fra 2018-2021. I projektet deltager 14 europæiske organisationer.

 

EUROSTARS

EUROSTARS er et europæisk støtteprogram, forvaltet af organisationen EUREKA. Programmet støtter mindre forskningsintensive virksomheders (SMV'er) kommercielle og innovative forretningsideer. Der skal være mindst to deltagere fra to forskellige Eurostars-medlemslande i et Eurostars-projekt. Innovationsfonden samarbejder med de danske regioner om at fremme kendskabet til Eurostars-programmet.

 

Næste ansøgningsfrist er 13. september 2018 – 20:00.

 

Læs mere om Eurostars på Innovationsfondens hjemmeside eller direkte på EU's’ hjemmeside.

 

Det Europæiske Vandpartnerskab - EIP

Vandpartnerskabet er ikke en egentlig støtteordning, men hjælper med at bringe relevante partnere sammen om mulige innovative vandprojekter, som kan støttes indenfor eksisterende finansieringsmekanismer. Læs mere her.